Hogwarts 3 - Serverius' hemmelighed

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 15 sep. 2014
  • Opdateret: 25 feb. 2016
  • Status: Igang
Dette er den afsluttende historie om Mathie Serverius og hendes venners oplevelser på Hogwarts. Det er gruppens sidste og syvende år på den magiske skole og mange ting har ændret sig siden sidst. En ny lærer er kommet til lærerstaben. En lærer der har en speciel opgave. Gruppen står hver især overfor at nye forpligtelser og valg der ikke kun har betydning for dem selv, men også for deres omgivelser. Som om det ikke var nok bliver Mathie uden selv at vide det en brik i et spil hendes far i flere år har været en del af. Et spil der indeholder flere mørke hemmeligheder end selv han var klar over. Noget tyder på at dette år bliver et mørkere kapitel i Mathies liv.

19Likes
69Kommentarer
8416Visninger
AA

6. Hvordan man bedst traumatisere en elev

 

Snape var forblevet eliksirlærer selvom han havde øjnet en chance for at overtaget Morfeus plads som Forsvar mod mørkets kræfter lærer. Han havde troet at i år fik han jobbet, men eftersom en anden havde været hurtigere ude måtte Snape lettere gnavent tage til takke med eliksirkundskaber..

...Igen….

Den eneste fordel siden Morfeus havde sagt sit job op var, at husalferne ikke længere kom til at forveksle deres kåber efter at det havde været til vask.... 

Han mærkede hans mundviger gik en smule op, men bevægelsen forsvandt i det han trådte fejende ind lokalet og så alt støj forudsagdet af urolige elever forsvandt. I det mindste, tænkte han i det han havde hele rummets opmærksomhed, ville han ikke være alene om at skulle igennem endnu et semester. 

 

”Undskyld…”

7 års elev der havde været på hen til en time standsede op ved lyden af det undskyldende toneleje og vendte sig mod stemmens ejer mand. Stemmen tilhørte en lille egyptisk og spinkel udseendet dreng, og 7 års eleven sendte ham et smil:

"Første dag på Hogwarts?”

1 års eleven var fra slytherin og så flovt ned i gulvet inden han mumlede:

”Ja… jeg ved ikke hvor eliksirlokalet lægger…”

7 års eleven hverken grinte eller gjorde nar af drengen, men sendte ham i stedet endnu et beroligende og ganske forstående smil, der fik hendes øjne til at glitre venligt:

”Jeg er faktisk på vej derned, vi kan følges?”

Den ældre elev  vendte sig rundt og begyndte at gå videre hen af gangen indtil det gik op for denne at drengen ikke var fulgt med. Så denne vendte sig så den sorte kappe med de gule kanter svang omkring bene så den gav en hvislenede lyd fra sig og kunne ikke lade være med at grine lidt:

”Du er altså ikke den eneste elev der er faret vild her på slottet.. Bare for nogen minutter siden så jeg en flok forvildet ravencloors elever.. Så kommer du?  Hun mente faktisk hvad hun sagde angående Ravencloor eleverne de havde lignet en flok forvirret ællinger der manglede deres mor. Hun havde prøvet at få kontakt til dem, men der var de allerede sust op af en gang der ville fører dem mod besværgelses lokalet af den grund valgte hun at lade dem løbe. Professor Flitwick skulle nok høre den forvildet flok unger uden for sit undervisnings lokale og med garanti føre dem på rette vej. 

 

Imens så drengen op fra sine fødder og sagde i det han begyndte at gå hen imod hende:

”Jeg kommer..” 

Hun sendte ham endnu et beroligende smil da hun så at han endelig var i bevægelse, inden hun vendte sig bort fra ham og begyndte at gå med faste og hurtige skridt så hendes kappe flagrede en smule. 

 

Drengens brune øjne glitrede koldt i det han sørgede for at holde sig et skridt bag hende, hvilket ikke standsede 7 års eleven i at fortælle om sit første år hvor hun selv var faret vild.. ganske vidst i selskab med en af sine kammerater. Malerierne på vej hen til krypten kunne ikke lade være med at smile i det de passerede forbi dem. For synet af drengen bag den den godmodige 7 års elev bragte dem tilbage til de tider hvor selv havde været elever... Og levende, dog mindes ingen af dem at have set så sammenbidte ud. 

 

Imens...

Nede i de kolde katakomberne lå eliksirlokalet og i det lokale var en sortklædt høge næset mand i gang med at holde sin sædvanlige tale til de nye 1 års elever. Hans sorte hår havde fået endnu et par grå striber i forhold til sidst og var det eneste udover de få men dybe rynker han havde fået i ansigtet der afslørede at han var ved at komme op årerne. Dette hold han netop præsenterede sig for bestod af Gryffindoor og Slytherin elever. Det var stadig en gåde hvorfor man havde valgt at disse to kollegier skulle følges af holdmæssigt til undervisningstimerne, når de nu hadede hinanden som pesten. Hvilket også sås i at den ene side af lokalet sad der kun slytherin eleverne mens den anden side var fyldt op af gryffindoor elever. 

