Hogwarts 3 - Serverius' hemmelighed

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 15 sep. 2014
  • Opdateret: 25 feb. 2016
  • Status: Igang
Dette er den afsluttende historie om Mathie Serverius og hendes venners oplevelser på Hogwarts. Det er gruppens sidste og syvende år på den magiske skole og mange ting har ændret sig siden sidst. En ny lærer er kommet til lærerstaben. En lærer der har en speciel opgave. Gruppen står hver især overfor at nye forpligtelser og valg der ikke kun har betydning for dem selv, men også for deres omgivelser. Som om det ikke var nok bliver Mathie uden selv at vide det en brik i et spil hendes far i flere år har været en del af. Et spil der indeholder flere mørke hemmeligheder end selv han var klar over. Noget tyder på at dette år bliver et mørkere kapitel i Mathies liv.

19Likes
69Kommentarer
8423Visninger
AA

5. En eftertænksom togtur

 

Yderligere 2 uger gik fra gruppens skiltes til at de igen mødtes, hvilket betød at Sommerferien var slut og et nyt skoleår skulle begynde.

Mathie gned træt sine øjne og stirrede på sin refleksion i vinduet.

Pigen der stirrede tilbage på hende havde mørke skygger under sine øjne og den bekymret rynke i panden gjorde ikke helheden lettere at takle. Selv hendes krøller var til at styre i dag selvom hun havde sit hår hængende løst. Kaskaden af krøller var blevet til de blødeste prinsesse krøller. 

Hun savnede faktisk sine proptræk krøller... 

Hun sukkede og lukkede øjne ved synet af den trætte pige. Det var længe siden at hun havde sovet så dårligt dagen inden hun sammen med de andre skulle med Hogwarts ekspressen.

Apropos de andre… hun tvang sine øjne op og kastede et blik rundt i den meget stille kupe, hun kneb øjne en smule sammen også kom hun i tanke om hvorfor det var at hun pludselig sad alene i deres kupe. Milla var stadig præfekt  så hun sad i deres vogn for lige at blive opdateret omkring de sidste ting, mens Melissa og Jerry havde valgt at gå en tur på gangen. Malu havde lovet at se om hun ikke kunne finde den lille søde heks som solgte slik for at se om der var nogen græskarkager tilbage, måske kunne det gøre hende bedre tilpas, hvis hun fik noget der godt kunne minde om mad?

Mathie sukkede og lænede sig tilbage i sædet og iagttog på hvordan omgivelserne strøg forbi vinduet. Hun lagde forsigtig sin pande mod den kolde rude og sukkede af velbehag, inden hun langsomt lukkede øjne.

Hvad var det hendes mor havde sagt om at sove dårligt? 

Jo man skulle finde årsagen til det….

Det var let… og det var ikke kaffens skyld selvom Jerry ville mene det stadig kunne have en påvirkning. Nej det var den fordømte halskæde, det var hun sikker på, men det virkede også tåbeligt at blive ved med at påstå det var den.

Det var kun en halskæde ifølge Milla, der havde brugt et par timer på at undersøge kæden. Måske kunne øjet stå som et symbol på et eller andet, det var i hvert fald ravencloor elevens bedste gæt.

Mathie måtte se i øjnene at hvis det ikke var kaffen, så måtte hun droppe med at se flere gyserfilm sammen med sin mor, når hun kunne blive så paranoid over en halskæde... Bare fordi at det lignede et rekvisit til en gyserfilm behøvede den jo ikke at være det... Hvis hun nu lod som at det var et egyptisk smykke, hun taget fat i stenen og kastede et hurtig blik på den... Faktisk kunne det godt være egyptisk inspireret.

Hun havde også haft mareridt, hvilket var et andet problem eftersom hun havde haft siden hun var 6 år, hvor hun troede at der boede små trolde under sengen, der ville gnave hendes tæer af hvis hun stak dem ud over kanten af sengen. Hvilket i mange år gav hende den uvane med at sove over sig. Noget Jerry tit havde måtte lide under da han var blevet hendes personlige opvækker på Hogwarts, hvis hun ikke selv kom ud fjerene og kunne han blive temmelig kreativ med sine opvæknings-metoder.  

