I'm Your Goodgirl And You're My Badboy

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 6 sep. 2014
  • Opdateret: 27 nov. 2014
  • Status: Igang
Melanie Colin på 17 år går i High School. Begge hendes forældre er alkoholikere, og kan derfor aldrig tænke klart så alle deres problemer går udover hende. Meget bedre går det heller ikke oppe i skolen, hendes bedste veninde er ved at gå fra hende, mest fordi hun er så ivrig efter at blive populær, og det kan man ikke ligefrem sige Melanie er. Hun bliver mobbet af skolens slæng som består af Justin, Christopher, Jannik og Jason. Er de virkelig badboys, eller er det bare en skjul facade Opdager? Finder de ud af hvor forkert det er at mobbe andre? Finder de ud af hvad der sker hjemme ved Melanie? Kommer der Kærlighed? Og hvad kommer der i det hele taget til at ske? Find ud af det i I'm Your're Goodgirl And You're My Badboy.

188Likes
671Kommentarer
32530Visninger
AA

23. Kapitel 21

Melanies synsvinkel

 

Jeg havde grædt hele dagen, okay ikke hele for dagen er slet ikke slut endnu. Jeg kunne slet ikke forstå hvad Justin havde gjort, jeg havde taget fejl af ham, og min dårlig mavefornemmelse havde ret i går. Jeg skulle ha haft sagt nej til at tage til den fest.

Justin havde prøvet at ringe til mig hele dagen, men jeg gad virkelig ikke snakke med ham så jeg lod den bare ringe. Han kan lige så godt bare være sammen med Vanessa, bare tanken om de to kysse giver mig kvalme. Han havde overhovedet ikke ændret sig som jeg ellers havde troet, der var ingen jeg kunne snakke med om det her, jeg havde jo ingen veninder. Jeg havde kun Justin og hans venner, men det er forbi nu, jeg vil aldrig se Justin igen.

Jeg kunne høre en banke på vores dør, hvis det var Justin så lukker jeg døren direkte i hovedet på ham. Jeg gider virkelig ikke at diskutere med ham. Jeg gik ned af vores trapper og hen til døren, jeg åbnede den svagt, jeg kiggede forvirret på personen som stod i min døråbning. Det var Jason der var kommet, hvad ville ham mon her?

"Må jeg komme ind?" Spurgte han, jeg nikkede og rykkede mig til siden så han kunne komme ind. Min far var her heldigvis ikke, han var rejst et eller andet sted hen. Jeg vidste ikke hvor hen, og jeg ved heller ikke hvornår han kommer tilbage, og hvis jeg skal være helt ærlig er jeg også fuldkommen ligeglad.

Jeg gik ind i stuen med Jason bag mig, jeg satte mig i sofaen hvor jeg tændte for tv'et så det ikke skulle blive vildt akavet.

"Hvad ville du?" Spurgte jeg ham om, jeg kunne tydeligt mærke at han kiggede på mine øjne, de er nemlig helt røde og opsvulmet nu hvor jeg har grædt så meget.

"Jeg ville bare se hvordan du havde det." Svarede han mig, det gjorde mig på en måde ret glad at han var kommet bare for det. 

"Du havde fuldkommen ret i alt det du sagde om Justin." Sagde jeg, han kiggede såret på mig, som om han fortryder noget.

"Det er jo det jeg hele tiden har sagt." Sagde han nervøst, hvorfor var han så nervøs? Er det fordi han er vild med mig?

Jeg kunne høre at der igen var en person som bankede på døren, jeg havde på fornemmelsen at det var Justin denne her gang. Jeg gik nervøst ud i gangen og åbnede for døren, og rigtig nok var Justin.

"Hvorfor har du ikke taget din mobil?" spurgte han, han så helt forvirret ud.

"Hvorfor tror du, din nar." Svarede jeg ham, han kiggede på mig, man kunne tydeligt se at han vidste hvad jeg snakkede om.

"Det var virkelig ikke meningen, jeg tror helt seriøst at Jason havde taget noget i min drink." Sagde han, som om jeg skulle tro på den, tror han at jeg er snot dum eller hvad.

"Jeg gider ikke høre på alt det lort du lukker ud, kan du ikke bare indrømme at du stadig er den sammen badboy som udnytter piger, du har ikke forandret dig en skid." Råbte jeg af ham, kan han ikke bare forsvinde her fra.

"Så forstå det dog, jeg var ikke mig selv, jeg kunne slet ikke huske hvem jeg selv var eller nogle andre." Sagde han helt roligt.

"Og det skulle jeg tro på?" Spurgte jeg ham om, hvis han ikke snart går så lukker jeg døren i hovedet på ham.

