Hogwarts 3 - Serverius' hemmelighed

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 15 sep. 2014
  • Opdateret: 25 feb. 2016
  • Status: Igang
Dette er den afsluttende historie om Mathie Serverius og hendes venners oplevelser på Hogwarts. Det er gruppens sidste og syvende år på den magiske skole og mange ting har ændret sig siden sidst. En ny lærer er kommet til lærerstaben. En lærer der har en speciel opgave. Gruppen står hver især overfor at nye forpligtelser og valg der ikke kun har betydning for dem selv, men også for deres omgivelser. Som om det ikke var nok bliver Mathie uden selv at vide det en brik i et spil hendes far i flere år har været en del af. Et spil der indeholder flere mørke hemmeligheder end selv han var klar over. Noget tyder på at dette år bliver et mørkere kapitel i Mathies liv.

19Likes
69Kommentarer
8411Visninger
AA

3. Øjet og spejlæg

 

5 uger senere, havde Mathie fået en gave af sin mor. En gave som Mathie allermest havde lyst til at få byttet i det hun fik den i hånden. Den gav hende gåsehud, og hvis det ikke var fordi hendes mor meget eftertrykkeligt havde bedt hende om altid at have den på.

I hvert fald bare i 1 år. 

Et helt år!

 

Mathie stirrede på den gyselige halskæde… eller den var nu ikke grim, men den var altså ikke lige hende og desuden..

Hun drejede sit hoved lidt og skævede ned på halskæden der lå mutters alene på hendes skrivebord. Så virkede det altså til at vedhænget holdt øje med hende, hvilket var en følelse der var svær at slippe igen da den først satte sig fast. Det hjalp bestemt ikke at vedhænget i den simple læder snor var en hvid fladsten hvor på man havde malet et egyptisk øje.

Et ganske vellignende øje.

Øjet var tilmed farvet i samme blå nuance som hendes egne øjne var.

Ubeslutsom så hun på halskæden inden hun til sidst trak vejret dybt og tog fat i kæden og trak den med snuptag over hovedet. Hun lod vedhænget hænge inde under hendes top, hvis hun absolut skulle have det på behøvede hun jo ikke at vise det frem til alle. Hun gøs svagt da det kolde vedhæng fandt hvile på hendes hud. Hun rejste sig træt op og trak automatisk et par af hendes mere genstridige krøller bag sit ene øre imens hun med et lille gab gik ud af sit værelse for at følge duften af frisk brygget kaffe og stegt bacon.

Magica nynnede i det hun vendte baconet der spruttede livligt på den ene af de stegepander hun havde gang i, da hun hørte en rømme sig. Eftersom der kun var en mere i huset udover hende vendte hun sig alligevel rundt mod den rømmende person og smilede til denne. Det skar lidt i hendes hjerte da det for alvor gik op for hende hvor voksen Mathie var blevet i de sidste par år og dog havde hun i de sidste par uger været noget mere alvorlig end hun plejede at være.

Normalt ville hendes datter være kommet tøffenede ud i køkkenet i sin alt for store grønne pyjamas og sat sig med et bump på en af gamle køkkenstole, men lige netop i dag var hun allerede påklædt og ud fra hendes tøj at bedømme skulle hun åbenbart ud senere den dag. Den unge kvinde, der stadig stod i døren indtil køkkenet, havde sine ynglings mørkeblå jeans på som var alt for lange så de var brattet en enkelt gang op nede ved hendes fødder. Hun holdt nogen knald gule strømper i sin ene hånd, da den anden var i gang med at rodet i en genstridig krølle. Siden hun var kommet på huffelpuff var det som om at hun bare skulle have en genstand på sig der var fuldkommen knald gul. Hendes sorte top sad tæt og gjorde opmærksom på at hun havde en timeglas figur på trods af sin buttet figur. Hendes vilde røde manke blev for øjeblikket holdt tilbage i en løs hestehale. Magica betragtede kort lædersnoren der var det eneste som afslørede at hun på trods af sine protester havde taget halskæden på, men havde stoppet vedhænget under sin top. 

”Ja hva' er der min skat?” spurgte hun med et bredt smil, hun så hvordan hendes datter tog en db indånding og kastede sig så ud i det:

”Mor… den halskæde...hvorfor er det lige jeg skal gå med den? Har det noget at gøre med far?”

