Kissmas of Opportunities ❅ Harry Styles

I julen plejer det at være misteltenen, der tvinger unge som gamle til at dele et kys i vinterkulden, men denne decembermåned må Olivia skyde skylden på sine venner. Til en ellers normal filmaften beslutter hendes venner, at hun og hendes bedste ven, Harry Styles, skal kæmpe sig igennem '12 Days of Kissmas', medmindre de vil se sig selv blive gjort til grin over for alle drengenes fans. De tager imod udfordringen uden at vide, om det vil forstærke eller ødelægge det venskab, de sammen har bygget op. Især en af dem begynder at fortryde sin beslutning, men når du har sagt A, må du også sige B, og så efterfølgende bekæmpe konsekvenserne.

592Likes
642Kommentarer
115516Visninger
AA

3. Ⓞ 1. december | We made a start


1. december  ❅  Frederikke

Det var med spænding i sindet, at jeg lystigt svang mine ben ud over sengekanten, og stille luntede hen til det store vindue. Da sneen endnu en gang dalede ned udenfor, kunne jeg ikke lade være med at smile stort. Hvis der var noget jeg elskede var det sne, vintermånederne samt julen.

Måske min spænding også skyldes, at det nu endelig var blevet den 1. december, og at julemåneden for alvor var gået i gang.

Stille traskede jeg ud mod køkkenet, hvor en særdeles overraskende duft mødte mig. Foran kogepladen stod en mørkhåret krøltop, der muntert sang med på de julesange, der kørte fra højtaleren ved siden af, mens han samtidig stod og vuggede frem og tilbage.

”Laver du mad til mig, Curly?” grinte jeg kort, inden jeg gik hen og stillede mig bag ved ham, for derefter at svinge mine arme rundt om ham. ”Det havde du ikke behøvet.”

Et hæst grin forlod hans læber, inden han vendte sig om i mine arme. ”Jamen også godmorgen til dig, sovetryne.” Han kyssede mig hurtigt i håret, hvorefter han endnu en gang vendte sig om mod kogepladen, hvor han fornøjet kokkererede et eller andet.

”Bare fordi min skole har valgt at aflyse mine timer i dag, betyder det ikke, at jeg nødvendigvis behøver at stå tidligt op, Harry.” Jeg slog ham på skulderen efter at have fjernet mine arme fra ham. ”For du ved hvor meget jeg knokler med at holde mine karakter på et højt niveau, hvilket til tider godt kan forekomme mig lidt svært, eftersom du aldrig lader mig lave lektier i fred.”

Til dagligt var jeg vant til at omgås Harry, ud fra den simple grund, at vi boede sammen. Noget vi havde gjort i et godt stykke tid efterhånden. Og ikke nok med, at vi brugte stort set alt vores tid sammen, så var vi også bedste venner gennem en række år. Alt i alt var han den person jeg havde mest kær - også selvom han til tider kunne formå at gå mig på nerverne som ingen andre kunne.

”… eftersom du aldrig lader mig lave lektier i fred,” efterlignede han med sin hæse stemme.

”Hvis du skal opføre dig sådan hele dagen, ville jeg ligefrem ønske, at jeg havde haft timer, sådan at jeg kunne blive fri for at tilbringe dagen med dig.” Det gode ved vores venskab var, at vi altid kunne fjolle rundt og drille hinanden, uden at modparten blev alt for ked af det eller sur.

”Nu når du lige bringer det med at tilbringe tid sammen på banen,” startede han ud, som valgte han at ignorere alt jeg fortalte ham og bare kørte sit eget løb. ”Så har Liam og Clarice inviteret os og drengene over til dem i aften. De havde åbenbart noget de ville fortælle os.”

Da ordene “de havde åbenbart noget de ville fortælle os” forlod Harrys mund, kunne jeg ikke lade være med at storsmile og udbryde: “Skal de giftes?! Har Liam endeligt taget sig sammen til at spørge hende?”

Smilet viste sig også på min bedstevens læber, inden han kort bare trak på skuldrene. “Hvor skulle jeg vide det fra, Livi? Jeg ved lige så meget som du gør. For du ved hvordan Liam er med hemmeligheder. Han plejer normalt at holde dem tæt, så hvad de har at fortælle os, finder vi vel først ud af i aften.”  Mens han snakkede, rystede jeg på hovedet. Han havde ret - Liam og de andre drenge, ja sågar også de andre piger i vores tætteste venneflok, plejede normalt ikke at fortælle noget hvis de holdt på en hemmelighed. “Medmindre du altså ikke vil derover i aften, og hellere vil se Love Actually med mig herhjemme?”
At se Love Actually med Harry var blevet en fast tradition her i julemåneden. For ikke nok med, at vi så den utallige gange sidste år, var jeg ikke klar på at skulle kæmpe mig igennem den lige så mange gange i år. Aldrig i livet om jeg ville se den film flere gange.

“Jeg tror jeg har fået nok af den film, så ved du hvad? Lad os tage afsted. Jeg savner også de andre drenge og piger.” Da jeg tænkte over det, var det et godt stykke tid siden vi sidst havde været samlet. Alle sammen. “Og hvor slemt kan det være det de har at dele med os?”

***

“Hvem er klar på filmaften?” kom det muntert fra Louis, da vi alle havde sat os ned i sofaen hjemme hos Clarice og Liam, der sammen boede i Londons centrum.
Louis og Ella havde krympet sig sammen i sofaen sammen med Liam og Clarice, der på en eller anden forunderlig måde alle fire kunne sidde der. Niall og Zayn sad ved siden af hinanden i tomandssofaen, hvorpå Niall havde lagt sit hoved på Zayns skulder. Med garanti fordi han savnede Grace, der var rejst til New York, for at promovere endnu et af hendes verdenskendte interviews. Harry og jeg havde derfor intet andet valg end at placere os i lænestolen lidt væk fra de andre. Han tog plads først, og hev mig derefter med sig ned, sådan at jeg endte med at sidde på hans skød.

