Nightmares ~ JDB fanfiction.

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 7 sep. 2014
  • Opdateret: 8 sep. 2014
  • Status: Igang
Ella er den verdensberømte popsanger, Justin Biebers kæreste. De har det perfekte forhold, som alle misunder. Justin's fans elsker Ella - tror han. De takker hende og komplimenterer hende, mens Justin er der. Hvis Justin er uden for rækkevidde, får hun smidt alverdens dødstrusler og lede sætninger smidt i hovedet. Det sårer hende grænseløst, og hun græder hver evig eneste dag (og aften) i smug over det. Hun undlader at fortælle Justin det, for hun tør ikke at ødelægge hans forhold til hans beliebers - det ville være for synd. En dag finder Justin ud af at Ella cutter og faktisk forsøger at begå selvmord ret ofte. Hvad gør han?

7Likes
3Kommentarer
403Visninger
AA

1. Falsk smil.

Jeg satte mig på dørtrinet. Et par tårer trillede uheldigvis ned af mine kinder, og jeg rystede forsigtigt på hovedet. "Idioter," hviskede jeg bare, og pludselig kom et par piger gående hen til mig. De fleste af dem havde Justin Bieber-trøjer på, og jeg vidste udmærket godt hvad det betød. 
"Hvad så, slut?" spurgte en af dem, og grinede. Jep, sådan var min hverdag. Det var ikke noget nyt at jeg blev kaldt slut, billig luder eller noget i den stil. Nok nærmere normalt - hvilket var pænt ærgerligt. 
Heldigvis var min mascara vandfast, så jeg kunne nøjes med forsigtigt at tørre nogle tårer væk, og lade dem dryppe ned på asfalten. Så ville det højst se ud som om det havde regnet.
Justin kom gående med en pose i hånden. Der kom damp op af posen. "Hey, babe. Så er der pizzaer, lige fra pizzariaets ovn!" sagde han med et stort smil. Jeg tvang et ægte smil frem. Faktisk var det ikke ægte, men det så ægte ud. Det havde også krævet 3 års øvelse. Lige siden Justin og jeg kom sammen, havde jeg øvet og øvet og øvet på falske smil. Beliebers var skyld i det. 
Justin så på alle de beliebers der stod. "Hej med jer!" smilede han, og pigerne begyndte at skrige. De var i panik, og i chok. Endelig havde de mødt ham. Et par voksne kom løbende for at se hvad der var galt, og de begyndte også at skrige da de så at det var selveste Justin Bieber. Sådan fortsatte det, og til sidst stod der en hel flok samlet om Justin og jeg. 
Jeg rejste mig, og tog ham i hånden. Så gik vi i smug ind i vores hus, og fik låst og lukket døren. "De er voldsomme, huh? Men de er simpelthen så søde mod os," sagde han med et stort smil. "Så det er det hele værd." 
Han satte de varme pizzaer på bordet, og jeg fandt tallerkener, glas og bestik frem. Så lagde jeg det fint på bordet, og kunne mærke gråden sidde fast i halsen. "Du er meget stille," sagde han og så bekymret på mig. Jeg trak på skuldrene. "Nej," svarede jeg som det eneste. Han satte sig op på bordpladen, og hev mig op i hans skød. "Baby, fortæl! Jeg kan mærke, at der er noget der går dig på." Han insisterede.
Jeg blev ved med at ryste på hovedet, selvom jeg virkelig ville ønske jeg kunne fortælle ham det. Jeg turde simpelthen bare ikke, for det ville være så synd for fandommen. "Nej, Justin. Det er ligemeget, for du vil alligevel bare.. Ja, bare glem det," sukkede jeg, og hoppede ned. Posen med pizzaerne var brændvarm, men jeg åbnede den bare. Så tog jeg pizzabakkerne op, og satte der hvor de skulle stå - Justins ved hans plads, og min ved min plads.
Han blev rigtig skuffet, det kunne jeg tydeligt fornemme. "Skat, nu har jeg bestilt pizzaer og gjort det rigtig hyggeligt, så vi ikke bare laver det normale, hjemmelavede mad som du er så god til.. Så kan du også godt være sød mod din kæreste og fortælle ham hvad der gør dig trist," sagde han med et sadface. Det så ekstremt sjovt ud, så jeg kunne ikke lade være med at udslippe et fnis. Jeg satte mig bare ned på stolen.
"Det ser lækkert ud," var det eneste jeg sagde. Han grinede lidt, for han blev tydeligvis lettet da han kunne se at jeg grinede. Dog var det ærlig talt falsk - jeg var ekstremt ked af det, og havde den vildeste lyst til bare at råbe det hele til ham. Men jeg turde ikke.
"Men du er endnu mere lækker," sagde han med et smil og satte sig på sin stol. Så åbnede han for sin pizzabakke, og begyndte bare at spise. Vi kunne - desværre - ikke være totalt usunde, så selvfølgelig drak vi bare postevand til. Der var sådan set helller ikke den store forskel fra postevand og Faxe Kondi eller Coca Cola, hihi. Kun brusen og smagen.. 
"Hvordan går det med din bror?" spurgte han, og kiggede på mig. Jeg bed mig i læben, og så ned på pizzaen. Jeg havde ikke den store appetit. "Det går fint. Han har bare mange smerter i ryggen stadig, men det går bedre.." svarede jeg. Min bror kørte galt for halvanden måned siden, og det var også en af grundene til at jeg gik ekstra meget ned. Det var rent faktisk der jeg begyndte at cutte. 

Hej allesammen! 
Tusind tak fordi I læste med i det første kapitel, hihi, det betyder rigtig meget. Jeg er bange for at jeg får                                                      skriveblokeringer eftersom jeg er pænt god til det, men hvis I har nogle idéer til hvad der kan ske efterfølgende må I meget gerne skrive det i kommentarfeltet. Lige pt. har jeg idéer nok, men hvis I er interessede i at bestemme handlingen, må I gerne. <3
Jeg håber inderligt at I kunne lide første kapitel, der skete ikke så meget, men tro mig - historien skal bare i gang! Så bliver det ekstremt spændende. Jeg håber I vil like og sætte den på jeres favoritlister, det vil betyde ekstremt meget for mig.
Knus fra Helene. <3

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...