Nightmares ~ JDB fanfiction.

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 7 sep. 2014
  • Opdateret: 8 sep. 2014
  • Status: Igang
Ella er den verdensberømte popsanger, Justin Biebers kæreste. De har det perfekte forhold, som alle misunder. Justin's fans elsker Ella - tror han. De takker hende og komplimenterer hende, mens Justin er der. Hvis Justin er uden for rækkevidde, får hun smidt alverdens dødstrusler og lede sætninger smidt i hovedet. Det sårer hende grænseløst, og hun græder hver evig eneste dag (og aften) i smug over det. Hun undlader at fortælle Justin det, for hun tør ikke at ødelægge hans forhold til hans beliebers - det ville være for synd. En dag finder Justin ud af at Ella cutter og faktisk forsøger at begå selvmord ret ofte. Hvad gør han?

7Likes
3Kommentarer
400Visninger
AA

2. Smerten holder mig oppe.

Jeg smed mig på badeværelsesgulvet. Alt var lort. Virkelig, alting. Det eneste der kunne gøre mig glad bare en sjælden gang, var Justin. Han trøstede mig faktisk helt uden at vide det selv.. han vidste jo slet ikke at der var noget galt. "Skat?" spurgte han ude fra den anden side af døren. Jeg bed mig i læben, og rejste mig. "Aha?" sagde jeg bare lavt.
Han bankede på, men jeg nægtede at lukke ham ind. "Justin, kan det vente? Jeg skal lige ligge neglelak, og jeg må ikke blive forstyrret.." sagde jeg overbevisende, dog med et svagt grin. Han hadede altid lugten af neglelak, så det var ikke særlig svært at holde ham væk. "Oh, okay. Jeg tager bare det andet badeværelse," grinede han, og jeg kunne høre at han gik ned af trappen. 
Jeg sukkede, og hev et skarpt barberblad frem. Så begyndte jeg at skære i mig selv. Jeps, flere ar var allerede placeret på mit håndled, men jeg kunne bare ikke få nok. Smerten var noget af det rareste jeg længe havde følt.. Det holdt mig oppe. 
Efter lidt tid hvor jeg følte jeg havde tortureret mig selv nok, rejste jeg mig op. Jeg rev noget toiletpapir af rullen, og fik tørret det værste blod væk. Så puttede jeg et plaster over for at være hundrede procent sikker på at Justin ikke opdagede noget, og så trak jeg ærmerne ned over. Jeg savnede at gå i t-shirts og tanktops, men ærligt - jeg var selv udenom det. Første gang jeg havde skåret i mig selv, BUM, lige i sekundet var jeg blevet afhængig. Pokkers, det var slet ikke meningen. 
Jeg fik fjernet alle beviser på at jeg havde selvskadet, og så hældte jeg noget neglelak i vasken. Så stank der automatisk af acetone. "Justin, lad være med at gå herud den næste time, for der lugter stærkt af neglelak!" råbte jeg, og så gik jeg selv ud.
Han råbte bare et slattent "Jaja!" tilbage, og det fik mig ærligt til at grine en smule. Ja, man har skam også overskud til at grine selvom man lige har flænset sit håndled halvt op. 
Han kom hen og krammede mig. "Men skat, du har jo ikke neglelak på?" grinede han. Jeg trak på skuldrene, men jeg desperat forsøgte at finde på en undskyldning. Der var den.
"Det blev ikke særlig kønt, og så magtede jeg simpelthen bare ikke at ligge en ny.. men ja, jeg fjernede den grimme," sagde jeg bare, og kiggede ned i jorden. Det var hårdt at lyve overfor ens kæreste, men en gang i mellem følte man sig tvunget. Han skulle nok finde ud af at jeg cuttede før eller siden, om det skulle være i morgen eller om sytten år, det måtte han afgøre.
​Min telefon ringede, og Justin tilbød at tage den. Jeg rystede på hovedet, for jeg vidste udmærket godt hvem det var - farlige beliebers, ja. Det var lige hvad det var.
"Bare sluk min telefon," sagde jeg. Han elskede min telefon, for det var en iPhone 5c - han syntes den var ekstremt interessant i forhold til hans iPhone 5s. "Yay!" sagde han som et lille barn.
Pludselig strømmede der folk mod vinduerne. De havde sporet min telefon, og vidste nu hvor Justin og jeg var. Justin skyndte sig at løbe hen og rulle ned for gardinerne. "Bare rolig baby, vi er i sikkerhed!" sagde han med et stort smil på læben. Pludselig blev et vindue (og gardin) smadret. Et par skrigende fans hoppede ind, og mens cirka seksten fik Justin's opmærksomhed, gik tre andre til angreb på mig. Jeg endte på hospitalet. Ja, og det er ikke engang løgn. 

 

I dette kapitel skete der desværre ikke så voldsomt meget, og det skal der selvfølgelig laves om på. Jeg har desværre rigtig mange (!!!) lektier for lige for tiden, og dem er jeg selvfølgelig nødt til at lave så hurtigt som muligt.
De mange næste kapitler bliver langt længere og indeholder mere handling, plottwists og så videre. Jeg gør mit bedste for at nå så langt med den her movella som overhovedet muligt. <3
Kys fra Helene. <3
 
 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...