Hvordan ville jeg kunne glemme dig?

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 7 sep. 2014
  • Opdateret: 7 sep. 2014
  • Status: Igang
Kan du huske din barndomsven? Vennen som kun du kunne se og som du var helt sikker på fandtes? Hende eller ham som nu kun er et minde, et sjovt minde fra dengang du var lille. Hvor var du bare fjollet, det var jo den rene barnlige fantasi. Men er der nogen der ser tingene fra den anden side? Hvordan er det at blive glemt, stemplet som fantasi? Skytsenglene ved det.

1Likes
0Kommentarer
118Visninger
AA

1. Et barns første smil

Hej. Mit navn er Myosotis (hvilket er det latinske udtryk for blomsten forglemmigej hvilket gør hele mit liv ret ironisk) og jeg er en skytsengel.

Hmm, en skytsengel, dem har jeg hørt om. Godt, godt, men her er noget du ikke vidste, jeg findes, jeg er ægte, faktisk er vi alle sammen ægte, selvom det ikke helt er så enkelt.

Som du nok har gættet bliver vi "født" at vores barns første smil, fordi det er det lykkeligste der findes. Et totalt nyfødt, uvidende barn uden nogle sorger, det er der det hele starter og sådan har det altid været. 

Vi skytsengle opstår og følger jer hele livet, altid, også når vi ikke længere findes (det forklarer jeg mere om senere). Lad os tage hvad der skete med mig som eksempel:

Der var engang en kvinde der hed Susan og en mand der hed Khan. Hele deres liv var der sket ting, som netop endte op til, at der i dette øjeblik skulle ske det vidunder, at de skulle lave projekt sammen på gymnasiet. De tilbragte næsten alt for mange timer med at lave lektier sammen og deres projekt blev helt fantastisk, men hvad der var mere fantastisk var at de faldt for hinanden. 

Der gik selvfølgelig noget tid og de blev kærester, senere friede Khan til Susan og de blev gift. Ca. 9 måneder efter kom min Lucas til verden. Der gik ikke engang 24 timer, før han smilede og jeg kom til. 

Vi skytsengle har ca. den samme alder som barnet, men kan jo umuligt klare os alene når vi ikke engang er et år gammelt. Derfor bor vi i barnets øje. Vi kan nogle gange ses som glimtet i øjet, eller barnets glæde over ting i voksne ikke kan se. 

Vi bor sådan indtil barnet bliver gammelt nok til at kunne forestille sig ting og drømme. Så opstår vi som det fænomen i mennesker kalder fantasivennen. Egentligt er vi der for at passe på jer og sørge for at jeres barndom bliver lykkelig og fantasifuld (så på en måde passer fantasiven meget godt, men det er meget mere end det).

Fra den dag vi fremgår som fantasivennen er vi præcis samme alder som barnet. Vi ligner barnet og følger barnets udvikling hele tiden. Endnu et specielt træk er at vores øjne er totalt identiske med vores barns, altså fuldstændigt. Og vi kan kommunikere via tanker og blikke.Og vi har nogle ret seje vinger (men vi har forbud mod at bruge dem, medmindre vores barn er i meget stor fare, så meget få får lov til at se dem, de sådan gemt).  

Okay, men hvem eller hvad er det så vi beskytter vores barn i mod?

Det er det vi kalder skyggerne eller tågen. Mennesker kalder det virkelighed og depression. 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...