Hogwarts 3 - Serverius' hemmelighed

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 15 sep. 2014
  • Opdateret: 25 feb. 2016
  • Status: Igang
Dette er den afsluttende historie om Mathie Serverius og hendes venners oplevelser på Hogwarts. Det er gruppens sidste og syvende år på den magiske skole og mange ting har ændret sig siden sidst. En ny lærer er kommet til lærerstaben. En lærer der har en speciel opgave. Gruppen står hver især overfor at nye forpligtelser og valg der ikke kun har betydning for dem selv, men også for deres omgivelser. Som om det ikke var nok bliver Mathie uden selv at vide det en brik i et spil hendes far i flere år har været en del af. Et spil der indeholder flere mørke hemmeligheder end selv han var klar over. Noget tyder på at dette år bliver et mørkere kapitel i Mathies liv.

19Likes
69Kommentarer
8395Visninger
AA

2. Prolog

 

Kvinden stod alene.

Hendes hjerte hamrede af bekymring...

De mørke render under øjne tyede på manglende søvn.

Hendes navn var...

Magica.

Hun var Mathies mor og hun stod ude i den lille baghave der tilhørte deres lille rækkehus. Hun havde et tyndt bomulds sjal omkring skuldrene. Hun hørte naboerne var i gang med at rydde have møblerne ind. I sikkerhed for regnen, der om nogen få minutter ville falde.

En sommer torden var på vej.

Det rumlede et sted fjernt fra de små rækkehuse. Alligevel blev kvinden stående og betragtede solens utydelig omrids i det den forsvandt ned bag det tre meter høje plankeværk, der skjulte omverdens blikke mod den lille firkantet plet af en have. Hun kunne netop ane solnedgangens røde lys.

Han var væk.

Det var en følelse hun havde haft hele dagen. Normalt ville han have dukket op midt om natten og puttet sig ind til hende i den store seng.  Han ville have lagt armene om hende og derefter have snorket så dybt at det ville have blæst hendes nakkehår til side og hun ville vendt sig rundt imod ham og skældt ham blidt ud imens hun trak dynen højere op omkring dem eftersom han aldrig reagerede på hendes skæld ud alligevel. Han ville måske have smilet en smule i søvne og de mange bekymrede rynker i hans pande ville have været blevet til små streger.

Hun havde ventet.

Ventet…

Hele natten…på at disse arme skulle lægge sig omkring hende... Hun var til sidst faldet lidt hen, men kun to sek. efter ville hun vågne og det ville være det samme resultat. Selvom hun sov en smule var søvnen så urolig at hun ikke kunne finde nogen hvile i den. 

Sengen havde føltes så underlig tom, at det næsten ikke kunne gå hurtig nok med at komme op.

Han var ikke dukket op.

 

Hun havde været en søvngænger det meste af dagen, heldigvis for hende havde hun på forhånd taget dagen fri. Hun havde stået ude i haven de sidste par timer og ventet.

 

Ventet på at han faktisk ikke kom.

 

Et hulk slap fra hende, nej det gik ikke. Hun slog automatisk en hånd op for munden for at holde hulket tilbage, mens tårerne løb uanfægtet ned over ad hendes runde kinder.

Hun sank ned på sine knæ, da hendes ben ikke længere kunne bærer hende.

 

Wrumm….. wrummm….

 

Torden lød tættere på nu.

Den bløde sommerregn begyndte at falde. Først et par dråber og få sekunder efter strømmede det ned i stænger. 

Regnen blandede sig med de salte tårer, der løb ned hendes kinder. 

Hun kunne mærke at hun blev mere og mere gennemblødt. Hun fjernede til sidst sin hånd fra munden og kiggede op mod den sorte himmel og lod regndråberne vaske tårerne væk. Da tårerne var væk rejste hun sig stivbenet op trak det drivvåde sjal tættere omkring sig og gik ind ad.

Hun var nødt til at sætte processen i gang.

En proces som hende mand altid gentog gang på gang at hun skulle gøre, hvis han ikke kom. Hun havde indtil i nat smilet ved tanken om det hun skulle sørge for, men ikke nu hvor det faktisk var blevet virkeligt.

Mathie ville måske kun have et 1 år endnu….

Men inden hun overhovedet gjorde mine til noget måtte hun først hellere gøre sig lidt i stand før hun hentede sin datter på King Cross station.

Hun trak vejret dybt da hun trådte ind i huset igen og lod have være have...

Mathias ville have været stolt af hende, da hun nogen timer efter formåede at køre hen efter deres datter med et smil i sit ansigt..

Et smil der på grund af det sene tidspunkt for afhentningen af pigen ville blive tolket som hård dag på jobbet smil. 

 

 

Ikke på grund af noget som helst andet. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...