"Ja." Svarede han helt enkelt.

"Men det gøre jeg ikke Justin." Sagde jeg hårdt tilbage. Hvorfor skal mit liv altid være noget lort, endelig troede jeg at der var sket noget godt, men næh nej.

"Forhelved Melanie, jeg kan kun lide dig." Sagde han, han kiggede såret på mig. Taler han mon virkelig sandt, Melanie styr dig selvfølgelig taler han ikke sandt.

"Ikke en skid, jeg er så træt af dig Justin, jeg gider dig ikke mere." Sagde jeg, jeg kunne tydeligt mærke at tårerne væltede ned af kinderne på mig, hvorfor skal jeg altid græde? Kan jeg ikke bare for en gang skyld være stærk.

"Slår... Slår du op med mig?" Spurgte han nervøst.

"Ja." Svarede jeg helt enkelt, jeg kiggede op på ham med såret øjne. Vi fik hurtigt øjenkontakt, og før jeg havde set mig om begyndte tårerne også at rende ned af hans kinder. Havde jeg seriøst fået ham til at græde? Måske mente han det helt seriøst, jeg gider ikke tage chancen hvis det her sker igen. Det kan lige så godt slutte nu så vi kan komme over hinanden hurtigst muligt.

"Kommer du eller hvad?" Kunne jeg høre Jason råbe inde fra stuen af, det her er bare ikke godt.

"Er Jason der inde?" Spurgte Justin skarpt, hvorfor skulle det her lige ske for mig.

"Ja." Svarede jeg, jeg havde det virkelig dårligt med at han var inde i mit hus lige nu. "Farvel Justin." Sagde jeg, hvor jeg derefter lukkede døren. Tårerne kunne slet ikke holde op.

 

Justins synsvinkel

 

Jeg var gået direkte hjem, efter jeg havde været ovre ved Melanie. Jeg havde virkelig lavet noget lort, hvordan kunne jeg mon få hende tilbage. Tårerne løb stadig ned af kinderne på mig, hvorfor skulle jeg dog også være så snot dum. Hvorfor kunne Jason ikke bare holde sig væk, hvorfor skulle han lige ødelægge det for mig.

Min mobil sagde den velkendte lyd, lyden af at jeg havde fået en sms. Jeg rakte hånden hen til den og tog den, jeg låste den op og så hurtigt at det var en besked fra Jason.

"Din x-kæreste kysser godt." - Jason

Hvis det han skriver er rigtig ved jeg virkelig ikke hvad jeg gøre ved ham, men hvorfor skulle hun kysse ham når vi lige har slået op? Hvorfor var han overhovedet hjemme ved hende? Min mobil sagde igen den normale sms tone.

"Jeg sagde jo at jeg nok skulle få hende." - Jason

Vreden steg hurtigt i mig, kunne han ikke bare lade mig være i fred. Jeg kiggede ned på skærmen og valgte at svare ham.

"Hvad puttede du i min drink?" - Justin

Spurgte jeg ham om, det skulle ikke undre mig hvis han havde gjort det, bare for at komme tættere på Melanie. Hans plan er sikkert noget med at han vil trøste hende når hun er helt knust, problemet er bare at jeg også er helt knust. Jeg kiggede ned på min mobil, og så at han havde svaret mig.

"Det kan være lige meget Justin, ej hvis du gerne vil vide det så var det nogle stoffer, jeg ved egentlig ikke hvad det var for nogle jeg fik bare af vide at det ville fjerne din hukommelse. Og hvis det skal være helt rigtigt var det slet ikke mig der puttede det i din drink men Christofer, han hjalp mig." - Jason

Kunne det her virkelig være rigtig? Havde han virkelig givet mig stoffer, nogle stoffer som han slet ikke anede hvad var. Ville Christofer virkelig gøre det mod mig? Jeg havde virkelig rodet mig ud i noget lort.

"Kan du ikke bare fatte at jeg elsker Melanie, og at hun ikke kan lide dig?" - Justin

Hvorfor kunne han ikke bare indse at han ikke ville kunne score hende, det kan godt være at de er sammen lige nu, men det ville Melanie da aldrig gøre, eller ville hun?

"Det er da mig der er hjemme ved hende, hvor vi putter og ser film." - Jason

Jeg kiggede skarpt ud i luften, jeg gik ud i gangen og tog min jakke. Jeg skulle hjem til Melanie igen, og det skulle være lige nu. Jeg havde slet ikke bemærket at jeg rent faktisk havde et bevis på at Jason havde gjort det, nu kunne jeg endelig få hende tilbage, håber jeg. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...