Hogwarts 3 - Serverius' hemmelighed

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 15 sep. 2014
  • Opdateret: 25 feb. 2016
  • Status: Igang
Dette er den afsluttende historie om Mathie Serverius og hendes venners oplevelser på Hogwarts. Det er gruppens sidste og syvende år på den magiske skole og mange ting har ændret sig siden sidst. En ny lærer er kommet til lærerstaben. En lærer der har en speciel opgave. Gruppen står hver især overfor at nye forpligtelser og valg der ikke kun har betydning for dem selv, men også for deres omgivelser. Som om det ikke var nok bliver Mathie uden selv at vide det en brik i et spil hendes far i flere år har været en del af. Et spil der indeholder flere mørke hemmeligheder end selv han var klar over. Noget tyder på at dette år bliver et mørkere kapitel i Mathies liv.

19Likes
69Kommentarer
8406Visninger
AA

4. Borgin og Burkes

”Hvorfor er det lige vi er i Borgin og Burkes Mathie?”

Spurgte Jerry og gøs af ubehag da en kold vind suste igennem lokalet fyldt med alskens mørke genstande, mens han betragtede den rødhåret pige, der sendte ham et overbærende smil og svarede ham i et muntert toneleje:

"Fordi jeg lovede Snape at hente nogen varer for ham... og desuden var der ingen der sagde du skulle gå med mig..."

Hun lod sine fingre banke let på skrankens ridsede overflade. De havde ventet i mindst en halv time på at den krumbøjet indehaveren skulle finde de ting hun havde lovet professor Snape at skaffe til årets undervisning.

Ting der kun ville kunne anskaffes i Tusmørkegyden. 

Hun hørte Jerry fnyse i det hun vendte sig mod en montre der krævede hendes opmærksomhed da en smuk kæde i guld glimtede inde bag den. Ja, det var da et smykke som ville noget. Bortset fra at den var højest sandsynlig var blevet forbandet. 

”Du kunne altså sagtens have taget med de andre hen til Floridors iscafe…” forsatte hun og hun fornemmede at mere end så at Jerry virkede en smule genert i det han sagde:

”Ja… men… jeg ville spørge dig om noget… du ved at Melissa og jeg har været sammen i nogle måneder nu… tror du hun bliver… du ved altså… hvis jeg inviteret hende med hjem til jul?”

”Jerry du ved godt at der er ret længe til jul?”

”Åh ja…” Han hang brødbetynget med hovedet, indtil Mathie med et muntert glimt i øjet vendte sig imod ham og fik et bredt smil frem i hans ansigt:

”Men du kunne jo høre hende om hun ikke vil møde hele din nærmeste familie i en weekend? .....Åh hold da op, det var nok meget godt du kom med Jerry…”

Indehaveren var uden at lave støj bag skranken igen og havde placeret en tung kærnemælks farvet kuffert på disken. Kufferten var ved at være større end Mathie selv. Den rødhåret unge kvinde gjorde et kast med hoved til Jerry og tilbage mod kufferten i det hun tog imod kvitteringen manden rakte hende eftersom hun allerede havde betalt for varerne.

25 minutter senere hvor Jerry havde formået at baske kufferten så langt op mod udgangen af Tusmørkegyden at det gik for Mathie at hun havde glemt noget.

Jerry stønnede af træthed og han forsøgte ikke at se alt for lettet ud da hun sagde at hun snart ville komme tilbage og stak i løb inden han kunne sige noget. Han satte forsigtig kufferten fra sig, gryntede: "Nøj hvor er den altså tung… vent lige lidt," han smilede i det han trak sin tryllestav han havde placeret i sin baglomme, han var vel magiker og demonstrativt vendte han sin opmærksomhed tilbage mod kufferten...

Han stirrede på kufferten og det slog ham at han ikke kunne huske skrumpeformularen.

