Magi i luften

En historie jeg skrev da jeg var på forfatterkursus i sommerferien. Jeg har endnu ikke besluttet om det skal være et oneshot eller en længere historie.

1Likes
1Kommentarer
162Visninger
AA

1. Smuk som en engel

Jeg var på vej ned af trappen på hospitalet, da jeg stødte ind i hende. Jeg havde været så optaget af mine egne tanker om hvor vidt mor ville ende med at arbejde sig selv ihjel, at jeg slet ikke så hende komme styrtende op ad trappen ligeså hurtigt som jeg kom styrtende ned af trappen. Vores sammenstød var faktisk rimligt harmløst, taget i betragtning af vores høje tempo. Sådan føltes det i hvert fald på det tidspunkt, men da jeg kom hjem fra parken et par timer senere på dagen, opdagede jeg at jeg havde fået en bule i panden – ikke sådan én som normale mennesker får, og den var overhovedet ikke til at se, men jeg kunne føle den. Sådan er det med os engle. Vi er født perfekte, og sådan skal det også blive ved med at være. Derfor får vi ikke ar på kroppen af nogen slags, men vi kan sagtens mærke det. Fx skrabede jeg engang hul på mit knæ fordi jeg faldt af min cykel, men der var hverken blod eller hudafskrabning at se. Det eneste bevis på min skade sad inden i mig – jeg kunne mærke hvordan hudafskrabingen sved, og jeg kunne mærke hvordan små dråber af blod løb fra mit knæ og ned af mit skinneben. Præcis ligesom jeg også kunne mærke hvordan mødet med hende fik mit hjerte til at galopere afsted, så voldsomt at jeg nærmest kunne mærke hvordan det kildede når blodet løb ud i tåspidserne.

Hun var smuk. Virkelig smuk. Næsten så smuk at det ikke burde være muligt for et menneske som hende. Ikke at mennesker ikke kan være smukke, men der er en hårfin grænse mellem at være smuk, og umenneskeligt smuk. Måske var det min hjerne der legede med mit syn, og gjorde hende smukkere end hun egentlig var. I hvert fald stod hun lige foran mig, ubevægelig som en statue, som ville hun lade mig iagttage hvert enkelt af sine ansigtstræk. Hendes mørkerøde læber var små, men fyldige og hendes markerede kindben og smalle næse passede ind til resten af hendes ansigt som den sidste brik i et kompliceret puslespil. Hun var med andre ord fuldendt. Jeg kunne have brugt evigheder på at stå og finde frem til de mindste detaljer i hendes ansigt, men da hun begyndte at sno sit sorte, svagt krøllede hår rundt om sin pegefinger, var det ligesom om at det gik op for mig hvad jeg stod og lavede. Jeg skyndte mig at træde et skridt tilbage og blinkede med øjnene for at komme ud af den trance-lignende tilstand som hun havde fået mig ind i, men det var svært. Hendes hud var glødende og hendes øjne var brune som mælkechokolade. Og det var dér jeg opdagede det. Jeg fik øje på de små poser under hendes øjne og de mørke rander som sad på hver side af næsen, lige ud for øjenkrogene. Engle har hverken poser under øjnene eller mørke rander. De har heller ikke skønhedspletter over den ene mundvig og en mikroskopisk men synlig bums på halsen, under hagen. Altså var hun ikke en engel. Hvad tænkte jeg overhovedet på?

”Bruddet” – fortsættelse på ”Mødet”

Hun trak mundvigene ud i et smil men jeg kunne ikke besvare det. Det kunne jeg bare ikke. Hun var ikke en engel… Hun var ikke en engel, hun var ikke en engel, hun var ikke en engel… Det var ligesom om at lige meget hvor mange gange jeg sagde de fem altafgørende ord i mine tanker, så kunne jeg ikke få det ind i mit hoved. Hvis hun ikke var en engel, hvad var hun så? Hun var alt for smuk til at være et menneske. Alt for smuk.  Men når hun nu heller ikke var en engel, så havde jeg ingen idé om hvad mit næste gæt skulle være. Kunne hun være en elver? En havfrue uden hale, men med to perfekte ben i stedet for? Nej. Af hvad jeg vidste af fandtes der kun engle og mennesker og intet andet. Hverken elvere eller havfruer. Mit gætteri var simpelthen for latterligt. Men jeg var nødt til at vide hvem hun var. Selv smukke mennesker gemmer på dystre hemmeligheder og jeg hungrede virkelig efter at få hendes at vide. Det var også derfor jeg besluttede mig for at bruge den charme, som alle engle er udstyret med, og lære hende bedre at kende. Overraskende nok kom hun mig i forkøbet, ved at tage et fast greb om min arm og kigge bekymret på mig. Sikkert fordi jeg havde stået unormalt længe og bare stirret på hende.