Det var slet ikke meningen at Magica ville have reageret på disse spørgsmål, men hun gjorde det ved at hun vendte sig mod baconet igen og bad stille Mathie om at sætte sig og spise sine æg.

Æg som hun stadig stod og var ved at stege. 

”Mor…. Jeg er altså snart 17, jeg bliver myndig til næste sommer… vil du ikke nok fortælle sandheden… sandheden om min far? Jeg ved at det var et uheld at han dræbte de mennesker…”

”Vil du have dem vendt?” afbrød Magica med et uskyldig smil.

”Hvad?”

”Spejlæggene vil du ha' dem vendt? Du er da vidst ikke helt vågen endnu, kaffen er på kanden…”

”Men… det  er… ikke nødvendigt… mor…” sukkede Mathie og følte sig et øjeblik som en ballon der mistede luften, hun orkede pludselig ikke at tage diskussionen omkring hendes far med hende lige nu. Hun satte sig ved morgenbordet i det lille køkkenet og rakte ud efter den pinke kaffekande med sin frie hånd mens hun med den anden forsøgte at mosle sin ene strømpe på foden. Det forehavende måtte hun dog lidt efter opgive og hældte i stedet for et krus kaffe op, som stod og dampede let mens hun herefter koncentrerede sig om at få den ene sok på. Hvis hendes mor troede hun var helt færdig med det emne om hendes far og den underlige halskæde tog hun fejl. Hun skulle bare finde en mere passende dag at tage emnet op på, men... hun smilede let da tanken strejfede hende, hun kunne jo selvfølgelig bede Milla om hjælp til at undersøge halskæden inden da.

En halskæde der kunne give en gåsehud måtte i den grad være noget helt særligt.

Hun havde en fornemmelse af at den måtte være magisk eller i det mindste give hende bare lidt information om hendes far og hun havde for flere år siden opdaget at Milla var dygtig til at knække sådan nogen gåder.

Hendes tanker blev dog afbrudt da duften af bacon nåede hendes næse og fik hendes mave til at knurre højt. 

”Sådan... Spis nu op Mathie… du er blevet så lille på det seneste..” lød det fra hendes mor i det hun uden videre satte en blomstret tallerken foran hende med to spejlæg og et læs bacon.

Helt ærlig hvad var der lige med det bacon fortiden?

Hun rystede på hovedet af sin mor og greb sin gaffel og havde lige taget en alt for stor mundfuld af både æg og bacon ind i munden og i det øjeblik satte hendes mor et angreb ind:

”Mathie… jeg ved du gerne vil vide mere om din far, men så er du også nødt til at fortælle mig hvad der er skete på Hogwarts, du har været så hemmelighedsfuld siden du kom hjem…”

Mathie kneb sine øjne let sammen og gumlede på sin bacon, hvorfor skulle hendes mor altid snakke når hun havde munden fuld af mad. Hun slog blikket ned og lod som om hun koncentrerede sig om sit ene spejlæg som hun systematisk fik gjort kål på i tavshed.

Begge havde nu fået lukket munden på den anden.  

”Tak for mad mor…” sagde hun stille og kastede et blik mod deres ugleformet ur, der hang bag hendes mor på den modstående væg og udbrød forskrækket: 

”Dam jeg er sent på den!”

Magica kunne lade være med at smile da hendes datter i bedste klodset Mathie-stil rejste sig med sit kaffekrus i den ene hånd og en sok i den anden hoppede hun ud i gangen og videre mod sit værelse. 5 minutter efter kom hun styrtede tilbage med sin tandbørste halvt dinglende ud af munden mens hun satte kruset i vasken og skyndte sig tilbage igen. I det mindste havde hun fået begge knaldgule sokker på, tænket Magica.

I nogen minutter fyldte stilheden køkkenet mens hun nød sin te i forhold til sin datter kunne hun slet ikke drikke kaffe. Hun smilede hendes mand elskede også kaffe. En muggler drik han heller end gerne drak og hvilket også var den eneste grund at der var en kaffemaskine i huset.

”Mor jeg smutter nu, jeg køber lidt godt med hjem, men vent ikke oppe mor.. ses” lød det fra den forvildet pige inden hun overhovedet dukkede op i køkkenet og bøjede sig en smule for at give sin mor et hastig kys på kinden imens hun trak sin mørkeblå langærmet cardigan på og trådte bedre ned i sine sorte støvletter. Melissa var hovedmanden bag denne fællesgave til hende fra gruppen af da Milla hellere end gerne ville have forsøgt at støve den eliksirbog op som Mathie indtil videre kun havde kunnet finde i den forbudte afdeling, men her havde slytherin pigen sat en fod hårdt i jorden og forlangt at de burde give hende noget mere fornuftigt. Mathie ville godt have set hvordan Milla havde måtte se ud af hovedet ved at høre sådan et udbrud.

