Hogwarts 3 - Serverius' hemmelighed

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 15 sep. 2014
  • Opdateret: 25 feb. 2016
  • Status: Igang
Dette er den afsluttende historie om Mathie Serverius og hendes venners oplevelser på Hogwarts. Det er gruppens sidste og syvende år på den magiske skole og mange ting har ændret sig siden sidst. En ny lærer er kommet til lærerstaben. En lærer der har en speciel opgave. Gruppen står hver især overfor at nye forpligtelser og valg der ikke kun har betydning for dem selv, men også for deres omgivelser. Som om det ikke var nok bliver Mathie uden selv at vide det en brik i et spil hendes far i flere år har været en del af. Et spil der indeholder flere mørke hemmeligheder end selv han var klar over. Noget tyder på at dette år bliver et mørkere kapitel i Mathies liv.

19Likes
69Kommentarer
8397Visninger
AA

36. Når det uventede banker på

 

”Det kan altså kun være her!”

Lød det fast og træt fra en ung mand og lod sin finger tromme let på det sted han havde udpeget på kortet. Kortet var gammelt og kunne kun stamme fra bibliotekets kortsamling, der var spærret af for elever. Det var et kort der fyldte det meste af bordet, han og tre andre havde siddet ved i de sidste mange timer. Faktisk havde han helt mistet tidsfornemmelsen. En ung kvinde der sad over for ham strakte sig en anelse, studerede intens det udpeget sted, inden hun en anelse kritisk spurgte:

”Hvordan kan du være sikker på det er lige der?”

Hun vendte sit blik i mod den unge mand med brændene øjne, som hurtig slukkede i det en hånd lagde sig beroligende på hendes ene skulder, hun vidste udmærket godt hvem hånden tilhørte og rystede den derfor heller ikke af sig med det samme, da en blid og bestemt stemme sagde:

”Milla du ved godt at Jerry og Melissa har pumpet deres forældre for alle de oplysninger de kunne, eftersom du har været en anelse…” hun tav, men Milla fandt ordene med et trist og undskyldende blik mod de to andre der sad tæt sammen på den anden side af borde:

”....konfus og ikke til at snakke med… undskyld…”

”Vi ved jo i det mindste hvorfor..” svarede Jerry alvorligt med kun et strejf af medlidenhed i sit blik, hvilket Milla var taknemlig for, hun havde ikke behov for mere medlidenhed pga. det var der hændt hendes forældre, som heldigvis stadig var stabile.

”…men tilbage til dit spørgsmål... Så er det her det eneste sted som stemmer overens med de der koordinator vi har fået og at det skulle lægge længere sydpå i forhold til Hogwarts,” afbrød en blond, men klat øjet slytherin elev med et gab, som hun på ingen måde skjulte.

De fire elever studerede intens kortet de havde læggende foran sig indtil, Malu tog beslutningen for dem:

”Det er det bedste bud vi har indtil videre, så lad os gøre forsøget med i første omgang at tage dertil… men så kommer der et nyt spørgsmål... Hvordan vi kommer herfra og dertil?”

Jerry rullede med øjne og svarede som var det en selvfølge: ”På koste naturligvis,” men Milla rystede allerede voldsomt på hovedet, så hendes briller vraltede længere ud på hendes næse: ” Vi er nødt til at tænke på at Mathie kan være så afkræftet at hun ikke kan holde fast og hun har også et lille problem med højder…”

Imens de talte frem og tilbage om hvilket transport middel der var bedst til at nå derhen, blev de midt i det hele afbrudt:

”Måske bør I til at gå op tilbage til jeres sovesale…” brummede Hagrid. Fire sæt øjne så på ham med alvorlige miner, han slog afværgende ud med den ene hånd hen mod hyttens vindue ud til hans køkkenhave, som henlå i total mørke, hvornår var det blevet så sent?