Hun kunne, imens hun tænkte dette ikke lade være med at grine, ved tanken om hvordan det faktisk ville have set ud hvis det var en ægte trold som havde lagt under hendes seng. Især fordi at trolden ville have været større end Hagrid.

”Du lyder til at have det bedre,” lød det pludselig og Mathie vendte sig med et grin mod Malu der var kommet ind i kupeen med fire græskartærter i mellem sine hænder:

"Hvis jeg siger ja til at har det bedre betyder det så at jeg ikke må få en? For så kan jeg altså godt finde på at sige nej.."

Duften fra græskartærterne indikerede at de var ny lavet. 

Den mørke skønhed rystede let på hovedet med et lille smil og rakte alligevel den rødhåret pige en græskartærte. Hun havde trods alt købt dem for at de skulle spises og satte sig overfor hende inden tog en bid af sin egen og kastede et blik ud af vinduet. Stilheden spredte sig igen i kupeen. Det var med at nyde stilheden inden de nåede frem for så vil endnu et skoleår med travle dage og timer gå igang. Malu trak vejret dybt og pustede roligt ud så hun duggede et lille område til på ruden. Hun betragtede lidt efter hvordan duggen forsvandt lidt efter lidt, indtil hun vendte dog blikket mod Mathie da denne stille brød stilheden i kupeen:

”Jeg tror det her år bliver meget anderledes i forhold til sidste år… mange ting har ændret sig…”

Malu rynkede panden, hvornår var Mathie begyndt at lyde så filosofisk?

”Hvad mener du helt præcis?”

Mathie trak let på skuldrene og rakte i stedet ind under kufferten så Malu i et kort øjeblik ikke kunne se hendes ansigt i det hun svarede:

”Jo vi skal jo en ny lærer og det er jo vores sidste år på Hogwarts… Vi bliver de store… Altså for nogen er af os er det kun aldersmæssigt…”

Det sidste tilføjede hun med et grin i det hun endelig havde moslet sin kuffert fri og fik den væltet om på den sparsomme plads på gulvet, inden hun lod sig glide ned fra sædet og ned på gulvet for at begynde at spænde remmene op så hun kunne få den gamle kuffert åben. Mathie trak efterfølgende hele sin hogwarts uniform frem: den sorte nederdel og hvide skjorte. Det gule og sort stribet slips, lidt efter fandt hun den grå pullover med de gule kanter samt grå strømpebukser. Kappen havde hun brugt som tæppe over sine ben så den lå sammenkrøllet på sædet, hvilket mindede hende på at hun skulle huske at kaste en formular på den. En formular hun havde fået lært af en husalf til at fjerne krøllerne i hvilket som helst stykke tøj. Hun kastede et hurtig blik mod den lukket kupedør og trak så hurtig sin trøje henover hovedet og få sek. efter fløj skjorten på. 

Malu rejste sig med endnu en hovedrysten af huffelpuffens forsøg på at være filosofisk for at tage sin egen kuffert ned for at følge Mathie eksempel. De kunne ligeså godt skifte til deres uniformer inden Melissa og Jerry kom tilbage fra deres ”gåtur”. 

