Kæresten, når han tager ud med drengene

Det er lige ud fra hjertet, som altid. Tankerne der hober sig op, og nu får de chancen for at få lidt luft. Men kom endelig med lidt feedback :)

2Likes
2Kommentarer
151Visninger
AA

2. Hverdag i det

Min kæreste er 18 år, der er ca 4 måneder i mellem os. 
Han går på handelsskolen herinde i Skive, på 3. år og arbejder i en Daglig brugs et par gange om ugen, af og til nogle weekender. Han har lidt 'fritid' som badminton træner for 2 hold, med mindre børn, hver torsdag. 

Ja, han har nok at se til, og da jeg arbejder fra 7-16 hver dag, er det jo ikke meget vi ser til hinanden og da slet ikke de dage han arbejder.. Men vi har det jo fint. 
Vi siger godmorgen inden jeg tager på arbejde, og siger hej igen når jeg kommer hjem og ellers når vi skal spise kl. 21 om aftenen når han er hjemme fra job. 
Sådan går stort set hele vores uge.. 

Men selvfølgelig, det kan ikke blive ved med at være den lyserøde sky. Så tør jeg da slet ikke tænke på hvordan jeg havde været på arbejdet! Haha! Ej, det ville faktisk ikke ha været ret sjovt..

 

*Kigger på mobilen* Det er skønt med en hel weekend alene! Ja, som sagt.. Jeg sidder her mutters alene i en halvmørk lejlighed og kukkelure. Hvor er han? Det vil jeg egentlig også gerne vide. 
Det eneste jeg ved er at han er hos en eller anden ven, med nogle andre venner, hele weekenden og at han kommer hjem engang midt på dagen søndag. 

'Hvordan kan du holde det ud?' Det tænker jeg stille. Men i virkeligheden er jeg faktisk også ved at eksplodere inden i! Alle de typiske spørgsmål man bør stille, løber et marathon inde i mit hoved!

Men min krop forholder sig roligt. Jeg kigger på mobilen 27 gange i timen, for tænk nu hvis han skriver, men det eneste jeg ser er mit baggrundsbillede og klokken der bliver mere og mere.

Jeg kunne da bare skrive til ham? Ja, men så vil jeg også være 'hende den irriterende kæreste' Hvorfor skulle jeg også have brug for at skrive? jeg ved jo godt at han ikke laver andet end hygger med sine drenge. Ingen uro for at han ser andre piger. Den tanke bruger jeg rigeligt energi på i hverdagen! Hende den nye i hans klasse, de piger der går imod os på gaden, eller hende der sidder i kassen nede i Fakta som smiler så sødt. Argh! Men jeg kontrollere min jalouxi så meget jeg kan. 

Før i tiden ville jeg smide tusindevis af sms'er og ringe mindst 10 gange i timen.
Jeg ville blive tosset over ikke at få svar hver gang, blive urolig, ked af det og fuldstændig ude af kontrol, men jeg bevare styrken og troen på ham. Det høre til et sund forhold i min verden. 

Der er mange der ikke kan klare omvæltningen fra den lyserøde sky, og til at være nede på jorden igen. Hverdagen, og de lidt mere seriøse miner der egentlig ikke betyder så meget.

Det der holder os oppe, er at vi taler rigtig meget sammen, og så elsker vi at gå en aftentur. Så får vi ligesom renset luften for hvad vi nu kunne gå og tænke på. 

Vi har været sammen i over et år nu, boet sammen i 2 måneder, og der er gået hverdag i den. Men lige nu, fordi han ikke er her, er jeg lige pludselig blevet til den lille forsigtige, usikre pige der er bange for at der skal komme noget i vejen for hende og hendes højt elskede dreng. 
Jeg føler det som om vi var helt ny-forelsket. Jeg har lyst til at skrive til ham! En lang kærlighedserklæring om hvor meget han betyder for mig. 

Men jeg gør det ikke... det føles forkert. Som dengang vi ikke sås, men blot skrev sammen hver aften. Begge dybt forelsket, i skjul for den anden. Dengang var det søde og rolige ord til hinanden af og til, en sød lille bemærkning hist og her. Åårh, jeg savner det! 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...