”Det er blevet sent og Filch er begyndt at patruljere oftere på gangene om natten pga. Maibes gode indflydelse på Peeves…”

Han tav og så på dem for at se om de reagerede. Ingen af dem gjorde dog mine til at rejse sig op og samle deres ting sammen, som mere eller mindre lå over det hele i hans hytte. Han gryntede over deres stædighed og forsatte:

”Hør I er velkommen til at komme herned igen i morgen, men I er nødt til…”

”Hagrid vi… jeg troede du gerne ville hjælpe os med at befri Mathie?”

lød det stille fra Milla og så betænkelig på halv kæmpen, hun forstod ham egentlig godt, hvis han trak sig. Hvis nogen opdagede at han havde hjulpet dem bare ved, at give dem lov til at bruge hans hytte til at lægge planer i, ville han få en hårdere straf end dem eller det gik hun udfra eftersom ministeriet næppe ville finde på at lade flere unge arrestere og komme i Azkaban. Især fordi han som lærer på Hogwarts havde pligt til at forhindre elever i at planlægge sådanne vanvittige aktioner, som de havde sat sig for at føre ud i livet.

Hagrid nåede dog ikke at åbne munden før en uventet lyd pludselig afbrød ham:

Bankbankbank

Først kastede de allesammen automatisk et blik hen imod ildstedet hvor, Hagrids store hund, Trofast lå og prustede tungt og som gik over i en lyd som godt kunne identificeres som snorken.

Den sov tungt....

Meget tungt...

Lyden kunne ellers meget godt have stammet fra når den slog halen gentagende gange ned i gulvet af bare ren og skær glæde, men når det ikke var den så måtte lyden jo stamme fra…

De stirrede alle sammen hen på døren, hvor banke slagene ganske rigtigt lod til at stamme fra, men hvem var det som bankede på så sent?

Bank

Bank

Vedkommende hvem det end var, var i hvert fald meget insisterende... 

Langsomt vendte Hagrid ryggen til sine unge venner, der ville have protesteret højlydt hvis ikke frygten for at det kunne være Filch eller professor McGonnagall stod bag døren havde lammet dem midlertidig.

Milla forsøgte at sende desperate og forgæves tegnsprog til halv kæmpen, men Malu sendte hende et skeptisk blik, der fortalte at med mindre han havde udviklet et øje i baghovedet kunne han ikke se dette. Alt dette varede kun et par sekunder, da Hagrid uden så meget som at kaste et blik ud af dørspionen greb fat i håndtaget og trak hurtig døren op, så hvem det end var kunne træde drivvåde ind.

Stilheden varede indtil Hagrid igen havde lukket døren bag to skikkelser der strøg ind i tørvejr. Gæsterne var i klædt i mørke kåber, der efterlod små pytter på gulvet og deres fodtøj gav en svuppende lyd fra sig. Med trætte bevægelser  lod begge gæsterne deres hætter glide tilbage og afslørede der ved deres identiteter. Den ene af dem var en mand på omkring de 20 år, ung, stærk og med et glimt af humor lurerede i hans mundvige. Manden ved hans side afslørede en glorie af tætsiddende og fugtige krøller, men en alvorlig rynke tværs over panden fik dem til at skyde på at han var ved at nærme sig de 30. 

Det tog et øjeblik for de fire unge mennesker at genkende de to drivvåde skikkelse, hvoraf den ældste af dem var ved at tørre sine briller af i sin drivvåde kappe for at sætte dem op på sin næse igen, men da de endelige reagerede var det kun Malu og Millas stemmer man hørte:

”Kirel?”

”Corvus?!”

Malu lod sig dumpe ned fra den høje stol og skyndte sig hen til Kirel, der uden at tage sig af at han stadig havde sin våde kappe på omfavnede sin kæreste ganske kort, inden hun trak sig en anelse tilbage og spurgte undrende med et sideblik til hans chef:

”Kirel.. jeg troede du og Corvus var i Brasilien?”

