Sejl væk med mig

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 16 sep. 2014
  • Opdateret: 28 sep. 2014
  • Status: Igang
Lilas liv ser ud til bare at gå ned ad bakke, med en mild depression, og en sær kærlighed til havet. Beslutter hun sig for at sejle hjemmefra, en beslutning der viser sig at ændre hendes liv drastisk.

1Likes
0Kommentarer
130Visninger
AA

1. En af de dage

"Hvorfor?", sagde jeg til mig selv, og sukkede. Det hele var bare ved at være for meget for mig, alt. Hvorfor kunne jeg ikke bare være en normal 16-årig pige, der går op i helt normale ting, der ikke ydmyger sig selv totalt over for min eneste ven, eller skulle jeg sige eneste eksven. Jeg besluttede mig for at gå ned til havet, det beroligede mig, jeg følte at det var det eneste sted hvor jeg var velkommen. Derfor brugte jeg det meste af min vågne tid der. Jeg gik ad en lille vej ned forbi rosenbuske med friske hybenbær, alt her var som en lille perfekt del af verden, og jeg elskede det, mere end noget andet. Jeg gik med anklerne i vand langs bredden. For første gang i dag smilede jeg et ægte smil. Men desværre var det ikke sådan det skulle være, for i morgen skulle jeg i skole igen, og det hele ville gentage sig. Jeg ville give alt for bare at kunne blive her, at denne lykkefølelse ikke bare skulle være midlertidig. Jeg kiggede på min mobil, og så at jeg skulle hjem. Jeg gik hjem, langsomt. Da jeg var drejet ned ad den vej jeg boede på, stoppede jeg, var jeg virkelig nød til det? Jeg sukkede og indså at det var jeg vel nok. Jeg gik det sidste stykke vej til det lille røde murstenshus jeg boede i. Jeg gik langsomt ind ad den nymalede hoveddør. "Hej", sagde jeg. Intet svar, jeg gik ud i køkkenet, og fandt en lille note. Den var fra min mor, der stod at hun blev på arbejdet natten over, da hun skulle møde ekstremt tidligt i morgen. Det var ikke nogen overraskelse, det skete mindst en gang om ugen. Jeg lunede lidt pasta, og tog lidt af det kylling der stod på bordet, og prøvede at spise så meget jeg kunne. Men jeg var overhovedet ikke sulten. Jeg stillede den næsten urørte mad i køleskabet, og gik i seng.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...