skæbne

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 6 sep. 2014
  • Opdateret: 18 dec. 2014
  • Status: Igang
det er en historie om tro på det man elsker og stå for det selv om det gælder liv eller død. jeg vil ikke skrive såå meget for såå ved man for meget ;)

2Likes
2Kommentarer
533Visninger
AA

9. rejsen

 

jeg sprang frem og med et stor chok, var det David jeg overfaldt, vi lå på jorden og kunne ikke rigtig kommer op. Jeg krammede ham og kysse ham i hoved, jeg var såå glad jeg kunne ikke være mere glad end jeg var nu. Vi kom op og stå, han stå og kigge bare kold på mig.... jeg kigge ned, smerten kom tilbage i mig, kun indtil at jeg mærkede han krop mod min i et stor kram <3

 

hvad er der sket her” jeg kigge rundt på de døde lig. ”Zean og nogle andre kom og overfald folke og det var et stort blodbad” han kigger rundt, der var noget mærkelig over ham, han var ikke den David jeg keder, jeg kigge i hans øjene og det var ikke de samme som før. Det er ikke David, hvem er det sååå. Jeg gik langsom bag ud, hvis han så jeg gik stille væk. Jeg løb, jeg måtte finde david hurtig, hvem ved hvad de gør mod ham.

 

Jeg kom op på jorden igen, jeg var ikke sikker lige meget hvor jeg var. Jeg turde ikke tænke på hvad de har gjort ved David, eller de andre de har taget til fange..... jeg måtte finde et sted vor jeg kan tænke før de finder mig....

 

jeg løb hen til et sted som jeg viste nok var sikker, et lille forladt hus som ligge lidt ude for byen... ”okay slap af, david er ikke død i endnu.....” jeg gik rundt i en cirkel, hvad skal jeg gøre, jeg må først finde ud at hvem der gør og såå må jeg også finde David, men hvor skulle jeg starte......

 

hvem kunne finde på sådan noget.???

 

jeg må kontakte måneblomst hun er nok den eneste der kender til det her, jeg måtte rejse længer væk end lem... jeg skal ud i smertensflod.

 

Da jeg kom der ud, såå jeg ikke andet end vristene buske og træer ligesom alt glæde var dødt, jeg gik hen til måneblomsts hus, som lå lige ved floden, hun åbne døren, jeg kigge ind i hendes smukke sølv øjne, ”jaaa hvad kan jeg hjælpe dem med” jeg kunne ikke tænke ”kom med ind, du skal ikke stå ude i den døde kolde skov” vi gik i det lille hus, der var mere plads end man skulle tro, ”ååh jeg er komme helt her ud, du kender himmelen og helve” hun vente sig med det samme ”jaaa hvem gør ikke det” hun såå på mig som om jeg var dum.... ”når ja ååh der er nogle der har anegrab dem og kidnappede min ven eller vi var venner” hun gik hen til et lille bord ”jaaa og hvorfor er du såå her” fuck kom op i min hoved, jeg hade ikke rigtig tænk det i gennem ”fordi jeg håber du ved noget eller du vil hjælpe mig” hun kigge op......

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...