Den unge troldmand smilede bredt og strøg sit mørkerøde hår tilbage så han mere eller mindre lignede et pindsvin bagefter, inden han svarede med et grin: ”Vi hørte at I var i gang med at rode jer ud i noget I bestemt ikke burde gøre alene…”

”Så Hagrid tilkaldte jer?” Afbrød Milla og sendte omtalte person et hvast blik, som var i gang med at hale to tønder hen til bordet, hvor de andre sad. Det var åbenbart hensigten at lade de to nyankomne sidde på disse.

Kirel så spørgende på Corvus og han gav med et nik sin tilladelse til at han godt kunne fortælle det:

”Faktisk var det Professor Snape, som kontaktede Hr. Corvus og jeg for et par dage siden og nævnte at nogen på Hogwarts var klart til at tage på en eller anden vanvittig mission..”

”Professor Snape?” Afbrød Jerry med noget som lød som en kvækken ikke helt sikker på om han havde hørt rigtig, han så ud af øjenkrogen at Melissa sad og stirrede ligeså målløs på de to mænd, der imens de havde snakket havde afleveret deres kapper til Hagrid, der efterfølgende hang dem tæt ved kaminen så de ville være dejlig lune inden de skulle af sted igen.

Corvus svarede med en alvorlig mine til den unge mand med stritøre: ”Ja, kender du da andre der kalder sig professor Snape? Men vi syntes af en eller anden grund det lød meget bekendt, så vi sendte en ugle til Hagrid om vores forventet ankomst og ja skyndte os tilbage til landet igen.. ”

Melissa kastede et anklagende blik mod Hagrid: ”Og du ville have vi skulle gå før de kom?”

Halv kæmpen sendte den blonde heks et alvorlig blik efter hendes konstatering og svarede en anelse brummende: ”Hør nu unge dame, I er i vanskeligheder i forvejen og behøver ikke at gøre det værre, overlad det til de vo..”

”Hvis du siger ordet ’voksne’, må jeg hellere minde dig på Hagrid at vi alle sammen er myndige selv Mathie er netop blevet 17 år..” Kom det roligt fra Milla, der koncentrerede sig om at pudse et par briller. Ikke hendes egne, men Corvus', der sad og glippede med øjne som en forvirret ugle ved siden af hende, da denne havde indtaget Malus plads, så gryffindoor eleven og hans compagnion kunne sidde sammen. Jerry rynkede panden i det hun afleverede brillerne helt uanfægtet tilbage til Corvus, der blot nikkede som tak. Der foregik et eller andet, men opgav at forfølge dette, da det Milla havde sagt var den rene og skære sandhed.

For de var alle myndige og det var derfor op til dem selv, om de ville risikere alt for at redde deres ven. Risikoen var stor, men et blik rundt fortalte at de alle var indstillet på at løbe risikoen..

For Mathie skyld...

Hagrid kastede et blik rundt på flokken af troldmænd og hekse som sad omkring bordet, pludselig føltes hans hytte ikke særlig stor, men det var på den gode måde. Han havde i mens de unge talte sat sig ned i lænestolen, han kunne ikke rigtig være ved bordet alligevel og jo mindre han vidste jo gladere var hans unge venner. Han vidste især huffelpuffen var bekymret, og havde fået ham til at sværge på ikke at blande sig og på den måde ville kunne sige, at han ikke kendte til deres planer og de ting han hørte havde ingen sammenhæng, eftersom han sørgede for at skramle med ting og sager. Trofast hjalp også til… f.eks. Snorkede hunden af hjertenslys og gjorde selv Hagrid helt træt.

Han anede dog ikke at han blev betragtet intens, men i det han begyndte at snorke omkamp med Trofast, lød det i det samme ikke særlig hviskende fra Melissa:  

”Så nu sover han…” 

Med disse ord tav de alle med deres småsnak og vendte deres opmærksomhed ned mod kortet, der lå på bordet. Det var på tide at de fokuserede på planlægningen af Mathies befrielse.

Første punkt:

Hvordan var det lige de kom derud?

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...