Hogwarts 3 - Serverius' hemmelighed

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 15 sep. 2014
  • Opdateret: 25 feb. 2016
  • Status: Igang
Dette er den afsluttende historie om Mathie Serverius og hendes venners oplevelser på Hogwarts. Det er gruppens sidste og syvende år på den magiske skole og mange ting har ændret sig siden sidst. En ny lærer er kommet til lærerstaben. En lærer der har en speciel opgave. Gruppen står hver især overfor at nye forpligtelser og valg der ikke kun har betydning for dem selv, men også for deres omgivelser. Som om det ikke var nok bliver Mathie uden selv at vide det en brik i et spil hendes far i flere år har været en del af. Et spil der indeholder flere mørke hemmeligheder end selv han var klar over. Noget tyder på at dette år bliver et mørkere kapitel i Mathies liv.

19Likes
69Kommentarer
8430Visninger
AA

7. En natteskabning - Et cykeldæk med gevir

Dagen efter Mathies første dag som hjælpelærer i professor Snapes timer og efter endnu nogle timer med et nyt hold bestående af Hufflepuffer og Ravencloors, kunne hun næsten ikke vente med at komme til time med nogen på sin egen alder.

1 års eleverne var søde nok, men når de blev ved med ikke at ville følge instruktionerne og hun havde endda været nødt til at skælde ud på en flok drenge fra ravencloor, der havde fundet det sjovt at hælde en af ingredienserne ud over en af pigerne fra selv samme kollegium, så var det ikke helt så sjovt.

Hun hadet at skælde ud! 

Det måtte være det som gjorde at hun også ligefrem glædet sig til deres næste lektion selvom det kun var sidste år hun havde stønnet ved tanken om selv samme fag i det hun og Jerry fulgtes ned ad korridoren mod lokalet.  
 

”Jerry... hvorfor går alle lige rundt med hvidløg i dag? Er det et nyt mode-fænomen blandt magiker jeg har overset?”

spurgte Mathie forvirret i det hun og Jerry netop trådte ind i lokalet hvor dagens sidste lektioner fandt sted: Forsvar mod Mørkets kræfter. Og en underlig lugt havde i det samme slået imod dem.

Stort set var alle på dette hold allerede kommet og sad tæt sammen på nogen af de bagerste bænke og mange af dem havde hvidløgskæder om halsen.

Den høje unge mand, der ragede op ved hendes side nåede ikke at svare da en stemme bag dem var hurtigere, som fik dem til at vende sig halvt imod stemmen:

”Vi skal trods alt undervises af en vampyr, og det er sidst på dagen..."

Vedkommende forsatte da han så de to huffelpuffers uforstående blikke:

"Jeg siger bare at jeg har i hvert fald ikke lyst til at være en lille eftermiddags-snack inden aftensmaden!”

lød det nu lettere brummende fra ravencloor eleven, der ikke blot havde en hvidløgshalskæde om halsen men også havde placeret et kors imellem hver led i hans ildelugtende kæde. Mathie åbnede munden, men det blev Jerry der hurtig sagde i et toneleje som talte han til et barn:

”Dumbeldoor ville aldrig ansætte nogen der ville være til farer for os…”

Mathie  sendte ham et skævt sideblik ved denne udtalelse, men holdt sin mund og rettede sit blik mod ravenclooren der stadig så ud til at mene at han havde ret.

Deres stirre konkurrence varerede åbenbart længere end først antaget i det en afbrød den.

”Selv hvis jeg skulle få lyst til en snack hr. Luvido ville det næppe være dem jeg gik efter… og nej kæden vil ikke være en hindring sådan som mange mennesker tror…”

 

Det gav et gib i de to huffelpuff elever i det stemmen kom bag dem. For tilsyneladende skulle alle snige sig om bag deres ryg.

Ravencloor eleven Luvido havde skam nok til at rødme og fremstamme noget der lød som en undskyldning og inden han skyndte sig ned på sin plads ved siden af Milla, der bar metal krave, der lå så om hendes hals at hun måtte have svært ved at trække vejret.

De lod blikket glide rundt til nogen af de andre elever og opdagede at stort set alle deres holdkammerater havde alle noget om halsen udover hvidløgene. Nogen af dem brugte deres tykke halstørklæder og lignede små kransetoppe sådan som de sad og svedte, inden deres blik vendte sig mod deres lærer.

For Jerrys vedkommende så han direkte på vampyren, mens Mathie måtte se op på ham og manden selv formåede at kunne se på dem begge uden at se skeløjet ud.

Hun sukkede et resigneret suk, det var trods alt ikke nyt.

Hun sendte hurtigt læreren et uskyldig smil da han tydelig hørte dette idet han lod blikket hvile på hende alene. Læreren nikkede let til dem og de mærkede begge at de automatisk havde besvaret hans nik med et nyt inden de faktisk næsten fulgte efter ham ned til de eneste tomme pladser, der var placeret oppe foran.

Ingen andre end Mathie og Jerry havde vovet at sætte sig der.  