Eliksirlæreren nedstirrede samtlige elever fra Gryffindoor i det han talte med sin mest monotone stemmeleje, idet han hvilede sig stående op af katederets kant. Han tav dog i det døren svang op med et brag ind til lokalet og en stemme strøg igennem den kolde krypt som en sommerbrise:

”Undskyld forsinkelsen professor.”

Stemmen fik alle eleverne til at vende sig halvt rundt på stolene for at se nærmere på personen der stod i døråbningen.

Det var en pige med flammende rødt hår som hilste på dem med et vink, inden hun med hurtige skridt gik forbi rækken af borde og fik deres blikke på rette kurs igen. Ingen bed derfor mærke i at en slytherin elev smuttede hen til en tom plads der var tættest ved døren. Han havde gået bag hende og havde udnyttet øjeblikket hvor den underlige 7 års elev fik alt opmærksomheden til at styrte hen til den nærmeste tomme plads han havde spottet. Han sank lettet ned på stolen for i det samme sekund at Snape vendte sine kolde sorte øjne imod denne lod han som om at han havde siddet der hele tiden. Han vovede endda at sende sit kollegieoverhoved et løftet øjenbryn ved dennes granskende blik. 

Snape blinkede en gang i eftertænksomhed ved synet af eleven, havde han siddet på den plads for lidt siden?

Han afgjorde dog med sig selv at det havde drengen nok inden han vendte sin opmærksomhed mod sin tidligere elev, der netop var gået op til tavlen. Heldigvis for slytherin eleven var hans sidemænd ikke interesseret i at gøre professoren opmærksom på at han faktisk var kommet forsent. I stedet sørgede de for at han hurtig blev sat ind i sagerne, men de tav da roen igen indfandt sig efter den unge kvindes ankomst.

De røde krøller dansede om hendes ansigt. Smilet i ansigtet var venligt og varmt og de mørkeblå øjne så venligt på dem i det hun stod tæt ved tavlen uden at læne sig op af den og overlod det til Snape at præsentere sig hvilket han gjorde med en umærkelig hovedrysten af hendes entre:

”Dette er Eliksirmester Serverius, hun skal fungere som hjælpelærer for de af jer, der vil finde dette fag… svært…”

Han stirrede ondt på en bleg udseendet pige fra Gryffindoor der i få sekunder havde set ned i sin eliksirbog i stedet for at følge med i hvad han sagde. Mathie kunne tydelig se hvordan pigen sank fuldkommen sammen i det Snape standsede op ved den lille piges bord, hendes hoved fløj op og så hendes store grå øjne blev endnu større ved synet af professoren, imens hun hviskende sagde:

”Undskyld professor…” .

Mathie sukkede lydløst og hun kunne ikke lade være med at sende sin mentor et bebrejdende blik, i det han bad pigen gentage så alle i krypten kunne høre hvilken pibende stemme eleven havde, hvilket fik flere af slytherin eleverne til at fnise. Da eleven havde lært sin lektie forsatte troldmanden uanfægtet i samme kolde toneleje:

”.. det er en ny ordning professor Dumbeldoor vil forsøge sig med…”

Hans dramatiske effekt blev afbrudt i det Mathie glædestrålende bekendtgjorde for at forhindre flere angreb mod 1 års eleverne for et par minutter i hvert fald:

”I kan kalde mig Mathie det gør stort set alle andre, og jeg glæder mig til at vi sammen skal udforske dette fags hemmeligheder..”

Hun sendte dem et bredt grin i det hun slog ud med armene imod eleverne og ignorerede den høje krognæset troldmand der sendte hende et blik, som ville have fået enhver anden til i skam at kravle ned på alle fire og blive liggende der. Man kunne tydelig fornemme at det ikke var noget som de havde planlagt. 

 

Nogen af slytherin eleverne så tvivlende på den unge kvinde efter hendes udtalelse.

Som hun stod der og smilede virkede hun ikke særlig kompetent som hjælpelærer. Det hjalp slet ikke at hun kom fra Huffelpuff. Hun levede heller ikke ligefrem op på nogen måder op til de forventninger de havde om den yngste eliksirmester. Ikke ifølge de informationer de havde fra deres forældre af, som de dog havde fået overdramatiseret en smule.... De havde troet for det første, at den yngste eliksirmester ville ligne en wilie: 

En overnaturlig skønhed med en mørk foruroligende aura omkring sig…

.. og det var bestemt ikke lige det, at pigen udstrålede, men i det undervisningen stille og roligt gik i gang, fornemmede de alligevel noget ved huffelpuff eleven.

 

Noget der gjorde at de ikke vovede at lave sjov med hende. 

Imens Snape forklarede hvad eleverne skulle lave, havde Mathie med rutineret bevægelser grebet et stykke kridt og skrevet alt hvad de skulle gøre på tavlen i løbet af nogen få minutter. Hun lagde først kridtet fra sig og børstede kridt støvet af sine hænder da hun havde skrevet det sidste. Hun nikkede let ved synet af opskriften i hendes øjne var det den helt rigtige at starte ud med selvom Snape normalt aldrig havde kastet 1 års eleverne ud i brygningens kunst med det samme, havde hun formået at overbevise ham om at det da ikke kunne gå helt galt.  

