Hogwarts 3 - Serverius' hemmelighed

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 15 sep. 2014
  • Opdateret: 25 feb. 2016
  • Status: Igang
Dette er den afsluttende historie om Mathie Serverius og hendes venners oplevelser på Hogwarts. Det er gruppens sidste og syvende år på den magiske skole og mange ting har ændret sig siden sidst. En ny lærer er kommet til lærerstaben. En lærer der har en speciel opgave. Gruppen står hver især overfor at nye forpligtelser og valg der ikke kun har betydning for dem selv, men også for deres omgivelser. Som om det ikke var nok bliver Mathie uden selv at vide det en brik i et spil hendes far i flere år har været en del af. Et spil der indeholder flere mørke hemmeligheder end selv han var klar over. Noget tyder på at dette år bliver et mørkere kapitel i Mathies liv.

19Likes
69Kommentarer
8393Visninger
AA

20. At køre i bus om natten

 

Natbussen havde netop gjort holdt tilkaldt af et lysglimt i mørket og netop åbnet døren for at tage en af sine sene passagerer op, der blev hilst af et:

”Hej Rødtop, hvor går turen hen?”

Lød det fra den smilende konduktør mens han lod tandstikken glide over til den ene side i mundvigen. Passageren, en ung kvinde, så en anelse træt og gennemkold ud, men smilet der fyldte det meste af hendes tydede på en hvis lettelse over det simple spørgsmål:

”Den utætte kedel som sædvanlig Stan og Hejsa Ernie.”

Hun brugte (uden at se ned) et par sekunder på at rode rundt i en slidt gammel taske, før hun med en rask bevægelse endelig fandt det hun søgte. Hun rakte konduktøren en sølv mønt med en diameter på 7 cm og 1 cm tyk.

Stan brummede lettere utilfreds med at blive hilst på sådan en måde, selvom et smil fra hende altid gjorde ham varmt om hjertet. Han tog dog imod mønten med en koncentreret mine. Mønten var en del af et nyt betalingssystem som Natbussen var ved at afprøve. Mønten skulle fungere lidt i retningen af mugglernes buskort, derfor var der også forskellige typer af mønter f.eks. Magiker på alder med Merlin eller som den mønt han stod med i hånden repræsentere en studerende, hvilket kendetegnes ved at skolens våbenskjold og den studerendes navn var indgraveret på bagsiden. Mønten havde fået graveret den unge kvindes navn og på bagsiden af mønten sås Hogwarts våbenskjold med de 4 velkendte kollegium motiver:

Løven, slangen, ravnen og til sidst grævlingen.  

Han afleverede den med antydningen af et let nik, og trak sig til siden så han med en bevægelse (som en hver tjener ville have misundt ham for) lod sin arm svinge let ud mod de to kolonner af tomme senge og sagde:

”Vær’s go og tage plads frk. Eliksirmester.”

Stan grinede da skrumpehovederne oppe ved Ernie gav deres besyv med: ”Den største, Den mægtigste på den rigtige side af loven..” hvilket fik Mathie til at ryste overbærende af dem, mens hun nød varmen krible ind i hende. Hun kunne dog ikke stå for at lade et ord falde: 

”I bør altså gå noget mere ud blandt normale magiker, så burde I vide at jeg kun er den yngste af eliksirmestrene.. Ikke den største..” Hvilket ikke var løgn eftersom en af de andre eliksirmestre var omkring to meter høj.

Hun strøg herefter forbi Stan med et glimt i sine blå øjne, da denne blev mindet på af et af de mere stille skrumpehoveder at det var på tide at komme videre. Hun nåede dog hele tre meter ned af gangen før Ernie satte bussen i gang og fik hende til at tumle frem og med et gisp landede hun med et hrmff på maven i den nærmeste seng.

Den lilla bus tordnede af sted og klemte sig ud og ind imellem Londons mest trafikereret gader, den var dog sparsom da det trods alt var nat.

I mens bussen kørte havde den rødhåret pige fået moslet sig op og sidde i sengen, og ønskede at hun blot havde taget sit hjemmelavet susepulver i stedet for at udsætte sig selv for denne vanvidsskørsel. På den anden side så var det jo ved at være længe siden at hun havde kørt i natbussen og hvornår ville man ellers få chancen for at smække sit fodtøj op i en seng uden nogen løftede et bryn ved dette. Hun satte sig bedre til rette med sine hvilende bag sit hoved så det ikke ville hamre mod ruden, der føltes kold mod hendes håndrygge. 

Hun trak vejret dybt og pustede ud. Mærkede hvordan hendes skuldre sank ned på plads. Hun havde håbet på at en weekend hjemme ved sin mor ville have hjulpet på hendes tanker. Siden Jerrys mere eller mindre ufrivillige ansigts transformation (der heldigvis endte godt) havde hun mærket hvordan Sir. Dariuz og professor McGonnagall betragtede hende endnu mere end før. Hun ville ønske at de bare kaldte hende ind til en samtale omkring ureglementeret brug af sort magi og straffe hende derefter i stedet for at vogte over hende som et par høge.

