War Girl (Dansk)

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 7 sep. 2014
  • Opdateret: 24 sep. 2014
  • Status: Igang
'Dette var ikke første gang hendes lærer havde truet med denne 'straf'. Første gang var da Alix var omkring 7. Hun havde altid været et problem for alle. Mest for hendes far, men hun kunne ikke gøre for det. Trods hendes konstante problemer og dårlige meldinger fra skolen, stoppede det ikke Alix fra at tale igen eller slå ud efter folk for den sags skyld.' Alix er ret voldelig pige, hun kommer altid i problemer og det hjælper ikke ligefrem når Alix's veninde dør pga. en hemmelighed. Og bare for at gøre tingene endnu mere komplicerede, så vågner Alix selv op i en fangekælder et helt ukendt sted. Hvor er hun?

7Likes
6Kommentarer
317Visninger
AA

1. Jalousi


 

Fredag morgen tog Alix, Chase og Raymond ud på en udflugt med en flok fra deres klasse. Næsten alle var taget til stranden da det var så varmt skolen havde lukket, hvert fald dem der havde råd til det. Den rigeste af dem alle, Anastasia var også taget med på udflugten, ikke frivilligt men fordi hendes forældre ikke var i byen. De var de bedste – og dyreste - advokater i hele landet. Men selvom de var de rigeste skulle hun altså med på udflugten.

Anastasia var så rig at hun fik alt hvad hun kunne drømme om. Egen limousine med privatchauffør og minibar med egne vine, de dyreste sko og smykker og alt det tøj hun pegede på. Hun kunne få alt hvad hun ville, i modsætning til Alix. Hendes far var enlig og havde næsten ingen penge. Anastasia havde aldrig kunne lide Alix, og omvendt. Alix var måske, inderst inde, en smule misundelig på Anastasias ting og alt det andet. Men Alix, hun havde intet i forhold til Anastasia, men hun hade Alix alligevel.

Som på hvilken anden skole, var der en ´dronning´ og på deres skole var det Anastasia. Hun havde blå øjne og lyst hår, nærmest som en barbie kopi. Alle elskede hende – eller lod som om – og forgudede hende, de behandlede hende som en dronning, modsagde hende aldrig og var altid enig med hende. Alle drengene var ´forelskede´ i hende, selv Alix’s bedste venner; Raymond og Chase.

Mens alle de andre gik lige så fint på stien, tumlede Alix, Raymond og Chase rundt oppe på bakkerne lidt fremme. De tre venner samlede grankogler og sten og smed dem harmløst efter hinanden. Alix grinede som hun kastede en halv grankogle mod Raymond, han dukkede sig smidigt og grinte med hende. Selvom de var langt foran de andre elever, blev Alix optaget af noget Anastasia hviskede til en af de andre elever. Hun blev uopmærksom på drengene og fik et par grankogler smidt efter sig, men hun var mere optaget af hvad Anastasia hviskede. Drengene grinede og løb længere væk, bange for hun lige pludselig ville sætte efter dem.

Alix behøvede ikke engang at anstrenge sig for at høre hvad de hviskede om. Hun havde en fantastisk hørelse og et perfekt syn. Hun kunne se tydelige detaljer i hvert et græsstrå flere meter væk, høre tydeligt når regndråber faldt ned på brostenene.

”Se lige Alix! Hun ser så dum ud, det er ikke underligt hvorfor hun aldrig har haft en kæreste med den måde hun opføre sig på!” Hviskede Anastasia med klar væmmelse i stemmen. Hun svingede hendes blonde hår og ramte en af drengene på hendes højre side. Men 'sjovt nok' sagde han ingen ting til det. Hun var ligeglad med de andre elever alligevel, de var ingenting for hende kun hendes egne undersåtter som ikke turde sige hende imod.

”Jah, hendes forældre må være fuldkommen pinligt berørt over hende, jeg ved jeg ville…” Pigens stemme var skingre og det sved i Alix øre. Anastasia kiggede over på Alix og opdagede hun stirrede på dem. Men før hun nåede at reagere havde hun sagt;
”Sikke en vandskabning,” Det var tydeligt på Anastasias ansigtsudtryk at hun fortrød det med det samme. Hun havde set Alix udtryk og vidste godt at hun lyttede med, det var ikke første gang. Anastasia stoppede brat op og så skrækslagne over mod Alix, som havde skiftet sit ansigtsudtryk, fra nysgerrig til rasende. De vidste begge to godt at drengene, som højst sandsynlig var de eneste der ikke var bange for Alix, var for langt væk til at redde Anastasia. Hvis Alix ville tage hende, var der ingen til at stoppe hende. Alix smilede ondskabsfuldt over på Anastasia, selvfølgelig ville hun det.