For helt ærlig hvad kunne der ske ved dette?

 

To time senere var dagens eliksirundervisning slut og Mathie var ved at gøre status over dagen...

Hun havde hjulpet en del af første års eleverne fra Gryffindoor af. Hun kunne bedre forstå hvorfor Snape altid var så benhård imod dem, blandt andet havde hun hjulpet to af dem med at få liv i deres tudser da Snape havde givet de stakkels dyr noget af den eliksir han havde sat eleverne til at brygge i første omgang.

Havde eleverne brygget det rigtigt ville dyrene højest have skiftet farve, men tudserne var i stedet blevet så flade at man skulle tro at nogen havde trådt på dem. Det var som om at nogen af eleverne slet ikke forstod konceptet med dette fag. En tredje fra samme kollegium havde derimod fået sin kat til at svulme op som en ballon, så Mathie havde måtte op på en del stole for at kunne trække ballonkatten ned fra et hjørne for at kunne give modgiften. Hun havde efterfølgende måtte konstatere at bare fordi katten var kommet til at ligne en ballon kunne den stadig forsvare sig...

Det havde kostet adskillige rifter at få katten ned og samtidig forsøge at holde den i ro længe nok til at give den modgiftet. Der lå stadig bloddråber henne på det bord hvor hun havde arbejdet med katten.

Hun skar en let grimasse ved synet af en særlig dyb rift, som hun var ved at smøre ind med en cream hun havde hentet ude fra lagerrummet af. Creamen var dyb blå sank hurtig ned i rifterne, der ikke længere blødte. Hun sukkede af velbehag da creamen gjorde sin virkning og sårene langsomt lukkede sig. 

”Nå Serverius hva syntes om din første dag som hjælpe lærer?”

spurgte Snape roligt i det han betragtede den rødhåret pige. Han havde (imens Mathie havde ryddet nogen af flakonerne og andre ingredienser af vejen og ind på plads på trods af sine skadet hænder) siddet og rettet nogen af de test igennem som han havde givet 3 års eleverne for sin egen fornøjelses skyld og indtil videre havde de faktisk klaret prøven chokerende godt i forhold til den sidste. Den unge kvinde så op fra sine hænder af og sendte ham et træt, men glædeligt smil, da hun svarede: 

”Jeg anede ikke det var så hårdt, men det var da ganske lærerigt….”

Snape nikkede let til dette svar og spurgte i et ligegyldig toneleje: 

”Du ved godt at du også skal hjælpe til med 1 års eleverne fra Huffelpuff og Ravencloor imorgen tidlig?”

Den rødhåret pige kneb sine mørkeblå øjne sammen og så hvast på underviseren da han mindede hende om dette:

”Jeg tror at jeg går op og hviler mig nu,” gryntede hun, hendes smil var svundet en smule ind og kunne have svoret på at hun så et muntert blik i sin gamle mentors øjne inden hun greb sin taske på bordet, standsede så alt aktivitet da hun tydeligvis kom i tanke om noget og strøg et par forvildet krøller bag sit ene øre samtidig med at hun spurgte: 

”Skal jeg forresten hjælpe med nogen af....?” 

"Serverius, jeg vil lige minde dig på at du stadig kun er elev på dit sidste semester og du har andre timer du skal følge med i samt du stadig har lektier, der skal laves," afbrød han med et lille smil lurende i mundvigen i det han så Mathie først så forvirret på ham med sine store blå øjne, men da ordene sank ind kunne han tydelig se at hun havde lykkelig skubbet alt det til siden han netop gjorde hende opmærksom på nu. Hun forsøgte dog at svare i et muntert toneleje, men hun havde svært ved at skjule skuffelsen over ikke at kunne blive længere:

"Nå ja.... dem.. Ja så må jeg hellere smutte, vi ses imorgen professor.. " 

Hun hankede op i tasken og lod remmen hvile på sin venstre skuldre i det hun begav sig ud af lokalet med hovedet snurrende af tanker om alle de ting hun skulle sørge for at have lavet til dagen efter f.eks. burde hun, når hun skulle være hjælpelærer for det andet hold 1 års elever, prøve at forhøre sig ved en af sine bedste venner Jerry, om hun kunne låne noget af hans Quiddicht udstyr...

Bare for en sikkerhedskyld. 

Snape undlod at svare eftersom han kunne se at hun allerede var langt væk i sine tanker og derfor intet ville høre da det ville være spild af luft.Og at hun allerede havde vendt ryggen til ham og gået sin vej. han vendte tilbage til sine papirer og gav sig til at rette videre imens han i baghovedet tænkte han skulle fjerne blodpletterne på det ene bord.

 

Han kunne ikke vide at nogen allerede havde fjernet blodet for ham. 

 

_________________________________________________________________________________________________Jeg ved at der er gået længe siden sidste publicering, men nu fik jeg denne skrevet:)

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...