Hogwarts 3 - Serverius' hemmelighed

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 15 sep. 2014
  • Opdateret: 25 feb. 2016
  • Status: Igang
Dette er den afsluttende historie om Mathie Serverius og hendes venners oplevelser på Hogwarts. Det er gruppens sidste og syvende år på den magiske skole og mange ting har ændret sig siden sidst. En ny lærer er kommet til lærerstaben. En lærer der har en speciel opgave. Gruppen står hver især overfor at nye forpligtelser og valg der ikke kun har betydning for dem selv, men også for deres omgivelser. Som om det ikke var nok bliver Mathie uden selv at vide det en brik i et spil hendes far i flere år har været en del af. Et spil der indeholder flere mørke hemmeligheder end selv han var klar over. Noget tyder på at dette år bliver et mørkere kapitel i Mathies liv.

19Likes
69Kommentarer
8397Visninger
AA

25. Det bedste sted at gemme sig

 

Efter dette uheld vågnede et instinkt op inde i Mathie og som fik hende til at forsætte med at løbe. Hendes ben begyndte at syre, men det eneste hun kunne se for sit blik var sir. Dariuz øjne, der i sidste øjeblik havde vidst tegn på en hvis kontrol i det han lod hende løbe. Hendes fornuft fortalte hende i det den fik presset sig igennem angsten, at han ikke ville gøre hende noget, men hendes følelser sagde noget andet.

Den unge kvinde flygtet tumlende afsted uden tanke for at nogen skulle se hendes vilde flugt igennem gangen. At hendes ben førte hende til pigernes badeværelse undrede hun sig ikke videre over i det hun kastede sig ind af døren til det klinke belagte rum. Hvor hun fandt det bedste gemmested rummet kunne byde hende.

Senere var Mathie faldet så meget til ro, at hun vovede sig ud fra den bås hun havde siddet sammenkrøbet på låget af et wc, gispet og hulket efter luft i en rum tid. Det var første gang hun decideret havde fået et panik anfald. Træt gned hun sine øjne i det hun bevægede sig over mod vasken, noget koldt vand til at rense hendes tanker og køle hende af var noget hun godt kunne bruge.

Hun stod i et par minutter helt saglig med hænderne under det kolde vand, mens hun lod sit ansigt dryppe af.  Hun havde kort forinden kastet et blik op mod det spejl, der var placeret ved vandhanen og var blevet mødt af en følelsesmæssigt ung kvinde der havde fremtvunget et smil frem i sit forgrædte ansigt. I det hun begyndte at tørre sine hænder og derefter sit ansigt med det grove pinke håndklæde, der hang ved siden af vasken, kastede hun blik op mod spejlet. Hun tabte håndklædet hun stod med ned på gulvet og chokeret gik hun et skridt tilbage og tog sine hænder op til sin mund for at forhindre i at skrige uden så meget som at flytte sit blik væk fra spejlets overflade. I stedet for at se sit eget spejlbillede var der i stedet malet med neon blå farve et kæmpemæssigt øje.

Et egyptisk øje.

Det lignede hendes smykke... Det kunne kun være hendes smykke. Kæden føltes strammere omkring hendes hals, da selv samme smykke hang i kæden.  

Øjet begyndte at bevæge sig og som krusninger i en sø, så spejlets overflade blev ødelagt og lidt efter forsvandt det. Kun ansigtet af en ufattelig bleg pige med flammerøde lokker sås i spejlet. 

Hvordan kunne det lade sig gøre? Tænkte Mathie ved sig selv da hun endnu en gang gemte sig i en af båsene. Hendes krop havde reageret instinktivt i det øjeblik øjet var forsvundet og bragt hende i ly i den nærmeste bås, hvor hun nu sad sammenkrøbet oppe på toiletlåget efter at have låst døren indtil det lille toilet. Hun var ret sikker på at hun ingen havde hørt komme ud og ind på dette badeværelse. Ikke en gang da hun sad inde i en af båsene. Det var for det første et pigetoilet og det var Hulkende Huldas toilet, selvom det faktisk undrede hende en smule hvor hun egentlig var henne på dette tidspunkt. Hendes hænder fingrede ved vedhænget, hvis runde form skar ind i hendes fingre på trods af hun havde ladet den blive hængende indenfor sin grå bluse. Hendes hænder dirrede og koldsveden piblede på ny ned over hendes pande.

Var hun allerede blevet så paranoid, at hun nu forstillede sig ting?

”Jeg kan ikke fortælle nogen om det her,” selvom hun havde hvisket ordene så rungede det som et forsinket ekko i det tomme badeværelse. Hun kravlede forsigtig ned fra toiletlåget af og inden hun låste døren op sank hun ned på knæ, og i det båsens dør svingede op, kravlede hun hen mod døren fast besluttet på at undgå dette badeværelse fremover. Havde hun kastet et blik op mod spejlet ville hun have set at båsen ved siden af den hun havde benyttet som sit gemmested havde været optaget. 

Den her dag var simpelthen bare ikke endt som Mathie havde forventet det, i det hun endelig nåede hen til døren som førte ud til Hogwarts gange. Hun rakte hånd op efter håndtaget, der så snart hendes fingre strejfede det lukkede sig selv op. Hun sprang tumlende op og skyndte hun sig ud af i den dunkel gang, der kun blev oplyst af nogen enkelte fakler. Da hun var ude på gangen var det som om at det var der sket ude på badeværelset var glemt.

Ude af øje ude af sind, som man siger og i stedet stivnede hun  stivnede i et sekund over stilheden på gangene og faklerne var tændt for, det var nogen vigtige faktorer der fortalte hende at klokken var mange og hun burde sidde med sine lektier til dagen efter. Hun skænkede det ikke en tanke, at døren bag hende indtil pigernes badeværelse lukkede i af sig selv uden den mindste lyd, da hun fik travlt med at overveje hvilken vej der var hurtigst at tage hen til Huffelpuffs opholdstue. 

 

Inde på badeværelset var lyset forsvundet og kun stjernelyset fra natte himlen uden for vinduerne øverst oppe i rummet sendte lys nok ind til at man netop ville kunne ane omridsene af tingene. Stilheden som sank ind i badeværelsesvæggene blev afbrudt, da lyden af en lås som blev skudt fra trængte igennem og ud af båsen trådte en kappeklædt skikkelse ud. Den vendte sin opmærksomhed mod spejlene og til dens blik landede på det spejl, som ud fra kvindens tumlen ud og ind af båsen ved siden af havde gjort et stort indtryk på denne.

Tænk at det havde været så let at hyle hende helt ud af den, men på den anden side...

Den lod tanken blive ved dette indtil den stod foran spejlet og betragtede sig selv i dets overflade. Ikke fordi at man kunne se så meget før vedkommende gjorde en bevægelse og det neonfarvet blå øje tonede frem endnu en gang og skabte en spøgelses artigt stemning i badeværelset som selv ikke Hulkende Hulda ville kunne frembringe.... 

Så var der intet som god omgang illusioner og mystik der kom og gik til at gøre folk helt konfuse...

Konfuse... Usikre... Bedste ved det hele var at de blev mere hemmelighedsfulde af frygt for at blive dømt.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...