Til Louis’ tidligere spørgsmål var alle hurtige til at markere, at de glædede sig til hinandens samvær og til vores filmaften. Dog forstod jeg ikke hvad de havde gang i. Var vi ikke blevet kaldt sammen, fordi de havde noget vigtigt at fortælle os? Ikke fordi vi skulle bruge tiden på at se film.

“Og filmen er allerede valgt ud af vores helt egen jury...” Ella rejste sig fra sin kærestes skød, fik sat den såkaldte udvalgte film på, og fandt så igen tilbage til sofaen. “- og når filmen er færdig, vil I finde ud af, hvorfor netop denne film er blevet udvalgt.”

Jeg rystede på hovedet af mine venner og veninder, der så ud til at have et eller andet de gemte fra især Harry og jeg. Hvad det var, ville vi forhåbentligt finde ud af, når filmen kom til sin ende.

Noget, der også endte med at være sandt. For da filmen, efter godt og vel halvanden time sluttede, kiggede vi alle spændte over på de to par, der sad i sofaen. Efterhånden som filmen havde kørt i et godt stykke tid, havde jeg puttet mig godt tilrette ind til Harry, der dertil havde lagt sine arme om mig, og nu stillede nussede mig på armen.

“Kan nogen så fortælle mig, hvorfor i alverden vi skulle se ‘Lady og Vagabonden’?” Da ingen af de andre så ud til at ville tage ordet, måtte jeg vel bringe samtaleemnet på banen.

“Tjo, ser I…” startede Zayn ud, der ellers havde virket meget tavs gennem hele aftenen. Måske han havde ladet op til den store finale, og til at skulle smide bomben over for os alle sammen. Havde han mon endeligt fået sig en kæreste? “Sagen er den, at vi-” han pegede ud på dem alle, for at indikere at de rent faktisk alle havde noget at fortælle os. Eller indgik Harry også i det “os?” Havde han mon været en del af det? “-alle har en udfordring til jer to.”
Mine anelser om hvor Harry stod i alt dette blev dog afklaret, da Zayn valgte at pege over på min bedste ven og jeg, som vi sad der helt krøllet sammen i lænestolen.

“Vi mener ikke, at der er nok spænding i jeres liv,” kom det lige ud fra Niall, efter at han havde rettet sig væk fra Zayn, der nu ikke længere snakkede.

“Og fordi det er et stykke tid siden Harry slog op med Julia … ” at Julias navn blev nævnt, fik både Harry, Ella og jeg til at kigge på hinanden. Ikke fordi der skete noget brutalt i deres forhold, men simpelthen fordi de ikke kunne få det til at hænge sammen. Ella snakkede stadig meget med min stedsøster, mens vi andre egentligt også kom godt ud af det med hende. Selv Harry. De havde bare valgt at vennestadiet måske passede bedre på dem, end titlen som kærester. Ella fortsatte: “ ...og fordi I to jo er bedste venner og ligefrem bor sammen, har vi lavet en liste til jer.”

“En liste som vil få lidt spænding ind i jeres liv, og som vil få jer tættere sammen som venner. Og der mener vi mildest talt ‘tættere sammen’.” Alle sad de med et stort fedt smil plantet om sine læber, mens de fortalte Harry og jeg om deres plan.
Hvad planen egentligt var, havde de dog ikke fortalt os endnu, så jeg sad stadig og ventede i spænding.

“Derfor har vi i fællesskab lavet en liste til jer, med en udfordring som I skal udføre hver anden dag i december måned.” En liste? Ja tak - hvad mente de med en liste? Var det en rengøringsliste? En madliste?

“Fordi vi så ‘Lady og Vagabonden’, var fordi en speciel scene i den film repræsentere en af de ting på listen som I skal udføre.” Louis blinkede med det ene øje til os, inden et grin forlod hans læber.

“I skal nemlig udføre alle punkterne på en såkaldt kysseliste, som vi har lavet til jer.” En kysseliste? Harry og jeg? Say what? “En kysseliste som giver jer 12 kys I skal udføre hver anden dag frem til juleaften. Og for lige at slå én ting fast - så er det hinanden I skal kysse.”

Harry satte sig brat op i stolen, hvilket resulterede i, at jeg næsten faldt ned fra hans skød.
“En kysseliste? Det kan I ikke mene. Jeg kan sku da ikke rende rundt og kysse min bedste veninde, bare fordi I synes vi mangler spænding i vores liv, og fordi I synes det er lang tid siden vi begge sidst har haft en flirt.” Ud fra det min bedste ven sagde, lød det til, at han var lige så meget imod hele idéen som jeg selv var.

“Men det bliver I nødt til. Der er intet at gøre.” Som den alvorlige, trådte Liam nu rigtigt til, og fortalte os, at der åbenbart ikke fandtes en udvej. Altså havde vi ingen ting at sige til vores forsvar.

“Og hvad så hvis vi ikke gider?” prøvede jeg. Der var vel intet at tabe, så jeg kunne vel lige så godt gøre et forsøg på at finde et smuthul i denne situation.

De kiggede alle sammen på hinanden inden Clarice, der skulle forestille at være min bedste veninde, besvarede mit spørgsmål med et smil: “i så fald vil det få konsekvenser for jer.”

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...