Eller gribbe…

Af denne grund havde hun hentet tilladelse fra professor Spire om lov til at tage hjem i weekenden ikke at hun direkte sagde grunden, men den runde og godmodige grønfingret heks lod altid til at vide hvad man havde behov for uden at man skulle hakke sig stammende igennem en forklaring. Mathie genkaldte sig efterfølgende sin mors overrasket blik da hun pludselig var dukket op om fredagen sent om aftnen midt i deres stue og havde kastet sig ind i hendes mors bløde favn med tårer trillende ned over sine kinder.

Nok var Mathies mor, Magica, ingen magiker selv, men hun havde dog selv været ung med en masse forvirrende følelser og tanker kørerende, men selv ikke det havde kunnet lokket den unge kvinde til at sige et ord til hende om hvorfor hun pludselig uden videre var kommet hjem fra Hogwarts. Hun havde faktisk hele lørdagen til og med søndagen opført sig som en ganske normal pige, der havde sovet længe og efterfølgende hjulpet sin mor med de ting hun en gang, inden hun tog på Hogwarts, før hjalp hende med.

Rengøring, indkøb, lave mad og hygge snakkede om alt undtagen alt det der relaterede sig til den magiske verden, hvilket inkluderede at ingen af dem nævnte hendes far. 

 

Mathie vendte tilbage til virkeligheden da bussen pludselig skulle igennem en smal gyde ud til en sidevej og hun havde ikke fået forberedt sig på de sekunder hun ville have følt sig mast i. Følelsen af hele ens krop blev mast og trukket ud efterlod hende lettere chokeret og fik hende til at fokusere på det der foregik omkring hende. Hun forstod virkelig ikke hvordan nogen kunne sove under sådan en magisk køretur i det hendes blik havde fanget en skikkelse, der lå ned på en af de mange senge. Hvis Jerry havde hørt hendes tanker omkring dette ville han have grinet højt af hendes undren over dette. Han vidste bedre end nogen anden at når Mathie først sov… Så sov hun. Det var ikke for ingenting at han i de 7 år efterhånden havde været hendes personlige vækkeur.

 

Den unge rødhåret kvinde var ikke den eneste passagerer som reagerede temmelig stærkt på denne foruroligende oplevelse.

Faktisk var Mathie bedre stillet end denne eftersom det egentlig ikke kom bag på hende. For den anden havde det krævet en enorm viljestyrke ikke at have udstødt et overrasket udbrud ved den kortvarig fornemmelse af masthed, da det faktisk var første gang passageren var med. Vedkommende havde steget på bussen et stop før Mathie, og havde derfor fået mulighed for at tage den helt bagerste seng, hvor vedkommende havde lagt sig ned og forgav at sove.

Ikke noget der normalt var svært, men det var nu heller ikke ligefrem en normal dobbeltdækker bus denne var kommet med i.

Passageren vendte sig på siden med blikket fæstnet mod den unge kvindes ryg og ignorerede at sengens fjedre peb ved denne bevægelse samt madrassen føltes hårdere mod hans spændte muskler i overarmen. Som om pigen mærkede at nogen stirrede, stivnede hun mærkbart, inden hun gav sig til at møffe rundt så hun kunne se hvem gerningsmanden var.

Mathie rynkede panden i det hun endelig havde fået sig møffet rundt til at kunne betragte den eneste anden passager, som var ombord.

Det var en mand, som var godt pakket ind i en tyk kappe, hvor kraven dækkede for det meste af dennes under ansigt, hvilket ikke var mærkeligt eftersom vejret var blevet koldere, men om det så var ham som stirrede, kunne hun ikke afgøre da han bar et par mørke solbriller, men hans rolige vejrtrækning hun netop kunne høre igennem den støj bussen kom med antydede at han sov dybt. Han lå dog ret besynderligt med begge sine muskuløse og bare arme overkors foran sit bryst og af en eller anden grund vakte de bare arme et glimt frem i hendes hukommelse..

Noget med tatoveringer....

Tanken forsvandt ligeså hurtig som den var opstået. Af erfaring vidste hun, at hun ikke kunne tvinge det frem og med et resigneret suk, trak hun let på sine skuldre og lagde sig i stedet helt ned i sengen. Hun kunne alligevel ikke bede manden som sådan om at holde blikke for sig selv, eftersom det var et offentligt sted de begge befandt sig samt det var ikke til at vide om hun bare vækkede ham, for så ville det blive pinligt. Hun valgte at koncentrere sig om hvordan sengen formerede sig efter hendes krop, der var godt pakket ind. Hun begyndte at fortryde i det varmen gjorde hende tung i hovedet, at hun havde taget sin strikketrøje på inden under sin skolekappe. De blå jeans og hendes tennissko gjorde også sit til at hun lod sin krop blive endnu tungere. Hun var velvidende om at Stan ville vække hende i det tilfælde hun faldt i søvn inden de nåede Den Utætte Kedel (hvilket hun mente at hun ikke ville gøre, eftersom hun ikke var træt, kun lidt sløv). Det varede dog heller ikke længe før hendes øjne smækkede i og…

Ja… hun faldt i søvn.