 

Mathie prustede let i det hun nåede tilbage og trak vejret dybt et par gange så hun ikke kom gispende ind i butikken og hverken kunne sige valmuefrø eller drageslim fordi hun lige skulle have luft. Et par sekunder med dybe vejrtrækninger greb hun fat i håndtaget ind til butikken og  i det samme hun åbnede strøg en mørkklædt skikkelse forbi hende. Hun bed ikke videre mærke i hans udseende eftersom det var ret normalt at folk med lyssky gerninger helst gerne ville være så anonyme som muligt og hun skulle nødig være den som pegede fingre af nogen. Hun smilede hvis hun skulle være anonym krævede det lidt mere bare en mørk kåbe. Hun trådte ind i butikken og så sig søgende rundt hun var tilsyneladende den eneste kunde lige nu, hvilket fik hende til at sige højt: 

”Mester Borgin jeg glemte de sorte krystal salamander, åh undskyld..”  hun så undskyldende på mester Borgin i det han dukkede op med glasset hun havde manglet, ”Lille eliksirmester… jeg vidste du kom inden du gav dig til at bræge sådan… Det var da en fin kæde…”

Mathie så forvirret på ham et øjeblik inden hun kastede et blik ned mod sit bryst hvor det uhyggelig vedhæng havde fundet hvile oven på toppen, tilsyneladende ville den ikke gemmes af vejen og hun svarede i et træt toneleje ved synet af den: 

”Åh den... Det er en gave…”

Hvilket lukkede munden på den krumbøjet indehaver, han vidste af erfaring af de få handler han havde gjort med den unge eliksirmester at hun ikke gik af med ting som hun havde fået i gave uanset hvor mørke hemmeligheder de var omgivet af. Det samme havde gjort sig gældende for et par blodstens øreringe hun havde haft i ørerne på et tidspunkt. Borgin gættede på at blodstens øreringene allermest havde været til ære for den unge mand hun havde fulgtes med på det tidspunkt. 

”Jeg troede de ville være større på den her årstid?” lød det kritisk fra den unge kvinde med et nik mod glasset i hans hånd, han så hvast på hende. Nok var hun huffelpuff, men hun var trods alt ikke blevet eliksirmester uden at kunne noget, han gryntede til svar:

”Med den tid det tager at få fanget disse, så er frøknen heldig med at jeg har nogen der er fra sidste år…”

Det tog en halv time for Mathie at få forhandlet med Borgins eftersom han ikke var villig til at slå af prisen, men til sidst kom de dog ned i en pris de begge var nogenlunde tilfredse med, selv om de begge mente at de blev snydt så det drev. Da hun endelig var vendt tilbage til Jerry havde han sat sig på kufferten og så tvært på hende selvom hun undskyldte, men det var trods alt heller ikke hende som havde måtte finde sig i stirrende blikke fra mørkklædte hekse og troldmænd der ikke alle sammen var på den lovmæssige side af loven.

Plus...

Det var heller ikke hendes mor der stod til at kunne blive valgt til den næste minister for magi. Jerry havde faktisk kunne forringe hendes chancer om posten, i det han trods alt var gået ned i Tusmørkegyden, man kunne derved tro at hun ikke kunne forhindre sin søn i at købe ulovlige ingredienser, hvordan skulle hun så kunne styre et magisk samfund? Heldigvis havde han jo fulgtes med den yngste eliksirmester derned og det var hende som havde købt varerne. Han var bare med som slæber og var en huffelpuff, en venners ven.

Altså ingen ville alligevel kunne sætte en finger på Fru Findrix eller hendes famile. 

 

Ved Floridors iscafe havde de resterende unge kvinder fra gruppen slået sig til ro og var begyndt at sidde og blunde i solen, da de to huffelpuffer endelig kom slæbende med kufferten imellem sig. Den højeste af de to gik dog en smule skævt eftersom den andens arme sad længere nede. 

