Hogwarts 3 - Serverius' hemmelighed

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 15 sep. 2014
  • Opdateret: 25 feb. 2016
  • Status: Igang
Dette er den afsluttende historie om Mathie Serverius og hendes venners oplevelser på Hogwarts. Det er gruppens sidste og syvende år på den magiske skole og mange ting har ændret sig siden sidst. En ny lærer er kommet til lærerstaben. En lærer der har en speciel opgave. Gruppen står hver især overfor at nye forpligtelser og valg der ikke kun har betydning for dem selv, men også for deres omgivelser. Som om det ikke var nok bliver Mathie uden selv at vide det en brik i et spil hendes far i flere år har været en del af. Et spil der indeholder flere mørke hemmeligheder end selv han var klar over. Noget tyder på at dette år bliver et mørkere kapitel i Mathies liv.

19Likes
69Kommentarer
8411Visninger
AA

9. Når ”Mjav” kan oversættes til ”giv mig så min stemme igen!!” - Part 1

 

”Vi har kun netop overstået den første måned som 7 års elever og så laver I et nummer som vi kunne have fundet på at have gjort det 1 år?”

Melissas normalt så porcelæns hvide kinder havde antaget en rødlig farve i det hun stod med hænderne i side og så fra sine veninder til sin kæreste på sygeafdelingen. Hun var dybt skuffet over at de tilsyneladende havde glemt deres aftale...

Eller de var blevet enige om, inden sommerferien startede, at deres sidste år på Hogwarts skulle de ikke ende på sygeafdelingen. I hvert fald ikke så mange gange, de var trods alt nødt til at tage højde for at det var en magisk skole, hvor der kunne ske lidt af hvert. Faktisk havde Mathie direkte fået besked på at hun havde opbrugt sin "sygeafdelingskvote", hvilket hun efter den besked gik i flere timer og tænkte over, for hvornår hulen var man begyndt at uddele kvoter?

Uanset hvad, tænkte Melissa en smule arrigt, så så det ud til at de allerede var på vej til at gentage nummeret igen.

Madame Pomfrey ignorerede udbruddet og var i gang med at undersøge den lidt blegnæbbet ravencloor. En elev som ellers var kendt for sin snakkesaglighed og store viden hun hellere end gerne ville dele ud af. Hun havde dog ikke mælet et ord siden den unge mand fra huffelpuff og den mørkglødet kvinde fra gryffindoor havde støttet hende ind på sygeafdelingen undtagen en mærkelig lyd hun netop havde gispet frem kort tid efter i det de andre fra hendes gruppe kom ind på afdelingen med hastige skridt.

Det var ved at være et kvarter siden.

Hvordan de to andre kunne vide deres venner var i sygeafdelingen anede Madame Pomfrey ikke, man skulle tro at de havde en skjult alarm siddende på dem. Til sidst afbrød den rødhåret der trippede ved siden af den høje blonde skønhed, hvis hidsighed havde fået dennes kæreste Jerry til at krympe sig lidt:

”Kan det ikke være lige meget? Jeg vil hellere høre hvordan Milla kom til at lyde som en kat, der er blevet snyd for sin aftensmad?”

Milla havde i det hun så over Malus skulder, da denne havde bukket sig ned for at sætte hende på sengen, fået øje på Melissa og Mathie lige i det de trådte ind på sygeafdelingen. Hun havde for at få deres opmærksomhed åbnet munden, men i stedet for sin normale stemme gispede hun:

”MJAV!!”

Det havde fået Mathie og Melissa til først at stirre.

Det var ikke lige det de havde forventet at møde, efter at have modtaget en besked fra Malu om at møde dem på sygeafdelingen.... 

