Forfulgt af vampyrer

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 9 sep. 2014
  • Opdateret: 8 sep. 2014
  • Status: Igang
Matthew Durant lider af forfærdelige mareridt. De handler altid om denne mystiske person som forfølger ham, hvorfor ved han aldrig. Matthew blev hurtigt stemplet som outsider på sin skole, og det bliver kun værre da denne mystiske forfølger fra hans drømme, pludselig starter i hans klasse. Han præsenterer sig selv som Blaise og viser stor interesse for Matthew, men hvorfor?

3Likes
0Kommentarer
178Visninger

1. Kapitel 1

Han fulgte efter mig. Igen. Denne gang var det i en stor, mørk skov, og selvom jeg løb alt hvad jeg kunne, var det som om jeg intet kunne stille op imod hans hurtighed.
Jeg havde aldrig fundet ud af hvordan det var muligt for ham at løbe så hurtigt, for jeg løber selv ret hurtigt. Men i forhold til ham det ingenting.
Lysten til at give op begyndte at snige sig ind på mig. Han ville alligevel fange mig, så hvad ville det nytte? Jeg hev efter vejret efter at have løbet så hurtigt, og selvom jeg havde lyst til at give op, forsatte jeg alligevel. Kort efter mærkede jeg en hånd tage fat om mit håndled. Den tvang mig til at standse op, og langsomt vendte jeg mig om for så at stivne.
Det var første gang jeg så ham rigtigt. Normalt plejede han at skjule sit ansigt bag en hætte, så man kun kunne se halvdelen af hans ansigt. Nu så hans mørkerøde, næsten sorte øjne, direkte ind i mine. Noget af hans sorte pandehår gik næsten helt ned til hans ene øje. Hans hun var elfenbenshvid og så næsten unaturlig ud.
Han skubbede mig op af det nærmeste træ med en sådan styrke, at mit baghoved gjorde ondt i flere smertefulde sekunder, med sorte prikker dansende i mit synsfelt. Jeg kunne svagt ane ham læne sig frem mod mig. Jeg blinkede et par gange for kort efter at få synet helt tilbage, blot for at lukke øjnene.
Jeg vidste hvad der ville ske; han ville bore sine sylespidse hjørnetænder i min hals, og jeg ville ikke kunne stille noget op. Det var ikke fordi det var noget jeg regnede med, jeg vidste det. Jeg havde oplevet dette ske på utallige måder, og hver gang skete det samme. Det kunne ikke ændres, lige meget hvad. Han ville suge mit blod til sidste dråbe. Hvis jeg begyndte at kæmpe imod, ville han forhindre mig i at slippe væk, også selvom han i så fald skulle slå mig halvt ihjel først.
Jeg kunne mærke hans ånde mod min hals, og selvom jeg bare ville have dette overstået, kunne jeg ikke lade være med at prøve på at skubbe ham væk. Hans kølige hænder greb fat om mine overarme, og jeg følte mig pludselig meget svag og hjælpeløs. Hans hjørnetænder prikkede hul på huden på min hals, borede sig dybt ind i den. Jeg skreg af smerte. Det føltes som om han sugede alt mit blod på få sekunder,og med en ulidelig smerte. Det sortnede for mine øjne og jeg blev svimmel, mens smerten blev mere og mere ulidelig.

Jeg satte mig brat op i min seng, med en klam følelse af at svede, mens mine øjne hurtigt undersøgte mit store værelse. En smule lettet over at der ikke var nogen at se, kørte jeg en hånd gennem mit rødbrune hår, som måske var en anelse for langt til at minde om en drengs. Jeg åndede tungt ud og begyndte efterhånden at slappe af. Jeg hadede de drømme, og ligemeget hvad, kunne jeg ikke undgå at have dem. I starten troede jeg bare at det var en syg fyr som fulgte efter mig, men eftersom der skete mere og mere i drømmene gang efter gang, har jeg tænkt på ham som Forfølgeren. Af og til også Vampyr-freaken. Det er ikke fordi jeg taler om de drømme, for jeg bliver allerede opfattet som outsideren. Desuden ville min mor nok bare sende mig til én eller anden psykolog, så overbeskyttende som hun er.
Efter at have siddet og gloet i adskillige minutter, tog jeg mig sammen og stod op, for at gøre mig klar til skole. Min mor var allerede taget på arbejde. Hun er advokat og arbejder utroligt meget, så jeg ser ikke særlig meget til hende.

 

Skolen jeg går på er utroligt stor, i forhold til normale. Vi er i gennemsnit seks klasser på hver årgang, og man bliver hurtigt anbragt i en klike. Jeg er så det man kalder outsideren, og jeg er bestemt ikke glad for måden jeg bliver behandlet på. Min eneste ven er Ethan, som er helt vild med fysik, astrologi og sådan noget.
Jeg dumpede ned på min plads, for derefter at vente på at timen ville begynde. Jeg har ikke noget imod at gå i skole, men dét at jeg med det samme anses for ikke at være god nok, det irriterer mig. Det er også derfor jeg holder mig til at tale så lidt med de andre i min klasse som muligt. Man bliver hurtigt lukket ude, enten fordi man ikke ligner en rig sportsidiot, eller fordi man kommer til at ydmyge en af barbie-dukkerne. Jeg var så uheldig at være den eneste person som havde ydmyget Scarlett, skolens mest populære pige, foran klassen i fysik.
Jeg blinkede et par gange og rettede min opmærksomhed mod læreren som var trådt ind i vores klasse. Han fortalte som altid hvad der skulle ske idag og hvad han forventede af os.
"... Og så lige en sidste ting," sagde han. "Vi har fået en ny elev i klassen."
Jeg fulgte ham ligegyldigt med øjnene da han gik hen og åbnede døren, inden han gik hen til lærerbordet igen. Jeg kiggede dog slet ikke på ham, men på den fyr som trådte ind i klassen. Ham. Den fyr som havde jaget mig i mine drømme i et halvt år, stod nu i min klasse.
"Du kan sætte dig..." Begyndte læreren og fortsatte så: "Ved siden af Matthew."
Jeg stirrede bare på ham og undså knap nok de morderiske blikke som blev sendt i min retning. Jeg rettede kort blikket mod bordet og blinkede et par gange. Var det her en eller anden form for syg joke?
Stolen ved siden af mig skrabede hen over gulvet da Forfølgeren hev stolen ud. Han dumpede ned på den og sendte mig så et smil. "Hej Matthew, jeg hedder Blaise."
Jeg vendte langsomt mit blik mod ham og fremtvang et akavet smil. "Hej.." Jeg så hurtigt væk fra ham igen og i stedet hen på tavlen, alt andet end at kigge på min Forfølger, som tilsyneladende hedder Blaise. Og som tilsyneladende er meget flottere i dagslys.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...