”Er du okay?” spurgte hun, og trods min forbløffelse over hendes hæse stemme som på ingen måde matchede hendes udseende, fik jeg grebet fat i trappens gelænder i en krampagtig grimasse, imens jeg rystede på hovedet. Selvfølgelig var det skuespil, for lige på det tidspunkt havde jeg det bedre end jeg nogensinde havde haft det. Alligevel så hun endnu mere bekymret på mig, og greb nu også fat i min anden arm som for at være sikker på at jeg ikke væltede. Hendes forsøg på at holde mig oppe var egentlig undervurderet for hun kunne umuligt bære en på min størrelse med de tynde arme der stak ud af hendes bluseærmer, men jeg lod hende bare blive i troen. Langsomt fik vi bevæget os ud mod toiletterne og på en eller anden mystisk måde havde hun pludselig en plastikkop i hånden som hun fyldte op med vand gentagende gange, og tvang mig til at drikke hver gang. Da jeg havde drukket fire glas holdt jeg en hånd op som et tegn på at jeg ikke kunne mere men hun blev bare ved med at fylde koppen op.

”Jeg har det meget bedre nu. Tak for hjælpen” sagde jeg hurtigt og hældte koppens indhold ud i vasken igen for hurtigt at smide den i skraldespanden så hun ikke kunne fylde mere i den. Jeg skulle jo nødigt få det dårligt af hendes forsøg på at hjælpe mig.

Hun smilede opgivende og kiggede på mig med en rynke i panden. Jeg kan ikke læse tanker som mine forældre kan, men jeg kan tit forudse hvad folk skal til at sige og gøre, og lige på det tidspunkt var jeg ret sikker på at hun stod og overvejede om hun skulle spørge mig hvorfor jeg fik det dårligt, eller om hun skulle lade vær. Derfor kom jeg hende i forkøbet.

”Jeg ved ikke hvorfor jeg blev svimmel. Jeg har haft hovedpine hele dagen og det her måtte være det som hovedpinen har lagt op til”

Jeg ville ønske at jeg kunne sige at jeg var ærlig overfor hende, men det kan jeg altså ikke. Det hele var én stor fed løgn – og så på den anden side, det var jo ikke noget der skadede hende som sådan. Lad os kalde mine løgne overfor hende for uskyldige løgne. Det var i hvert fald ikke meningen at de nogensinde skulle komme til at skade nogen, men det er umuligt, selv for en engel, at se ud i fremtiden. I hvert fald længere end 5 minutter ad gangen.

Da vi kom ud fra toilettet kiggede folk på os som om de væmmedes ved synet. Det gjorde mig egentlig ikke noget. Det eneste jeg bekymrede mig om, var at møde nogle jeg kendte som kunne se at pigen ved min side ikke ligefrem var en engel. Hvis mine forældre opdagede at jeg rendte rundt med en pige som ikke var engel, ville de helt sikkert slå mig ihjel – måske ville de nærmere give mig stuearrest, men overdrivelse fremmer jo forståelsen.

Efter at have stået lidt tid i hvad jeg vil kalde for akavet stilhed, foreslog hun at vi kunne tage ned til den evigt grønne park og spise en is. Hun sagde at det var fordi hun gerne ville være sikker på at jeg var okay, men jeg er overbevidst om at det var fordi hun nød mit selvskab. Og hvem gør ikke det? Ikke for at være selvfed, men engle er ligesom kendt for at være både smukke, kloge og rare og jeg vil sige at jeg levede pænt godt op til standarden den dag, hvis man nu ser bort fra at jeg løj, næsten hver gang hun stillede mig et spørgsmål om mig selv. Til gengæld fandt jeg ud af en masse ting om hende. Blandt andet at hendes far lå på hospitalet og det var derfor hun var derinde da jeg mødte hende. Jeg fandt også ud af at hun bare var et helt almindeligt menneske der tilfældigvis var smuk som en engel. Og da jeg kom hjem, efter næsten 3 timer i parken, fandt jeg ud af at mine forældre vidste hvad jeg havde lavet, og at det var forbudt nogensinde at se hende igen. Det fortolkede jeg naturligvis således at jeg måtte passe bedre på næste gang. Offentligheden, en engel og et menneske var blevet til en farlig cocktail. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...