----Ti minutter tidligere ----

En besked som næsten havde været skyld i at Mathie nær havde mistet en finger, da den havde hamret lige ned mellem hendes fingre som hun til alt held havde været i hvile position på bordfladen så den i stedet stod lige op og ned som en kniv mellem hendes små pølsefingre. Det skulle nævnes at de stadig arbejdede på dette papirsnitte-problem, der indtil var blevet værre. De havde begge to siddet på biblioteket for at læse lektier og til deres uheld var det gået ud over et af studiebordene. Hvis der var noget som var decideret farligt at gøre på netop dette biblioteket var det at ødelægge inventaret og det skyldtes at ingen... INGEN ønskede at møde denne bibliotekar der herskede på dette bibliotek, da denne tog det som et angreb på sig selv ved at udøve hærværk på møblerne uanset om det var med vilje eller ej.... De to unge kvinder havde måtte styrte ud af rummet få sekunder inden Madame Pince dukkede op som arrig bulldog bag den nærmeste reol og stirrede på deres nu tomme bord. Derfor var de blevet enige om at en af de andre undtagen Malu måtte være i alvorlig livsfare...

Og at mjave som en kat hørte ikke ind under livsfarligt....

------

 

Malu så ganske roligt væk fra Milla, da den rødklædte oversygeplejerske var ved at bede hende om at stikke sin tunge ud, som havde antaget en mærkelig turkis farve, inden hun tøvende startede med at fortælle: 

”Hvis jeg tager den korte version, så er det sådan at Jerry og jeg ville øve os i nogen nye kampbesværgelser hans bror havde sendt ham….”

Da Malu først begyndt at tale, lod det til at Jerry fandt modet igen og begyndte at kompensere hendes forklaring: 

”Milla skulle være dommer og hun stod altså et godt stykke fra os, mens hun forsøgte at få smidt Madame Norris ud af lokalet…”

”Mjav”

”Milla det er os som fortæller nu… og ja… ”

”Det han mente var, at hans bror tydeligvis ikke har forstand på besværgelser til kamp og en af dem blev til en mærkelig gummikugle og den opførte sig som en smasher... I ved suser frem og tilbage og forsøger at slå folk ned…”

”Malu og jeg nåede at dukke os, men…”                         

”Mjav”

De kastede et begge et blik mod Milla der undskyldende trak på skuldrene og ventede på at de fik fortalt færdig imens hun ud af øjenkrogene bekymret i agttog den ældre dame, der var ved at tilføje nogen ting ned på et stykke pergament:

”Ikke Milla... Det så ud til at hun fik en ordentlig mavepuster og smasheren forsvandt ud af det blå, men jeg forstår stadig ikke selv hvordan hun kom til at mjave?”

Jerrys pande, der ikke var dækket af hans pjuskede pandehår, afslørede en eftertænksom rynke over det han netop havde sagt indtil: 

”Det kan jeg så fortælle jer hvis I kan være stille uden at afbryde?” 

Lød det med en bestemt stemme der fik dem alle til at se hen på den ældre sygeplejerske, som hun stod på den modsatte side af Milla sengs. Som hun stod med hænderne i siden og så på dem med et fast blik mindede hun i den grad om en hvis kollegieoverhoved, de alle både frygtede og respektererede. Hvilket fik Mathie i en kort bemærkning til at tænke om Madame Pomfrey og McGonnagall havde gået ved det samme kursus: 

Sådan udviser du respekt uden at ty til magi. 

Hun skyndte sig distræt at slå tanken ud af hovedet ved at ryste ganske let hoved uden at hendes krøller tog en alt for stor flyvtur foran hendes ansigt, inden hun koncentrerede sig om at høre Madame Pomfreys konklusion ud fra sin undersøgelse af Milla: 

”Hr.Findrix og Frk. Gandrich har ved et tilfælde lavet det man kender og omtaler som: Sirene formularen…

Madame Pomfrey nåede at få et glimt af fire uforstående ansigter, inden de straks havde set på ravencloor eleven i det hun havde nævnt denne formular og det var tydeligt at den spinkle elev hellere end gerne ville have fortalt hvad det var.

Der var dog bare lige det at:

”Mjav….”