De havde netop nået at skifte tøj lige i det forelsket par kom valsende ind i kupeen uden at banke på. Jerry stivnede mærkbart ved synet af de åbne kufferter som Malu med hurtig præcision fik lukket og lagt på plads da Mathie havde travlt med at trække i sine sko, hun gav et hvin af smerte fra sig da hun havde brugt sin finger som skohorn og hun havde med sin hæl hamret ned mod den stakkels finger.. I det mindste havde hun fået skoene på og kun en finger var kommet til skade.  Melissa svang let sit blonde hår så den lange fletning faldt ned over hendes skulder og sendte Jerry et smil i det han med et snuptag havde taget hendes håndtaske ned. Rettere var slytherins håndtaske på størrelse med Malus kuffert, men der ville ikke være nok plads i den følge slyterinen til alle hendes skoleting og tøj, så derfor havde hun en dragkiste med som var endt ude i en af bagagevognene. I håndtasken havde så blot lagt sin uniform og lidt andre fornødenheder en pige kunne få behov for, hvilket ville sige ikke så lidt efter at dømme ud fra Jerrys anstrengelse for at få den ned uden at lade sig mærke med hvor tung den var. Hans kæreste havde dog luret ham og gav ham et hurtig kys på kinden hun skubbede ham ud på gangen og bad ham vente. Jerry smilede bredt og lænede sig opad den modstående væg overfor kupedøren. Han kunne mærke at han havde en varm fornemmelse i hele kroppen. Han havde gjort som Mathie forslog og spurgt om hun ville med ham hjem i en weekendt... Og hun havde sagt ja. Han var så meget i sin lille verden at et par første års elever, der var på vej hen til deres kupe, så med en hvis bekymring på den ældre elev som stod med så fjoget et udtryk, at de stillede dem selv spørgsmålet: 

Kom man virkelig til at se sådan ud når man havde været der i nogle år?

De blev endnu mere bekymret da han nærmest sprang ind i sin kupe igen lige i det døren blev åbent og latteren i det samme lød fra kupeen af da han nær havde væltet hen over en lav rødhåret pige, som havde åbent døren for ham. 

En time efter, hvor mørket udenfor togets vinduer var så gennemtrængende at det blev umuligt at stirre ud af det, vidste de fire elever i denne kupe at nu var de ved at nærme endestationen… Om et ganske kort øjeblik ville toget kører ind ved perronen.

De smilede forventningsfulde til hinanden.

De var alle spændte.

Men mange ting havde ændret sig.

 

3 timer efter

Var fordelingen af 1 års eleverne endelig overstået med en times forsinkelse eftersom fire første års elever dette år havde valgt at falde i vandet i det de blev sejlet over søen.

Hagrid havde brummet i det han satte sig ved højbordet til professor Flitwick, da den lille nisselignede troldmand havde set på ham med et løftet bryn, at han altså havde sagt til dem at de ikke skulle læne sig ud over kanten af robåden blot for to sekunder efter at gøre det alligevel.   

De fire uheldige første års elever var så kommet sjoskende ind efter de andre 1 års elever der allerede stod ved foden af trinene op til forhøjningen, hvor en høj skammel stod med en underlige hat på.

Fordelingshatten blev lidt efter taget op af den samme grønklædte ældre heks med firkantet brilleglas, som havde vist dem ind i salen. Hun fik et stramt udtryk i sit ansigt da hun så de fire drivvåde elever, alle drenge. De fire elever forsøgte ellers på bedste vis at gøre sig usynlige hvilket var en umulig opgave eftersom hver gang en af dem løftede føddene sagde smat  i det skoen ramte stengulvet igen. Heksen ignorerede dem herefter og begyndte at remse op hvorledes fordelingen ville foregå og så gik hun igang med navneopråbene. 

Det overraskede ingen at de fire uheldige elever kom på Huffelpuff der bød dem velkomne med store glædes udbrud, der fik de fire elever til med det samme at føle at de var kommet til det helt rigtige sted. 

Mathie havde nydt larmen der var kommet fra bordene når der kom nye elever. Hun vidste dog ikke om hun var den eneste der bed mærke i at Slytherin havde fået et par elever mere i forhold til de andre kollegier. Hun studerede en knast der var i bordpladen ud foran sin gaffel, hun droppede at tænke nærmere over dette, da det slog hende at kun for to år siden havde Ravencloor kollegium også haft modtaget en del flere elever end normalt. 

Larmen stilnede midlertidig mærkbart af da den høje slanke hvid skægget troldmand trådte frem på forhøjningen i det Mcgonnagall fjernede skamlen og den gamle fordelingshat. Troldmandens halvmåneglas reflekterede de tusinde lys der svævede oppe i loftet og fik hans øjne til at glitre endnu mere muntert til eleverne efterhånden som stilheden spredte sig, da alle blev opmærksomme på den himmelblå kåbeklædte skikkelse på forhøjningen, og Mathie lod ligeledes sin opmærksomhed søge op med skikkelsen. 