De to venner havde derfor god plads ved firmandsbordet og udnyttede det til fulde. Sidst de havde haft så meget plads var da ingen kendte Mathies personlighed og troede hun var ligesom hendes far.

En af århundredes mest eftersøgte troldmand.

En morder...  

Heldigvis var det længe siden, tænkte Jerry og betragtede sin veninde, der ganske som ham havde taget alle deres bøger op til dette fag og lagt på bordet, og havde lidt efter taget et hæfte op der om et års tid ville være fyldt med noter fra dette fags undervisning og nogen af siderne ville være fyldt med sjove tegninger eller kommentarer. Ha smilede ved synet af den første tomme side som hun havde slået op på. Sådan havde deres sidste mange hæfter fra faget gang på gang endt ud i. Selvom de to huffelpuff virkelig havde forsøgt at forstå faget kunne enhver 1 års elev sagtens sendes dem i jorden i følge dem selv, og eftersom de nu sad her måtte de have gjort et eller andet rigtigt til eksaminerne. 

 

Vampyren betragtede dem alle med sine mørke brune øjne i sit lokale han stod foran tavlen eftersom hans kateder var skubbet over i den modsatte side af lokalet så det stod i det ene hjørne og kukkelurede. Han havde i forhold til middagen dagen før taget sin sorte jakke af og bar i stedet  et næsten fuldendt sort jakkesæt. Han havde dog droppet jakken og gik i stedet rundt  i sin sorte skjorte med en ligeså sort sort vest med sølvmatte knapper. Skoene var ny-pudset kunne Mathie se, da han stod på en lille forhøjning op til tavlen. Det var egentlig ikke overraskende at forhøjningen pludselig var i lokalet eftersom det var en af de sidste ting  professor Morfeus havde efterladt sig inden han sagde op.

Sir Dariuz nikkede hen for sig som om han kunne vurdere allerede nu hvor gode de enkelte elever var og hvem der havde behov for mere hjælp end andre, det gav et ubevidst ryk i de fleste da han gjorde en bevægelse med hånden så der blev tændt lys i det dunkle lokale, da alle de tunge gardiner var blevet trukket for. 

”Solen er endnu for skarp for mig til at jeg kan bevæge rundt ude,” forklarede han roligt på de usagte spørgsmål de alle mere eller mindre havde. Han strøg sit mørkebrune hår selvom det ikke på noget tidspunkt havde løsnet sig fra den frisure det var sat i. Hans markerede ansigt træk fik et strejf af alvor da han rynkede sine trekantede bryn let sammen i det han begyndte sin undervisning med ordene:

”Som Dumbeldoor fortalte er mit navn Sir. Dariuz. I kan kalde mig sir. Dariuz, eller sir. … Da det er på plads, hvem kan så fortælle mig om hvilke forsvarsbesværgelser der vil være mest anvendelige mod Natslangen?”

 

Alle stirrede fuldkommen uforstående på ham.

 

”Natslangen sir?” Spurgte Mathie på hele klassens vegne, hun vendte ikke blikket væk da de mørke øjne fangede hendes blå og stemmen var lige så rolig som før:

”Natslangen, er det dyr I skulle have… Åh for Merlins… jeg glemte at give jer lektier for som I skulle have læst til idag… ”

Havde han været et menneske ville han hele hans ansigt lyst op som en rødglødende tomat, i stedet rystede han overbærende på hovedet af sig selv og smilede lidt så den ene hugtand kom til syne i mundvigen i et ganske kort øjeblik, det fremkaldte lidt nervøse smil og få fnis frem. Mathie sendte vampyren et bredt genert grin da han forsatte:

”Som frk…?”

”Serverius..”

”Serverius.. som frk. Serverius gjorde mig opmærksom på så havde jeg glemt at give jer lektier for… og jeg besvare selv mit spørgsmål, men jeg forventer et skriftlig stykke arbejde afleveret i morgen om Natslangen og besværgelserne hertil… I bestemmer selv længden men jeg forventer, at I husker en ting.... "

Han holdt en dramatisk pause, hvor han kunne betragte elevernes reaktioner, inden han forsatte:

"Dette år er jeres sidste semester… Jeres sidste år hvor I kan tillade jer at begå fejl..”

Det sidste blev sagt så ildevarslende at stilheden som fulgte herefter gjorde at Jerry ville have svoret på at han kunne høre Peeves terrorisere nogen 1 års elever på 3 sal, hvilket ikke var helt forkert viste det sig senere. Det var de samme 1 års elever fra Ravencloor som Mathie troede professor Flitwich havde taget sig af.   

 

Dariuz vendte sig uanfægtet mod den sorte tavle med sin højre hånd placeret omme bag sin ryg og begyndte med rolig og velovervejet bevægelser at tegne et dyr på tavlen med sin venstre hånd, bed Milla mærke i og inden hun hurtig slog op på den første side i sit kladdehæfte og begyndte at skrive det ned han uden yderligere dikke dare. Hun trak en smule ud i sin halskæde i det hun med sin højre hånd automatisk skrev videre, hun burde virkelig have droppet den kæde. 

