Renesmee

Jeg ER en pige på fjorten år, mit navn er Renesmee, jeg bor i en lille by ved navn Tensee, jeg blev myrdet 1972, D. 14 September min morder boede i den samme by på samme vej som mig. Det var en helt almindelig dag i Tensee jeg skulle i skole lige som alle andre på min alder jeg var lige startet i 9 klasse, så jeg var meget ops på at være dygtig i skolen, så jeg skyndte mig hjem fra skole for alt lave mine lektier. Der stod han og kiggede på mig hans øjne følte mig... jeg skreg og håbede på at nogen hørte mig men NEJ.....

2Likes
3Kommentarer
102Visninger
AA

1. min værdag!

Hej mit navn er Renesmee jeg er en pige på fjorten år, ar langt blondt krøllet hår helt diamant blå øjne og busket øjn bryn, jeg bor i en lille by ved navn Tensee. jeg blev myrdet D. 14 september 1972, min morder bor i den samme by og faktisk også samme vej ret skrammende, men lad os bare komme i gang med min lille historie. det startede med at jeg vågnede kl. ja lad os bare sige halv syv til en lam som altid mine forældre skændes, ikke noget nyt, jeg er altid sent på den så det er altid på med tøjet, og så af sted jeg følges altid med min søster Anastasia på ja også fjorten år. men vi går ikke i samme klasse sjovt nok må søskende ikke gå i samme klasse på min skole, den mindste skole i hele byen, der er fem klasse værelser en gymnastik sal og et samlings sted, ja i tænker nok kun fem klasseværelser men ja det er ikke gas... Nej vi er kun  85 børn på hele skolen, og der kommer aldrig nye. når men jeg skal altså til time nu, i min klasse er vi kun 17 børn, jeg går i klasse med min bedste veninde Malue hun er et år yngre ind mig og har langt rødt hår og fregner i hele ansigtet hun har gylden brune øje og busket øjn bryn, hun har været min bedste veninde siden tredje klasse det er som om vi bare er skarpt for hindanen. der er også en dreng i klassen som jeg måske syntes er lidt sød, Malue driller mig altid med det, han hedder Andreas har mørkebrunt hår grønne øjne og det sødeste smil. jeg kan slet ikke holde øjnende fra ham, jeg sidder altid og stirre og jeg ved selv hvor irriterende det er kan være når folk stirrer på en selv, og jeg kan slet ikke holde øjnende fra ham, vær gang jeg kigger på ham for jeg kriller i maven. og det værste er når han også kigger på mig, og det er som om han kan mærke at jeg kigger på ham, når men nu skal jeg videre, jeg har fri og skal hjem og lave lektier fordi jeg går i 9 klasse og er meget ops på at være dygtig i skolen. jeg går altid og er i min egne tanker på vej hjem. Han stod der og kiggede hans øjne følte mig jeg blev bange, han sagde"vil du se nået?" jeg sagde" jeg skal skynde mig hjem", men han sagde"spændende", jeg blev fanget af stemning og gik over til ham han åbnede en lem ned til jorden, det lignede en lille hule, der var alle mulige små ting som bamser puder og sodavand. han  tilbød at komme ned og kigge, jeg ville gerne ned i den lille hule den virkede hyggelig, vi sad over for hindanen han kiggede på kig og sagde at jeg var meget smuk. jeg sagde at jeg var nød til at gå fordi mine forældre ventede mig, men han sagde at han ikke ville have at jeg skulle gå, jeg var klar til at løbe når som helst, jeg gjorde mig klar til alt løbe og så tog jeg modet til mig jeg løb hen til stigen åbnede lemmen han hev fat i min fod jeg sparkede ham kom op at hulen, løb så hurtigt jeg kunne men han hev i mig, kastede mig ned i hulen slog mig jeg råbte og skreg om hjælp men igen kunne høre mig, han tog en hammer frem slog mig med den og så blev alt hvidt.....

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...