Hun måtte også indrømme at støvletterne var fantastiske at gå i og gav hende lidt mere kant og højde. Dog synes alle stadig hun så meget sød ud, når hun kom spankulerende afsted. 

På vejen ud af køkkenet strakte hun sin arm ud og fangede en gammel og lettere mørnet skuldertaske, der hang på en ganske lille knag lige ved dørkarmen ud til gangen. I tasken havde hun sin tryllestav og tegnebog med nogen galleoner og sølvsegl i og med den over sin ene skulder skyndte hun sig ned af gangen forbi de to soveværelser og ned i stuen hvor de som de eneste i rækkehus området havde en gammel kamin, der stadig var i brug....

Dog på en lidt mere utraditionel og slet ikke normal måde. 

Malu og Milla havde hjulpet Mathie med at få koblet kaminen på susenetværket, selvom der var en enkelt gang hvor Mathies mor havde protesteret og forlangt at det blev lukket, da en troldmand var kommet kravlende ud fra kaminen og i det samme hun kom farende ind i stuen og råbte sin traditionelle hilsen til magikere: "Tryllestavsidioter!"  

Hvad der herefter var sket havde hendes mor ikke ville fortælle. Kun at hvis det skete igen ville den blive lukket om hun så skulle hyre en muremester til at få den muret til også måtte Mathie tage den offentlig muggler transport. Mathie havde derefter forseglet kaminen så godt hun kunne med nogen af de salver hun havde fremstillet til ligenede formål. Nu kunne fremmede ikke ville trænge helt ind i stuen, men ville sidde fanget inde i kaminen til enten hende selv eller hendes mor befriede dem ved at stryge en smule kanel rundt langs kanten af kaminen. 

Den rødhåret pige smilede ved tanken om hvornår den stakkels magiker ville få lov til at komme hjem, hvis det var hendes mor som stod med vedkommende. Hun rakte imens hånden op mod kaminhylden hvor en grim udseendet nisseformet krukke stod. I denne krukke havde hun placeret sin hjemmelavet susepulver. Hun havde eksperimenteret selv lidt med den oprindelige blanding susepulveret og var kommet frem til en skrig lilla pulverfarve, som hun kunne med varmen i mellem sine hænderne forme til små kugler, ikke større end dueæg, som hun kunne tage med sig overalt uden de gik i stykker. Først når de små kugler blev smidt ind i en kamin ville der ske en magisk reaktion. Hun havde altid på forhånd lavet mindst ti susepulverkugler så hun altid havde nogen ved hånden i tilfælde af... Hun rynkede panden let i det hun tog et par af kuglerne og bøjede sig en smule inden hun gik ind i kaminen. Hun vidste faktisk ikke hvorfor hun havde gjort dette med kuglerne, men det var altid en god ide at være på den sikre side ik?

Nå...

Hun rystede på hovedet tilbage til nuet i det hun rettede sig op i sin fulde højde og tog den ene af kuglerne mellem sine fingre. Lige i det hun smed den kunne hun høre hendes mor kom ind i stuen, men der var ikke tid til mere snak for kuglen gav en eksplosion artig lyd fra og en heftig vind begyndte at trække i hende ovenfra, så hun trak vejret dybt ind og sagde:

"DIAGONAL STRÆDET!!"

I det næste hvirvlede en lilla sky omkring hende og...

VRUMFF….

Magica rystede overbærende på hovedet da hun så det lilla susepulver lå i en fin cirkel ud fra kaminen og ud på deres tidligere grå gulvtæppe. Det var dog ikke første gang at det var sket. Det gulvtæppe havde været udsat for lidt af hvert i tidens løb, hvilket ikke var helt forkert siden hendes mand rodede ligeså meget som sin datter angående transportformularer og susepulver, der havde det med at brænde sig godt ned i tæppet og var ikke til at støvsuge eller rense af. Hun betragtede kort de sorte og og lilla cirkler...

Hvis det forsatte havde hun snart et gulvtæppe ingen andre havde. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...