Hvilket gjorde at de flovt vendte blikke tilbage mod sygeplejersken, der var i færd med at tjekke sit lommeur som hun roligt lod falde tilbage mod sit bryst, da hun fornemmede deres blikke:

”Sirene formularen er en meget kompleks besværgelse og den har mange funktioner… En af funktioner er at bytte stemmer rundt…”

”Bytte stemmer rundt?” gentog Mathie med et uforstående blik og pegede så mod sine venner,  ”men hvorfor har hun så ikke fået Malus eller for den sags skyld Jerrys stemme?”

Den ældre dame så overbærende ned på huffelpuffen og sagde i sit mest belærende toneleje, der fik Malu til at tænke på Milla: ”Sirene formularen kan bytte alle stemmer rundt… hvilket inkludere dyrenes stemmer..”

”Dyrene har da ingen stemme… de siger lyde,” kommenterede Melissa irriteret, mens hendes underbevidst krydsede fingre for at Hagrid aldrig ville få at høre hvad hun havde sagt. Halv-kæmpen havde så stort et hjerte til at holde af alle mulige slags væsner, at han nok ville blive trist at høre sådan en kommentar fra en af sine venner. Nok var hun en slytherin, men hun behøvede jo ikke at leve op til alle værdierne dette kollegium var kendt for.

Jerry rynkede panden, imens han rodede sit pjuskede hår op så det stod til alle sider også slog det ham:

”MADAME NORRIS!”

Malu vendte sig i det samme imod ham med sådan en fart at den lange sorte fletning hun havde anbragt sit hår i tog en tur rundt og landede på hendes skulder med en brutal bevægelse rev hun fletningen på plads imens hun svarede: ”Selvfølgelig Milla og den sat… Jeg mener Madame Norris var jo nærmere hinanden end vi var da den ramte hende.”

”Vent lidt!” råbte Mathie halv højt og løftede sine hænder op foran sig, inden hun satte dem i siden og så på Malu: ”Vil det sige at en kat render rundt med Millas stemme nu?”

”Ja” lød det en enstemmigt fra Malu og Jerry, ”Jamen hvad står vi her for, vi skal jo have fat i den kat ik Madame Pomfrey?” den rødhåret kvinde søgte øjeblik sygeplejersken blik for at få det bekræftet, hvilket hun fik og mere til:

”Det er korrekt hvad du siger frk. Serverius… og helst inden for de følgende to timer ellers kan besværgelsen ikke laves om..”

Stilheden efter den besked fik Milla frustreret til at mjave i så skingert et toneleje at de ikke behøvede at få en skriftelig forklaring, for der var ingen tvivl om at det pænt sagt betød noget i retningen af:

KAN I SÅ KOMME EFTER DEN KAT ELLERS FÅR JEG JER TIL AT FORTRYDE DET!!

De tre unge kvinder var klar til at styrte afsted, men Jerry kunne ikke stå for at udbryde:

”Vent lidt overvej lige mulighederne, hvis Milla ikke får sin stemme igen?”

Han ignorerede at der bag ham lød en hvæsen som fra en rasende baggårdskat. Malu standsede op, det var kun Jerry som så det muntre glimt i de brune øjne, da hun gik med på spøgen. Hendes opstandsning kom bag på de to andre piger, der brat satte farten ned…

Den ene mere elegant end den anden.

Mathie tog et par snublende trin inden hun fandt balancen, mens Melissa selvfølgelig som en anden catwalk-model blot havde snurret rundt med den ene hånd hvilende på sin hofte og så på lettere irriteret på sin kæreste og derefter sin veninde:

”Vi har altså ikke tid til jeres julelege… men vi kan jo altid overveje det bagefter vi har  fanget katten?”

Ravencloor eleven der havde siddet mere rolig på sengekanten indtil at de faktisk havde reageret, hun var så sprunget op ved disse kommentere. Hun hvæste så voldsomt at det gik over i et hosteanfald eftersom hun ikke var vant til alt det hvæseri. Hosteriet fik dem til at styrte ud af afdelingen. 