 

 

Støjen fra bussen og de to magikers snak, eller Stans monolog, oppe foran i bussen havde ikke ændret sig ved de to passagerers bevægelser.

Manden trak vejret en anelse tungere, da den unge kvinde endelig havde vendt sin opmærksomhed væk fra ham og lod hurtig det han havde opfattet fare igennem sine tanker. 

Hun var mere overvågen end hun plejede at være, var hun blevet advaret?

Nej.

Han slog tanken ligeså hurtig ud igen, hvis hun var blevet advaret direkte ville hun ikke have lagt sin halskæde væk.

Det måtte være en Serverius' vane. 

Han havde dog anet et glimt af den sorte læder snor som han bedre end nogen anden vidste, hang den hvide fladecirkelsten med det malede øje. Så måske havde hun en ide hvorfor hun skulle have den på eller også (hvilket var den mest sandsynlige) skyldtes det nærmere at det var for morens skyld at hun bar den.

Uanset… hans tanker blev dog forstyrret, da bussen med et hvin bremsede op for en folk fulde unge mugglere der slingrede ud på det de troede var en tom og ubefærdet vej.

Det bratte stop fik alle bussens mekaniske dele til at hvine og sengene til at kurre ud og imellem hinanden. Det resulterede i at han refleksmæssigt reagerede ved at gribe fat i kanten af sengen for ikke at ende på gulvet, da den gav sig til at bevæge sig. I de få sekunder kaosset stod på, så han at pigen ikke reagerede og i slowmotion kunne se hvordan hun var ved at trille ud af sengen og komme i klemme mellem nogen af de mere aktive senge. Han lukkede øjne og slog dem ligeså hurtig op. Luften føltes med et køligere omkring ham. 

Han gav slip på senge kanten og knipsede med fingrene så han med et stod henne ved hendes seng, hvor han i det næste greb fat i kraven af pigens kappe og trak hende op i sengen igen uden hun reagerede på de pludselige ryk. Den eneste reaktion han derefter fik i det han nu var så tæt på hende, at han faktisk stod bøjet over hende, var noget som lød som en veltilpas smaske lyd. Hun drejede sit ansigt, så han kunne se direkte ned på hendes sovende ansigt. 

Bussen accelererede op da den sidste fulderik af en muggler var gået over vejen og som skudt ud af en kanon fløj den afsted igen, hvilket han knap nok bemærkede, men det kunne den unge kvinde. Hun begyndte at gabe og hendes øjnene begyndte at blive til små sprækker. 

Manden stivnede og bed så mærke i hvordan bussens gulv rystede let under sine fødder,og reagerede endelig med et hvad gjorde han nu?

 

Få sekunder efter var bussen kommet til dens destination uden for den Utætte kedel og var standset op med et højlydt hvin.

”Er du vågen Serverius?” spurgte en stemme igennem Mathies tåget syn og ikke særlig vågne hjerne.

”Mmm...” svarede hun, stemmen forsatte dog irriterende videre:

”Skulle du ikke af på den Utætte kedel?”

Ordene begyndte at få noget i hendes bevidsthed til at dæmre.

Utætte kedel?

Tanken fik hendes hjerne til at tænke endnu hurtigere:

For hulen hun skulle med den sidste åbne kamin til Hogsmead rettere kroen De tre koste, hvor professor Snape ville hente hende, så hun ikke skulle gå alene op til Hogwarts. 

Det endte med at Mathie nær havde pandet Stan en i det hun med dette i hovedet satte sig brat op og svang bene ud over kanten af sengen uden at tage sig af konduktørens overdramatisere ømme bevægelser mod sit ansigt, mens hun forsovet gned sine øjne og greb ud efter hendes skuldertaske hun havde kastet fra sig i bunden af sengen.

Da natbussens dør havde åbnet sig og ladet den unge kvinde med et smil på læben og et ha' en forsat god nat stige ud i kulden midt i hjertet af London. Først da døren lukkede sig vendte Stan sin opmærksomhed mod den bagerste del af bussen kun for at opdage, at den anden passager var forsvundet. Med et resigneret suk udbrød konduktøren ud i det blå, da han skubbede nogen af sengene på plads, så han kunne gå rundt i den lange bus:

"Vi bør nok til at gøre noget ved de senge Ernie, det er den tredje kunde vi mister i denne uge.... Okay kun den anden kunde vi fandt trods alt husalfen oppe i en bagageholderne ugen efter." 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...