~ Why ~

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 8 sep. 2014
  • Opdateret: 6 okt. 2014
  • Status: Igang
I Why læser vi i Samantha Rose's dagbog. Hendes liv med mobning, kærlighed, familie, interesser osv.

2Likes
2Kommentarer
292Visninger
AA

2. Kapitel 2

18/04

Kære dagbog

Der er gået 3 dage siden jeg sidst jeg sidst skrev i dig.

Jeg ved Cathrina kommer til at læse i den bog, så jeg vælger at skrive lidt til hende.

Cathrina. Jeg ved du nok er sur og såret. For du ved jeg aldrig kommer igen, og du ved du aldrig for mig at se igen. Det er hårdt. Men husk nu at du er stærkere end mig, og du må kæmpe. Du er en sand kriger, mens jeg blot er svækling. De siger at livet er spil, fødslen er starten, døden er målet og selvom er snyd. Jeg snød, det må du ikke. Det var lidt ord til min smukke søster Cathrina Rose, jeg håber virkelig at du har det godt.

Juliet.. Hun var åbenbart i drille humør idag. Hun spredte rygter over hele skolen om hvor klam jeg var.. Tillykke juliet! Du har nu knust mig endnu mere indvendigt. Juliet begyndte at mobbe mig i 1. Klasse. Hun har mobbet mig ligesiden. Hun kom ind i første klasse, og tog magten. Idag gik du over stregen juliet. Du fik en af drengene til at slå mig til blods. Hvad er du for en person? Jeg hader dig virkelig! Tænk du er så led, ond og forfærdelig! Du er en dæmon, man kan se det i dit øje. Kan jeg intet gøre for at du stopper.

Samantha havde tårer i øjnene da hendes Mor bankede på døren og gik ind. "Samantha?" Sagde moderen med en blid stemme. "Mor jeg er ikke sulten!" Sagde Samantha med en lav stemme. Hendes stemme var hæs og hun så helt sønderrevet ud. Hun havde skåret i sig selv mange gange. "Samantha du er jo aldrig sulten." Sukkede moderen "men kom ned hvis du bliver det.". Hun kunne intet gøre, Samantha ville ikke spise.

Jeg har et spørgsmål til Juliet, hvorfor? Ganske enkelt hvorfor? Hun havde sikkert sin grund til det, men det gjorde det ikke acceptabelt af den grund. Nu hvor jeg lige tænker på aner ikke hvorfor jeg skriver mine tanker. Hvad du nu hvis Cathrina svigter mig og viser det for andre? Jeg tror ikke hun gør, eller det håber jeg ikke. 

Samanthas blyant faldt ned på skrivebordet, da hun kunne høre sin og mor og lillesøster uden for den lukkede dør. "Ville Sam stadig ikke spise?" spurgte Cathrina. "Nej, desværre" svarede Samanthas mor. Samantha var helt stille og lyttede. "Jeg er altså bange for at hun dør hvis hun ikke snart begynder at spise igen" sukkede Cathrina. Så gik de. Deres skridt klingede mellem væggene på Samanthas lille værelse.

Jeg har lige hørt min mor og Cathrina udenfor. Cathrina er bange for jeg dør sult, ved hun intet om at jeg bliver mobbet også videre? Det kommer virkelig bag på mig. Jeg troede hun vidste alt? Tænk hun ikke ved sandheden, endnu.. 

Tidligere var jeg ude hos Blackie. Jeg var løbet hele vejen fra skolen. Jeg måtte bare ude til vores lysning så jeg satte bare vores rebgrime med tøjler jeg selv havde lavet på. Og så galoperede vi afsted. Blackie er den bedste at græde med. Han lytter altid, ligegyldigt hvor dumt det lyde så er han der altid for mig.

Jeg blev tit spurgt om en del af en fandom. Tja, jeg kunne rimelig godt lide fodbold spilleren Neymar jr. Men det ikke noget stort. Oh Well, jeg føler mig faktisk ret så klemt sammen. Jeg har ikke rigtig lyst til noget. Dog er der er en lille flamme i mig endnu. Fordi mig Cathrina og mor skal snart til Barcelona i Spanien og se FC Barcelona spille. Og bedst af alt jeg skal møde Neymar. Jeg glæder mig helt vildt! Min mor har arrangeret alt. Hun gør altid meget ud af det når jeg endelig har lyst til noget. For det er ikke særlig tit at jeg har det. Men forgårs sagde jeg at faktisk rigtig gerne ville møde Neymar og tale lidt med ham. Bare for at nå det. I ved nok hvad jeg mener. Faktisk har jeg hængt en masse plakater op og købt et Brasilien underlag og hut til Blackie så jeg kunne vise ham det. Og så havde jeg jo begge hans trøjer. Men jeg har stadig ikke lyst til at spise, men jeg tror jeg går ned og spiser lidt bare for min mir ikke slæber mig med til lægen og de så finder ud af at jeg har anoreksi. Så jeg går ned og spiser lidt nu, bare lidt.

- Samantha Rose

Samantha lagde bogen fra sig, og låste den. Lagde den på bordet med nøglen med siden af låsen som altid. Hun så mod sine neymar plakater og smilte, hun var en smule glad for en gangs skyld. Hun gik ud af værelse og lukkede døren efter sig.

Hun var en smule glad, bare lidt...

*****

Hej allesammen!

Tak fordi i læser med, det er jeg rigtig glad for.

Jeg synes den her historie er super fed at skrive, så i skriv lige hvis i synes den god. Ikk' tag jer af stavefejl osv.

Tak fordi i læser med!

- Warcraft

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...