Der kom lidt efter lidt noget almindelig støj tilbage igen, i det folk skyndte sig at skrive eller tegne det han sagde og gjorde. Hvilket Jerry efter en halv time måtte konstaterer var svære end man umiddelbart skulle tro, da han lod Mathie se sin tegning af det underlige dyr som Sir. Dariuz kaldte en Natslange. Mathie gav en rammende beskrivelse af det hun udledte af tegningen.

”Det ligner et cykeldæk der har stjålet et gevir,” mumlede den rødhåret pige lavt til ham i det hun betragtede hans tegning med en koncentreret pande rynken, hun havde endda vendt og drejet sit hoved en smule for at se hvad det var han havde tegnet. 

 

SMACK KRASJT!

 

Lyden af noget hårdt som slog imod træ kom ud af det blå fik begge huffelpuff elever til at springe forskrækket op fra deres stole så de med skrabede larmende hen ad gulvet og rettede deres fjerpenne mod sir Dariuz, der ikke så meget som blinkede ved denne reaktion. Det havde overrasket ham at de havde reageret så stærkt på dette selvom det kom bag på dem, havde det været tryllestave de havde haft rettet imod ham kunne det måske have endt anderledes, men han skjulte det bag et fuldkommen neutralt ansigtsudtryk, i det han køligt kun henvendte sig til den unge kvinde:

”Har du fået lov til at tale frk. Serverius?”

Mathie rødmede og lod sin arm med fjerpennen synke ned og blev stående oppe imens Jerry langsomt sank ned på sin plads igen da vampyren ignorerede ham totalt. Jerry kastede et blik mod det som havde fremkaldt den høje lyd og det løb ham koldt ned af ryggen da han så hvad det var.

Sir. Dariuz lignede måske et almindelig menneske der ikke havde fået nok søvn, men styrken der skulle til for at bryde igennem disse border træoverflader var i den grad fra et overnaturligt væsen.  Den blege hånd var sunket godt ned i bordfladen og havde ikke så meget som fået en skramme i det han løftede den op fra bordet og placerede den bag sin ryg med den anden. 

Vampyren stirrede ufravendt ned på den unge kvinde, der rødmende svarede med fast stemme og uden at slå sit blik ned:

”Nej sir.”

Tavsheden fyldte igen lokalet inden vampyren talte igen:

”25 point fratrækkes fra Huffelpuff… og du gør fra nu af tavlen ren efter hver eneste time de næste tre måneder… er det forstået? ” 

Der lød ingen protesterende mumlen selvom huffelpufferne havde lyst, men ingen vovede det. 

”Ja sir.”

lød den unge eliksirmesters svar, hun blev stående med ret ryg og vampyren nikkede, inden Mathie sank ned på sin stol sagde han ud til de andre i det han trak sig væk fra bordet og begav sig op mod tavlen igen stadig med begge sine hænder på ryggen:

”Lad dette være et eksempel på en mild straf…”

 

Mathie lod sin frie hånd rørte let ved sin halskæde, sukkede tavst da hendes fingre lukkede sig om øjet. Hun havde for længst opgivet at skjule halskæden det var som om det selv sprang frem lige meget hvor mange trøjer hun havde gemt den bag og den runde sten var begyndt at føles en smule beroligende at røre ved. Hun kastede et blik ned i sit kladde og så at nogen havde skrevet ude i margen af siden:

Undskyld… fra gnomen ved din side.

Hun mærkede hendes mundviger vende opad i det hun læste beskeden færdig og drejede hovedet ganske let over mod Jerry der lod som om han fulgte med i undervisningen. I virkeligheden havde han opmærksomheden rettet mod hende.

Hun sendte ham et hastigt smil og mimede mens hun trak ligegyldigt på skuldrene det var jo ikke hans skyld:

Det er i orden, det var jo min egen skyld.

 

Resten af timen forløb uden yderligere problemer og eleverne opdagede at vampyren havde skam en smule humor selvom de stadig var lidt usikre over for det pludselig humørskift han havde foretaget sig tidligere, men de følte sig ikke så rædselsslagen som i starten af timen.

Rædslen var blevet til respekt da vampyren nu havde gjort det klart hvem der bestemte og hvad han ville finde sig i.

Hvilket Mathie også godt kunne forstå i det hun ydmygende måtte blive tilbage for at udstå sin straf, men.. "host,” prustede hun i det hun netop var ved at baske svampene fri for kridt ud af det halv åbne vindue som hun havde åbnet og et vindstød havde hvirvlet skyen af kridt ind i mod hende i det hun trukket vejret dybt ind og inhalerede derved en del af dette som straks satte sig på indersiden af halsen.

Han kunne i det mindste have fundet på en meget bedre straf end dette, for helt ærlig... Hvorfor skulle alle underviseres straffeopgaver altid involvere rengøring? 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...