I'm Your Goodgirl And You're My Badboy

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 6 sep. 2014
  • Opdateret: 27 nov. 2014
  • Status: Igang
Melanie Colin på 17 år går i High School. Begge hendes forældre er alkoholikere, og kan derfor aldrig tænke klart så alle deres problemer går udover hende. Meget bedre går det heller ikke oppe i skolen, hendes bedste veninde er ved at gå fra hende, mest fordi hun er så ivrig efter at blive populær, og det kan man ikke ligefrem sige Melanie er. Hun bliver mobbet af skolens slæng som består af Justin, Christopher, Jannik og Jason. Er de virkelig badboys, eller er det bare en skjul facade Opdager? Finder de ud af hvor forkert det er at mobbe andre? Finder de ud af hvad der sker hjemme ved Melanie? Kommer der Kærlighed? Og hvad kommer der i det hele taget til at ske? Find ud af det i I'm Your're Goodgirl And You're My Badboy.

188Likes
671Kommentarer
32527Visninger
AA

6. Kapitel 4

Justins synsvinkel

 

I går havde virkelig været en underlig dag, Jason som ville have mig til at lave noget for første gang, og at han flirtede med Melanie. Det er ting han ikke burde gøre, han kan da umuligt have et crush på hende. Vi har mobbet hende, vi har nærmest gjort alt mod hende, og alligevel er Jason så flink, jeg forstår det ikke.

Jeg gik hen ad fortovet, i dag valgte jeg at gå i stedet for at kører til skole. Jeg kunne svagt hører en dytte af mig, jeg vente mig om og så Jasons bil, han kørte ind til siden og åbnede vinduet.

”Skal du have et lift bro? ” Han smilede lidt til mig, måske var det ikke en så dårlig ide at tage med, nu kan jeg måske få nogle svar. Jeg nikkede pænt som svar, vi har aldrig været sådan badboys over for hinanden, kun overfor alle mulige andre.

Jeg gik hen og åbnede døren, jeg gik ind og vi gav hinanden vores håndtryk som vi plejer. Han begyndte at kører, der var lidt stilhed indtil jeg brød den.

”Hvorfor flirtede du med Melanie i går? ” Jeg løftede det ene øjenbryn, og kiggede over mod ham.

”Det gjorde jeg altså heller ikke. ” Hans stemme var ved at knække, et tydeligt tegn på at han lyver.

”Du ved godt at jeg kan hører når du lyver. ” Sagde jeg, hans øjne flakkede lidt rundt ude på vejbanen, endnu et tydeligt tegn på at han lyver.

”Okay okay, jeg kan måske godt lide hende en lille smule. ” Hviskede han, hørte jeg lige forkert? Var han seriøst vild med hende?

”Det mener du forhåbentlig ikke Jason. ” Mine ord kom lidt hårdere ud end jeg havde regnet med.

”Det er ikke min skyld okay, ved du godt hvor dårlig jeg har haft det hver gang i har gjort hende noget? ” Svarede han lidt spydigt, jeg vidste slet ikke at han havde det på den måde.

”Og hvorfor har du så aldrig sagt det? ” Jeg var ved at blive godt irriteret, kunne han ikke bare ha haft sagt det noget før.

”Det, det ved jeg ikke, jeg var vel bange for jeres reaktion. ” Svarede han lidt usikkert.

”Det er helt i orden bro, men næste gang så sig det lige. Vi kan jo ikke have at vi skal tæske nogen som du er lidt varm på. ” Jeg løftede begge mine øjenbryn, på en eller anden måde var det alligevel ret sødt at han kunne lide hende. Han havde måske ikke store følelser for hende endnu, men de kunne jo hurtig komme.

”Det skal jeg nok huske Justin. ” Han lyder heldigvis mere afslappet nu.

”Du kunne jo også bare udnytte hende, du ved får et one night stand med hende, det kunne være ret sjovt. ” Jeg kom med et lille fnis, for det kunne faktisk være enormt sjovt hvis han gjorde det.

”Hvad fanden snakker du om Justin, jeg ville aldrig udnytte en pige. ” Svarede han skarpt, han spyttede nærmest ordene ud.

”Men du kan godt tage one night stand med alle mulige andre piger? ” Sagde jeg, han havde jo gjort det så mange andre gange.

”Det er bare ikke det samme okay, Melanie er så lille og uskyldig. ” Okay på en måde havde han jo ret, men alligevel kunne det være sjovt. ”Har du aldrig lagt mærke til alle de blå mærker hun har i ansigtet, det er jo ikke altid hun har det, men det er faktisk begyndt at blive tit. ” Svarede han, hvis jeg skulle være helt ærlig har jeg aldrig lagt mærke til dem.