Den af de unge kvinder stirrede blot på kufferten inden hun trak sin tryllestav fri af sit halvlange brune hår, som hun havde sat i en knold så det ikke kom i vejen samtidig med at hun havde behov for et sted at have sin tryllestav da hun i forhold til de andre ikke havde taget nogen former for taske med eftersom hun for længst havde de bøger og materialer de skulle bruge til det næste skoleår. Hun svang staven let mod kufferten der i det samme skrumpede ind så den rødhåret pige kunne samle den op og stoppe den ned i sin taske. Hun trykkede sine briller længere op på næsen og sank tilbage i klapstolen og nød solen på sin hud. Hun havde nogen korte shorts på og en løs hvid skjorte på og sølvballerinaer hun havde haft på sine fødder, havde hun taget af for en halv time siden.

Melissa smilede sødt til sin kæreste i det han rødmende kom over til hende i det hun havde fundet plads ved den lille parasol der knap nok kunne skygge for det lille cafebord og gav hende et hastig kys på kinden. Den blonde skønhed var i forhold til Malu og Milla  ligeså tildækket som Mathie var selvom denne havde taget sin blå cardigan af. Hendes porcelænsartige hudfarve egnede sig bestemt ikke til det solrige vejr, derfor havde hun en lysegrøn langærmet skjorte og hvide skinny jeans på. Hun havde dog for at kompensere for dette valgt at tage chancen med at få grillet tæer og havde nogen flade elegante sandaler på.   

Malu rakte iskaffen til den buttede pige i det hun med et suk sank ned på den tomme stol ved siden af hende, der ligesom Milla var temmelig sommerligt klædt på. Hun strøg sine nøgne brune arme hun havde savnet varmen selvom det var ved at nærme sig sensommer.

Der var faktisk temmelig koldt der hvor Kirel boede.

Hun smilede drømmende inden hendes blik flakkede ned mod øjet der hvilede på Mathies bryst og brat trak hende ud af sine drømmerier.

Wow det var godt lavet!

Øjet virkede virkelig til at stirre lige igennem hende.

Hun slog let på hovedet så hun kunne mærke sin tunge fletning der gled let frem og tilbage på hendes bare ryg, eftersom hendes pinkfarvet top kun blev holdt oppe af en strop. Melissa havde givet den til hende med erklæring om at den dybe pinke farve var helt perfekt til Malus mørke hudfarve. 

Apropos tøj.....

Hun kastede et blik mod Jerry, der dog ikke virkede til at have taget noget tøj på der var blevet udvalgt af Melissa, hun måtte virkelig holde af ham som han var eftersom han rendte rundt med lilla sokker i klipklapper og en alt for stor skrig grøn t-shirt. Det eneste som sad godt på ham var de mørkeblå jeans, som Malu med et lille skævt smil tænkte var til ære for Melissa. 

Eftersom Milla, Malu og Melissa havde været der i ca. to timer blev de kun siddende til at de to huffelpuff’er spiste deres is…

Rettere spiste Jerry sin vaffel is med de fem forskellige farvet kugler færdig mens Mathie seriøst burde overveje at skære ned på sit kaffeforbrug da hun drak sin iskaffe med et så bredt smil der fik de andre til at smile. Det var tydeligt noget hun havde savnet at drikke. Floridor var på deres 5 år blevet inspireret af den kaffeglade pige og havde fundet ud af at tilsyneladende var flere hekse og troldmænd fundet stor behag i den varme drik og han var blevet ellevild da han opdagede at der var denne iskaffe. Han havde dog ifølge ham selv... og Mathie støttede ham dog i dette, da han erklærede at han havde forbedret den. 

Da de trådte ud i Diagonal strædet igen var de nær blevet drevet væk fra hinanden eftersom menneskemylderet kun var blevet større i løbet af dagen.

Det var fuldkommen uundgåeligt at man ikke stødte ind i folk.