Han var rektor på Hogwarts skole for heksekunster og troldmandskab og den stærkeste troldmand i dette århundrede:

Albus Dumbeldoor. 

Han lignede stadig den samme gamle mand som hun og hendes venner mødte på deres 1 år.

Måske holdt en troldmand i hans alder op med at ældes? 

Upåvirket af hvad Mathie tænkte, eftersom Dumbeldoor ikke var tankelæser, slog han ud med sine lange arme ud mod første års eleverne og bød dem velkommen, inden han med høj røst fortalte dem reglerne der gjaldt for den forbudte skov andre småregler.

Regler som mange af eleverne havde hørt de sidste 7 år… uden nødvendigvis at have fulgt dem, men hvad lærerne ikke vidste, kunne de ikke have ondt af.

”Inden jeg slutter min tale af så vi kan nyde maden, vil jeg byde Hogwarts nyeste lærer velkommen til Hogwarts: Sir. Dariuz. Velkommen til og lad os håbe du kan holde faget ligeså længe som vores forrige lærer i Forsvar mod mørkets kræfter.”

Mathie kastede i det samme et blik mod professor Snape. Han lignede en der overvejede hvordan han bedst kunne kaste sin gaffel hen i hovedet af manden for at være sikker på at det ramte så det ville gøre ondt. Han formåede dog at klappe ligesom sine kollegaer ved bordet, mens hans ansigt var langt mere koldt og utilgængelig for følelse lige i det øjeblik.

Den nye lærer blev dog siddende hvor han sad ved højbordet ved siden af professor Spire, og havde kun en guldpokal stående foran sig, men han nikkede dog let til ud mod eleverne da de endelig registrerede ham. Han kunne i hvert fald mærke hvordan han blev studeret. Manden havde et smal og markeret ansigt med mørke rander under sine mørke øjne. Hans brune hår var redt stram tilbage, men det var ikke så langt at det var nødvendigt at sætte det i en hestehale. Han bar i forhold til de andre undervisere ved bordet ingen kåbe eller kappe, men havde en sort trenchcoat på og resten af hans tøj var lige så sort. Han så faktisk temmelig almindelig ud i forhold til mange af deres lærer, hvilket en del piger var skuffede over. Først da eleverne klappede og det var måske det som endelig fik lokket den nye lærer til at sende dem et skævt smil, der afslørede at han var fra en helt anden liga end deres sidste lærer. Det gav et gys i de ældre elever der sad tætteste på og som fik registreret en meget afgørende ting ved manden i det han blottede sine tænder.

En ting der fik dem til at tænke på hvordan kunne Dumbeldoor finde på at ansætte vedkommende...

”Hugtænder... En vampyr som vores lærer i forsvar mod mørkets kræfter… hvorfor kommer det faktisk ikke bag på mig?”

mumlede Jerry hørligt nok til at Mathie kunne høre det og hun kunne kun nikke ensstemmig til dette, men ingen af dem så det egentlig som noget negativt. 

At en vampyr skulle til at undervise dem i Forsvar mod mørkets kræfter kunne umuligt være værre end en dæmon og de havde faktisk lært temmelig meget af professor Morfeus.

Og angående Dumbeldoors valg af lærer havde gruppen haft en fornemmelse efter at have fundet ud af professor Morfeus rigtige identitet, at den hvid skægget troldmand udmærket godt havde vidst hvad han havde ansat på skolen i sin tid ikke kun var blåhåret troldmand. At han så ansatte en vampyr som lære var derfor ikke just overraskende, men ingen af de to huffelfpuffer vidste at de timer de fremover skulle have i dette fag ville blive langt mere specielle i forhold til den undervisning de havde modtaget de sidste 6 år.

Deres 7 år ville blive meget anderledes… især fordi timerne lå sidst om eftermiddagen...  

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...