Den overraskende besked

Det er en lille historie om en dreng, som skal starte et nyt sted og det er min første movella :-)

0Likes
0Kommentarer
184Visninger

1. Beskeden

Det var morgen, og solen var lige begyndt at stå op. Den lyste dejligt gyldent i hele mit værelse, og den glade farve fik mig til at stå op. Jeg gik hen i vinduet og kiggede ud. Vejret var dejligt, himmelen var blå og fuglene pippede fra alle steder. min tante kaldte nede fra køkkenet ”Ask der er morgenmad!” jeg var enlig ikke sulten, men råbt at jeg nok skulle komme. Jeg tog en T-shirt på og nogle lidt slidte bukser, der hang på min stol ved mit skrivebord. Jeg gled ned af gelænderet, og gik ud i køkkenet. På bordet stod der en tallerken med noget røræg og lidt bacon på, det duftede dejligt, og jeg blev alligevel en smule sulten. Efter at have spist den dejlige morgenmad, satte min tallerken i opvaskemaskinen. Og satte min ind i stuen for at se tv. Det var lørdag, så der var ikke noget spændene at se. Det eneste der var, var noget fodbold, men i modsætning til alle andre drenge i klassen, kunne jeg faktisk ikke lide fodbold. Jeg kunne ikke forstå, hvorfor det var sjovt at rende rundt at sparke til en bold. Min tante kaldte på mig ”Ask kommer du lige, der er noget vi skal fortælle dig”. Jeg gik derud, og satte mig på en stol. ”vi har skrevet dig op til en efterskole, og du starter i næste uge” sagde min tante. Jeg blev lidt overrasket, de havde ikke snakket om det så det, kom bag på mig. De kunne se hvad jeg tænkte og sagde ”Vi tænkte at du jo ikke har så mange venner… så vi tænkte du kunne starte på en efterskole, og få nogle nye venner”. Jeg kiggede irriteret på dem og spurgte ” hvad fanden mener i med det. Jeg har sku da mange venner!” de kiggede undskyldende på mig og sagde ”undskyld Ask. Det var ikke ment på den måde”. Det var for sent nu, jeg skulle starte og dermed basta. For når først min tante sagde noget, var det sådan. 

 

 

 

 

 

Der var gået en uge, og jeg skulle starte på efterskolen i dag. Jeg havde ikke rigtig lyst, men jeg skulle. Jeg havde pakket min taske, og lagt den ud i bilen. Jeg skule bare spise min morgenmad, og så skulle vi af sted. Vi satte os ud i bilen, og min tante kiggede på mig og sagde ”glæder du dig?” jeg svarede ikke, for jeg var ret sikker på hun kendte svaret. Jeg glædede mig ikke, jeg syntes det var det værste valg, de nogle sinde havde valgt. Vi kørte derud og nu kunne man se skolen forude.
Jeg tænkte tilbage, til da jeg skulle starte på min gamle skole. Der var jeg ikke så gammel, jeg var kun seks år eller sådan noget, og alle sagde jeg var en sød lille dreng. Jeg har selv set billeder fra da jeg startede i skole, og jeg syntes altså ikke jeg var særlig sød at se på. Dengang var jeg bare en lille dreng med halvlangt rødt hår, og hele hovedet fyldt med fregner. Jeg var ikke så glad for min hårfarve, men alle sagde den var virkelig pæn, og at jeg var super heldig at have den. Dengang gik jeg i virkelig kikset tøj, og var i det hele taget bare en grim lille unge. Nu var jeg ældre, og var blevet klippet jeg var begyndt at sætte mit hår, og jeg valgte selv mit tøj.(som jeg syntes er ret smart) alle dengang ville være sammen med mig da vi gik i de små klasser, men da vi blev ældre og begyndte i de ældre klasser, var det som om alle bare begyndte at ignorer mig. Det var ikke så rart at gå rundt uden venner, kærester eller noget som helst. Alle de andre i klassen havde kærester, og gik i frikvartererne, og kyssede og holdte i hånden. Og alle vennerne grinede og hyggede sig med hinanden. Og så var der mig, den lille mig der ingen venner havde. Jeg gik bare rundt alene, og snakkede med mig selv. Så måske havde min tante, ret jeg havde ikke så mange venner på min gamle skole jeg var faktisk ret ensom. Det var alt sammen begyndt efter min mor døde. Hun døde af kræft. Min tante vækkede mig tilbage til virkeligheden ” så Ask, så er vi her” sagde hun smilende til mig.

:"skal jeg gå med ind" min tante holder stadig om rattet med begge hænder, selvom vi holder stille på efterskolens parkeringsplads. Det med efterskolen var jo også hendes geniale ide.

:"nej tak" jeg rækker om på bagsædet og hiver min gamle sportstaske til mig. Svinger den over skulderen og åbner bildøren. jeg er ikke den eneste, der bliver kørt. Men jeg er helt klart den eneste, der ikke bliver kørt af et sæt unge forældre, der kæmper om lov til at kramme farvel. Min tante stiger også ud af bilen. Mormors søster. Som i virkelig gammel. Så står vi dér. :"Du kommer vel og besøger os i weekenden?" siger hun. jeg ser op mod efterskolen. De røde mursten. Det ligner sgu et slot. Mon de har deres helt private fangekælder? :"Ask." Der er noget misbilligt i hendes stemme. Jeg ser modstræbende på hende. Hendes mund bevæger sig, øjnene prøver at være indtrængende. Men hun er ikke typen. Det er nok derfor, hun aldrig har fået børn. :"Det er da en flot skole". hun ser ikke engang ud, som om hun mener det. Hun har opgivet mig, og hun er ikke den første. 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...