Det varede da heller ikke længe før Mathie mistede kontaktet til de andre eftersom hun ikke uden videre kunne se henover hovederne af folk. Hun skulle have købt den kikkert som var designet så at man faktisk kunne se henover hovederne af folk inde i den Quiddicht butik. Hun sukkede på hovedet inden hun besluttede sig for at sætte tempoet ned, hun ville ikke kunne komme hurtigere frem alligevel. Så hun fulgte roligt med strømmen eftersom hun vidste at de skulle mødes ved Gringotts da Milla skulle have vekslet nogen pund om til galleoner, i forhold til Mathies mor der også godt nok var muggler havde Millas forældre aldrig haft magikere i familien eller stødt på nogen med mindre man talte deres genbo med, der var heks og derfor virkede de til at være endnu mere fascineret af den magiske verden end selv Mathies mor, der dog aldrig havde bedt Mathie om at få vekslet pund om bare for at få lov til at have nogen galleoner, knut og sølvsegl at kigge på. Hun rettede automatisk let på skuldertasken da den begyndte at gnave ned i hendes ene skulder. Det var så ulempen ved skuldertaske og toppe med spaghetti stropper skuldertasken skulle bare gnave, måske var det på tide at lade den gamle taske gå på pension, men den duftede så godt af gamle urter og andre mystiske krydderier at hun vidste at hun i sidste ende ikke ville gøre det. Desuden var det en af de få ting fra hendes far ejendele som endnu ikke havde skabt problemer for hende. 

I et ganske kort øjeblik kastede hun et blik ned mod sine fødder og bumpede selvfølgelig med det samme ind i en. Hastigt løftede hun sit blik i det vedkommende ikke blot var gået videre, men var standset fuldkommen op derved spærrede vejen for hende og hun skyndte sig at sige:

”Undskyld..”

Det var tydeligt at vedkommende hun var stødt ind i var en udenlandsk troldmand eftersom hun i det hun var gået ind i ham havde hun fornemmet en duft af varm sand og hans gyldne brune hudfarve bekræftede hendes antagelser sammen med den stolte høgeformet næse, der mindede meget om professor Snapes næse. Troldmandens sorte hår var klippet så kort at det nærmerede sig en militærartig frisure. Hans sorte troldmands kåbe var af et design hun ikke før havde set da kåbens krave gik op og dækkede mere eller mindre mandens underansigt og gjorde det svært for Mathie at se om han faktisk havde hørt hun havde sagt undskyld, men kåbens udformning gav ham samtidig en større bevægelsesfrihed eftersom der var en del slidser i den, hvilket dog ikke skjulte at han var faktisk temmelig bredskulderet. Han bar nogle sorte solbriller der gjorde det umuligt for Mathie at se bare omridset af hans øjne til gengæld virkede det til at han ikke havde nogen problemer med at se ned på hende.

Troldmanden betragtede hende med tavshed, mens han lagde sine arme overkors over sit bryst og afslørede et par muskuløse brune arme fyldt med sære sorte tatoveringer, der i et kort øjeblik så ud til at lyse op forderefter hurtig at falme igen. Mathie så forvirret væk ved synet af dette og mumlede hastig endnu en undskyldning inden hun gik uden om manden, der stadig holdt sit blik rettet mod hende… eller hun tog sin hånd op til øjet og knugede det imellem sine fingre så vedhængets runde kanter bed sig ind i hendes håndflade, mens hun ubevidst satte farten op. 

Mandens vendte sig halvt rundt for at betragte den unge kvindes skikkelse bagfra imens hun hastig gik afsted som om hun kunne fornemme hans stirren forsvandt hun få sekunder efter i et mylder af magikere, som pludselig kom væltende ud af en sidegade. Han ville have svoret på at den sidegade ikke at havde været der for et øjeblik siden. Han nikkede for sig selv og lod så sine armene falde ned langs han side igen, så de muskuløse arme blev dækket af hans kappe, inden han vendte sig om igen og begyndte at gå.

Det var hende ingen tvivl.

Ingen anden passede beskrivelsen.

Han smilede koldt. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...