War Girl (Dansk)

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 7 sep. 2014
  • Opdateret: 24 sep. 2014
  • Status: Igang
'Dette var ikke første gang hendes lærer havde truet med denne 'straf'. Første gang var da Alix var omkring 7. Hun havde altid været et problem for alle. Mest for hendes far, men hun kunne ikke gøre for det. Trods hendes konstante problemer og dårlige meldinger fra skolen, stoppede det ikke Alix fra at tale igen eller slå ud efter folk for den sags skyld.' Alix er ret voldelig pige, hun kommer altid i problemer og det hjælper ikke ligefrem når Alix's veninde dør pga. en hemmelighed. Og bare for at gøre tingene endnu mere komplicerede, så vågner Alix selv op i en fangekælder et helt ukendt sted. Hvor er hun?

7Likes
6Kommentarer
315Visninger
AA

2. Jalousi Part. 2

I Stedet for at svare igen, eller gøre noget overilet, gik hun sin vej. Hun gik sin vej, uden at se sig tilbage, hverken efter Anastasia, Chase eller Raymond. De var jo alle nikkedukker! De troede på hendes løgne, hendes helt åbenlyse løgne! Det drev hende til vanvid! Aggressivt, sparkede hun til en sten. Stenen blev kylet af sted og ramte en nær kørende hestevogn, hestene blev forskrækket og begyndte at stejle.

"Alix! Du kommer til at betale for det der!" Råbte chaufføren efter hende med knyttet næve, som han kørte forbi. Alix stod og så på ham med vrede øjne, det var lige meget hvad hun gjorde så var det forkert! Hun fortsatte irriteret afsted, dog uden at sparke til flere sten på vejen. Der var ingen grund til at skabe flere problemer, for nu.

Alix gik gennem markerne, de grønne og de brune. Over broen, og gennem den dunkle skov som førte hen til den yderste kant af byen. Den del af byen hvor Alix’s far havde et hus. De var allesammen halv-forfaldne huse i den del af byen, men huset var billigt. Det var ikke fordi at alt andet i byen var noget at juble over, drukkenbolte og tyve over det hele. Hvis man så bort fra den fine del af byen, men de holdte sig for sig selv og gik aldrig ind i selve byen.  Mest fordi at byen bare indeholdte andre dårlig lavede huse og beskidte gader, fyldte med tigger og prostituerede i ødelagte kjoler. Alt i alt, var Alix’s fars hus ikke så galt i forhold til hvilken del af byen det lå i.

Alix gik hen til hendes hoveddør, men hun gik ikke indenfor. Hun blev bare stående udenfor og betragtede huset. Man kunne stadig se hvor branden var opstået, det var tydeligt selv efter alle disse år. Det måtte være fire år siden nu, tænkte Alix og bakkede bagud. Hun kiggede stadig på hoveddøren da hun bakkede den sidste gang, men hendes blik faldt ned på jorden som hun gik tilbage fra hvor hun var kommet fra.

Hun overvejede kort om hun skulle tage over til Chase's hus og vente på ham og Raymond der, men hun ville ikke kunne klare blikkende. Ikke idag, ikke lige nu. Istedet for, valgte hun Molly, der ville hun hvertfald ikke få dømmende blikke med en smule afsky gemt bagved. Hos Molly fandt man kun småkager og forståelse. For Molly var Alix's eneste ven, udover Chase og Raymond. Men hun var jo en smule ældre og selvfølgelig en pige...

Alix havde passeret broen og de grønne marker igen, da hun kunne se Mollys gård. Den var relativ stor og med masser af blomsterbeder og træer der hvert år gav de bedste blommer man kunne drømme om. Selve grunden var enorm. Molly havde sine egne heste og en mark udelukkende til ridning. Der var, Bolzano og Allarich for slet ikke at nævne Rex!

Rex var bare den flotteste og hurtigest hest i hele byen, og den tilhørte Molly og kun Molly. Ingen andre fik lov til at ride på den, overhovedet. Ikke engang Alix. Men det var heller ikke derfor hun var på vej derover, det var det aldrig. Når Alix kom over til hende, var det altid fordi hun havde brug for at snakke eller havde brug for en pause. Hver gang Alix bankede på Mollys dør, åbnede Molly og trak hende indenfor. Det endte altid ud i, at Molly og Alix bagte småkager og eller boller og Alix gik aldrig før alt var spist.

Bagmingen var Mollys ide, hun havde altid sagt, at det altid var bedst at lave noget imens man snakkede om dem slags ting. Fordi, så blev man på en måde nedkølet over at lave noget, også var dejen jo altid en god boksepude for Alix når det blev FOR meget.

Med et smil gik Alix hen til hendes dør og hun skulle lige til at banke på, da døren blev flået op og ud trådte Chase's far. Med uredt og pjusket hår, uknappet skjorte der vidste hans muskuløse overkrop og ifærd med at kannpe hans bukser, fandt hans blik frem til Alixs. Forbavset så Alix op på ham, selvom han ikke var særlig meget højere. Han så først ned på hende med et skræmt blik, men søgte så derefter tilbage mod Mollys. Hr. Brown spændte hans kæbe og smækkede så døren i hoved på Alix. Hun blev stående lidt forvirret udenfor døren uden, at gøre noget ved det. Men så var der noget der blev smadret indenfor, som blev efterfulgt at et skrig.

Da var det som om at Alix vågnede, hendes ansigtsudtryk ændrede sig fuldstændig og hun så farlig ud. Det var hun jo også, selvom hun kun var en 16 årig pige ville ingen komme op at slås med hende. Alix sparkede let døren op og trådte ind til Hr. Brown der råbte:

"Hvis min søn finder ud af det her! Så er der ingen tvivl hvad han ville gøre, det er utrolig ofte at min slags gør det i den her alder!" Molly svarede ham ikke, for hun havde godt set Alix. Hr. Brown gik rasende forbi Alix, men hun yog fat i hans arm lige da han gik for hende.

"Jeg er ikke dum Hr. Brown. Og det ved de jo godt, så endten fortæller du Chase det, eller os gør jeg!" Det var tydeligt på både Alixs stemme og kropssprog at hun ikke bluffede. Hr. Brown fik sin arm fri, gik så ud af huset og lukkede døren bag sig.

Ligesom døren blev smækket i, brød Mollys facade sammen og hun brød ud i gråd. Alix havde aldrig set hende græde før, men hun prøvede at reagere som Molly altid gjorde når det var Alix der kom grædefærdig ind af døren. Hun førte hende ind i køkkenet, krammede hende længe og satte hende så ned på stolen. Imens Alix fandt tingene frem til boller sagde hun;

"Tal til mig,"


 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...