 

40 min senere havde de fire venner fundet katten ved at lytte efter Millas stemme. Det var ikke hver dag at man fik en kat at se, som gik og beklagede sig med en menneskestemme. De jagtede katten rundt i krypterne, og i hele to min havde de haft katten imellem deres hænder, men Madame Norris var en kat som havde lært, hvordan den skal klare sig selv. Den havde på trods af sin størrelse og alder fået kradset og bidt sig fri da den tåbelig menneskedreng havde grebet fat i dens buskede hale.

Ingen rørte dens hale uden tilladelse! Hvilket den chokerende nok havde hylet rasende af dem med Millas stemme. Det var noget som fik fire mennesker til at stivne så længe at den hurtig kunne smutte væk. Efter den ikke særlige vellykket jagt, besluttede de at indtil de havde en bedre plan om selve indfangningen gjaldt det om at få sporet katten op, imens Jerry derimod måtte tage en pause.

Den unge mand måtte som en såret soldat vende tilbage til sygeafdelingen for at få indbundet sine hænder i en ildelugtende salve efter at pedellens kat mere eller mindre havde flået hans fingre i stykker. 
Om det var salvens smertelige healingsproces der fik huden til at stikke og prikke eller om det var duften af urterne salven var lavet af der fik ham til at huske tilbage til noget professor Spire en gang havde vist ham. Det havde sine fordele at han var den bedste på skolen til botanik, eftersom den godmodige runde heks altid lod ham se og passe planter som hun anså for farlige for andre elever at omgås. Den plante han kom i tanke om hørte dog ikke til den særlige farlige slags. Hans tanker blev afbrudt da Milla mjavede arrigt da han havde siddet i en rum tid på sengen ved siden af hendes seng. 

Han kendte pigerne så godt efterhånden at han udmærket forstod hvad hun mente om hans pludselige pause, han undlog klogelig at kommentere hendes udbrud. Ravencloor eleven holdt dog op med at smile i det han med et bredt og lettere hævngerrigt smil rejste sig op og marcherede så hurtig ud af sygeafdelingen at han var ved at ramle ind i døren i sit hast værk, hvis ikke Mathie havde åbent den og så hvordan han i stedet hamrede ind i væggen overfor afdleingens døre og sagde uden medlidenhed i stemmen, men med et bredt tandpasta smil:

”Vi har ik tid til at du skal sove kom så Jerry!”

Hun iagttog hvordan Jerry kom op at stå med hånden hvilende på sin næse, men eftersom der ikke dryppede blod var der ingen kære professor Spire, i det den rødhåret pige med en beslutsom mine trak afsted i hans øre hvilket tvang ham til at gå hurtigt i foroverbøjet gang et langt stykke hen ad gangen, indtil han til sidst fandt sin stemme og sagde:

”Jeg har altså en plan”

Dette fik den unge kvinde til at stoppe brat op og give slip på hans øre, som gjorde det muligt for ham at rette sig ud i sin normale højde igen. Da han nu stod og gned både næse og det ene øre, mumlede han sammenbidt:

"Nu er mine øre da blevet lige store igen."

Hvilket kun fik Mathie til at svare meget alvorlig i det hun så fra det ene til det andet øre med et vurderende blik, uden at fange at det var sarkasme: "Det ser sådan ud."

Det var ikke lige det svar han havde forventet og han så hvast ned på hende til hun sendte ham et bredt grin og klappede ham lettere undskyldende på armen. Han kunne godt forstå hende, da den eneste grund til at hun måtte være kommet hen efter ham så hurtigt var at katten endnu en gang havde gemt sig et eller andet sted i krogene. I det samme tanken slog ham kom Malu og Melissa sveddryppende hen og stilte sig ved siden af den rødhåret, så de stod tre piger front imod ham og sagde som med en mund:

”Hvad er så planen nu?”

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...