Jeg løftede det ene øjenbryn og sagde. ”Tror du at hun også har det dårligt der hjemme? ” Jeg kiggede lidt skeptisk på ham, han måtte jo vide et eller andet.

”Jeg ved det ikke Justin, men noget kunne godt tyde på det. ” Svarede han. Spørgsmålene fløj igennem mit hoved, tænk lige på hvis jeg havde fået hende til at få det endnu dårligere. Tænk lige på hvis hun bliver slået og alt muligt der hjemme, ikke fordi jeg tror det, men alligevel. Jeg må finde ud af det.

Jeg må finde ud af hvordan hun har det hjemme hos hende selv. Jeg kan umuligt mobbe en der er deprimeret og har det dårligt med sig selv, og bliver udsat for vold. Det er bare ikke mig, det kan jeg umuligt gøre.

Det kan godt være at jeg ond, men ikke så ond.

 

Melanies synsvinkel

 

Pludselig lød der et lille brag, braget kom helt sikkert fra hoveddøren. Det skulle ikke undre mig hvis min mor og far endelig var kommet hjem fra deres lille aften i går, hvor de sikkert havde drukket sig halvt ihjel. Jeg kunne svagt høre nogle gå op af trappen, om det var min mor eller far havde jeg ingen anelse om, men et lille håb i mig, håbede at det var min mor.

Jeg kunne svagt se håndtaget blive trukket ned, og ind kom min far. Man kunne tydeligt se at han var på påvirket af stoffer, hans røde øjne sagde alt. Det var nok heller ikke kun stoffer, men sikkert også alt muligt andet. Han gik tættere på mig og til sidst var han helt henne ved mig.

”Burde du ikke være i skole? ” Spurgte han med den mest klammeste stemme, det var den stemme han prøvede at få damer med. Altså han tror vel ikke at det tiltrækker mig, og han har aldrig voldtaget mig, så det regner jeg heller ikke med at han kommer til gøre.

”Jo, kan du ikke se at jeg gøre mig klar til det? ” Jeg løftede det ene øjenbryn, mest for at provokere ham for jeg ved at han hader når jeg gøre det.

”Tal pæn din smatso. ” Sagde han vredt, det gik fuldkommen igennem det ene øre og ud igennem det andet.

”Slap dog af. ” Sagde jeg spydigt, han kunne rende mig et hvis sted lige nu. Han er bare for meget.

Han sendte mig nogle vrede øjne, han tog sin hånd op i vejret og få sekunder efter lød der et højt klask. Jeg tog min hånd op til min kind for at mærke hvor han havde givet mig en lussing. Jeg strøg med blide fingre over det, det var blevet helt varmt.

”Er du skudt i hovedet eller hvad, hvorfor skal du altid slå mig? ” Jeg tog hurtigt min hånd op over min mund, det var overhovedet ikke meningen at jeg skulle sige det. Jeg kiggede lidt ned i jorden, jeg var bange, bange for min egen far.

”Kig på mig. ” Sagde han, jeg kiggede op på mig. Hans blik kunne dræbe mig på stedet, så jeg kiggede mere på hans mave. ”Fattede du det ikke? Jeg sagde kig på mig. ” Hans stemme lød mere vred nu end før, det her ender galt. Jeg fik endelig taget mig mod nok til at kigge ham i øjnene.

Vi stod og kiggede lidt på hinanden da jeg pludselig kunne mærke en stor smerte i maven, jeg faldt om på stedet. ”Jeg håber at du har lært noget denne her gang. ” Sagde han og gik derefter ud af mit værelse.

Jeg fik samlet kræfter til at rejse mig op, jeg gik hen til mit spejl og så det kæmpe røde mærke på min kind, man kunne tydeligt se hans fingreaftryk. Jeg prøvede at dække det med lidt pudder, desværre er min pudder virkelig dårlig så det hjalp ikke det store.

Jeg gik ud af mit værelse og ned af trapperne, jeg tog hurtigt min taske og gik ud af hoveddøren. Jeg skulle væk og det skulle være lige nu, selvom det ikke bliver meget bedre oppe i skolen er det alligevel lidt bedre end det her. Det her er jo det rene totur. Jeg ved snart ikke hvor længe jeg kan holde til det her, jeg vil ikke leve mere, jeg vil væk fra det hele.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...