Alix satte efter hende og hun skreg hysterisk inden hun tumlede sig ind i forsamlingen af elever for at flygte. Uheldigvis købte det bare Alix mere tid, hver eneste elev flyttede sig for Alix og den tid Anastasia havde brugt på at komme forbi var dobbelt så lang. Hun løb tilbage af den vej de var kommet fra så godt hun nu kunne i 3.000 kr. dyre sko og kjole. Alix kom med en utrolig fart tættere på hende, hun var født til at løbe, og smilte for sig selv. Selvom drengene kort efter skriget var sat efter hende var de for langsomme for hende. Kort tid efter havde hun fået fat i Anastasia.

Alix rev hårdt i Anastasias blonde hår og fik hende kæmpet ned på jorden. Alix satte sig oven på hende og holdte hendes arme i spil, som hun prøvede at komme fri.

”Du burde ikke tale så højt om opførelse lille prinsesse-” Hviskede Alix ned i hendes øre og Anastasia begyndte at hyle som et eller andet spædbarn.

”Efter hvad dig og Chase laver nogle gange, så må du vist hellere holde mund-” Anastasia stoppede bart med hendes gråd og kiggede op på Alix, som havde et triumferende udtryk plantet i hendes ansigt. ”Eller Ups, det skulle jeg måske ikke ha sagt?” Sagde Alix smilende og rejste sig fra hende og begyndte at grine.
”Det… Du ku aldrig ha set det! Jeg mener…” Men hun nåede ikke at sige mere før alle de andre havde samlet sig henne ved dem. Anastasia så op på dem og rakte hendes hånd ud for at bede om hjælp. Næsten alle sammen hjalp hende op uden at overhoved tænke over det, ren refleks. Chase og Raymond hjalp hende dog ikke, de stod bare og kiggede over på Alix med skuffede udtrykke.

Lidt efter masserede læreren sig imellem alle de andre elever og han havde hele tiden blikket på Alix, han vidste godt det var hendes skyld.  Læreren stod foran Alix og så på hende med et strengt udtryk imens Raymond listede over til Anastasia for at sige undskyld på Alix’s vegne. Læreren sagde stadig intet men Raymond gjorde.

”Det må du undskylde Anna,  hun har bare en dårlig dag,” Han smilte til hende, men hun så ikke engang på ham et enkelt sekund, hun gik bare direkte hen til læreren. ”Har du ikke engang tænkt dig at gøre noget! Hun har ødelagt min kjole!” Råbte Anastasia i hovedet på læreren.

”Så hold dog kæft din fede gås!” Råbte Alix i munden på hende, hun rullede med øjnene og gik haltende hen til Raymond for at få lidt opmærksomhed.

”Alix så er det nok! Jeg er så træt af dig og din opførsel! Din far vil høre om dette,” Alix stirrede op på læreren og spyttede efter ham. Spyttet ramte lige foran hans fødder, ligesom hun ville ha det skulle.

”Jeg er ligeglad med hvad du har tænkt dig at sige til ham! Du kan rende mig i røven, jeg er  så pisse ligeglad!" Råbte Alix endnu højere. Dette var ikke første gang hendes lærer havde truet med denne 'straf'. Første gang var da Alix var omkring 7. Hun havde altid været et problem for alle. Mest for hendes far, men hun kunne ikke gøre for det. Trods hendes konstante problemer og dårlige meldinger fra skolen, stoppede det ikke Alix fra at tale igen eller slå ud efter folk for den sags skyld.

"Jamen fint nok så. Du kan få lov til at gå alene hjem, og du er suspenderet fra skolen i hele næste uge. Prøv at bortforklare det til din ynkelige far," sagde læreren og kiggede triumferende ned på hende, med armene over kors. Det nøjagtig samme blik så på hende fra Anastasia, men i stedet for at havde sine arme over kors, stod hun med hendes hænder foldet bag ryggen. Hun lignede en engel når hun stod på den måde, en helt uskyldig engel.



 


 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...