I'm Your Goodgirl And You're My Badboy

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 6 sep. 2014
  • Opdateret: 27 nov. 2014
  • Status: Igang
Melanie Colin på 17 år går i High School. Begge hendes forældre er alkoholikere, og kan derfor aldrig tænke klart så alle deres problemer går udover hende. Meget bedre går det heller ikke oppe i skolen, hendes bedste veninde er ved at gå fra hende, mest fordi hun er så ivrig efter at blive populær, og det kan man ikke ligefrem sige Melanie er. Hun bliver mobbet af skolens slæng som består af Justin, Christopher, Jannik og Jason. Er de virkelig badboys, eller er det bare en skjul facade Opdager? Finder de ud af hvor forkert det er at mobbe andre? Finder de ud af hvad der sker hjemme ved Melanie? Kommer der Kærlighed? Og hvad kommer der i det hele taget til at ske? Find ud af det i I'm Your're Goodgirl And You're My Badboy.

188Likes
671Kommentarer
32504Visninger
AA

20. Kapitel 18

 

Jeg kiggede strengt på Jason, det kunne simpelthen ikke være rigtigt at han skulle tæske Justin bare fordi han er sammen med mig. Jeg har jo slet ikke følelser for Jason, og det må han altså forstå. Jeg kiggede ned hvor Justin han havde fået blodnæse det flød ned, det lignede også at han havde fået en flænge i øjenbrynet. Han er jo fuldkommen syg i hovedet, på mange måder minder han mig faktisk om min far. Okay ikke helt for Jason kan jo godt være venlig.

Det begyndte langsomt at svig i mine øjne, og efter lidt tid faldt den første tåre ned af kinden på mig, hvordan kunne han blive så jaloux jeg har jo aldrig været den person som drengene ville have, men det var åbenbart lavet om nu.

Jeg kunne mærke en ånde ved min hals, hvem det var havde jeg ingen anelse om. Jeg kiggede ned på Justin igen, og så hurtigt at han også kiggede på mig. Selvom han var blevet tæsket var han stadig vågen, han nikkede lidt med hovedet. Jeg forstod slet ikke hvad han prøvede at fortælle mig. Jeg vendte mit hoved for at finde ud af hvem det var som stod og åndede mig ind i hovedet, mine øjne mødte hurtigt et par mørke blå øjne og før jeg ved af det har han smeltet vores læber sammen. Jeg trækker mig hurtigt hvor jeg hurtigt kan mærke at jeg løfter min arm hvor person derefter får en kæmpe lussing.

"Hvad fanden har du gang i?" Spørger jeg person om, jeg havde dog ikke set hele hans ansigt så jeg kunne ikke se hvem det var.

"Hvad er det du ikke fatter, jeg kan forhelved lide dig." Svarede han, stemmen kunne jeg hurtigt regne ud hvem var. Personen vente sig om og rigtig nok tilhørte stemmen Jason. Jeg kiggede hurtigt ned på Justin som var ved at få tårer i øjnene nok på grund af det klamme kys.

"Hvad er det du ikke fatter ved at jeg ikke kan lide dig?" Snerrede jeg af ham, kan han ikke bare forstå at vi kun skal være venner og ikke andet, mit hjerte tilhøre Justins og ikke andres. Jason kiggede på mig som om jeg var dum, han var tydeligvis fornærmet. Jeg løftede det ene øjenbryn, han kiggede såret på mig.

"Fint." Sagde han, han vendte sig om og gik. Endelig var dette problem løst håber jeg da, jeg troede aldrig at det ville være så belastende at to fyrre kunne lide en. Hvis det var i de gamle dage hvor de mobbede mig ville jeg jo nærmest være i himlen, men nu var det her bare forfærdeligt.

Jeg satte mig ned på knæ foran Justin, han lignede lort, men på den anden side var han også meget sexet med blod i hovedet. Ej okay Melanie styr dine tanker han har jo brug for dig nu, nu har han gjort så meget for mig så nu er det min tur til at være ved hans side.

"Kom Justin, du skal altså på hospitalet." Sagde jeg, han kiggede lidt skræmt på mig, var han bange? eller hvad?

"Nej jeg klarer mig." Sagde han, men om jeg tror på det ikke en skid.

"Justin du skal helt klart syes." Tror han at jeg er dum, han skal på hospitalet om jeg så skal bære ham der over.

 

Justins synsvinkel

 

I går da Melanie sagde at jeg skulle syes var jeg næsten lige ved at få hjertestop, bare tanken om en læge giver mig myrekryb også endda når han skal stikke en nål igennem min hud. Heldigvis for mig var det ikke så slemt som jeg havde regnet med, lægen var meget sød, men hvis jeg ikke havde haft Melanie med tror jeg faktisk at jeg var løbet væk, så det var meget godt at hun blev ved mig.

Jeg kiggede mig igen ind i spejlet, jeg så rimelig godt ud i dag, ud over flængen i mit øjenbryn som er blevet syet. Man kan nemlig stadig se den lille tråd, efter min mening ser det virkelig ulækkert ud. Lægen siger dog at det forsvinder om cirka en måned, og det er jeg godt nok taknemmelig for, tænk lige på hvis jeg skulle rende rundt med det resten af mit. Bare tanken om at se sådan ud for evigt gjorde mig virkelig utilpas. Man kan tydeligt høre hvor selvglad jeg er lige nu, men hvem fanden vil have sådan noget i hovedet? nok ingen, ellers er man sy i hovedet.

Jeg kiggede mig en sidste gang i spejlet og gik derefter nedenunder, jeg tog et æble og gik ud af døren. Jeg kiggede mig lidt rundt omkring for at se om der var nogle, jeg tog min hætte på for at skjule det lidt. Jeg gik ud på fortovet, nu skulle denne her dag bare overstå, hvis jeg er heldig ser jeg ikke Jason men så skal jeg godt nok være meget heldig, for han er jo med i vores slæng så jeg kan nærmest ikke undgå det.

Jeg drejede rundt om hjørnet og kunne med det samme se skolen, jeg løb det sidste af vejen. Eleverne strømmede ind fra skolegården, klokken havde muligvis ringet. Jeg løb op til mit skab og tog hurtigt bøgerne som jeg skulle bruge til denne time, jeg vente mig om og så at der ingen var på gangen, et stort tegn på at jeg kommer for sent. Ikke fordi at det er første gang jeg kommer for sent faktisk er det langt fra første gang. Jeg vil bare gerne ind og sidde ved siden af Melanie før Jason gør, tænk lige på hvis han sætter sig ved siden af hende. Det er jo ikke ligefrem fordi at vi har faste pladser i min klasse, det her tegner bare ikke noget godt.

Jeg løb hen ad gangen og efter et par minutter var jeg endelig kommet til mit klasseværelse, jeg åbnede døren og kiggede skuffet på Melanie, Jason sad lige ved siden af hende, hvorfor skulle jeg dog også komme for sent. Jeg kunne svagt se at hun kiggede ned i bordet som om hun skammede sig.

"Undskyld jeg kommer for sent." Sagde jeg og gik ned for at finde en plads, jeg kiggede på Jason som havde et flabet smil, jeg kunne seriøst tæske ham lige nu. Jeg kiggede ned mod Christofer som sad alene, så til mit hæld skulle jeg sidde ved siden af en jeg kendte og vi sad lige bag ved Jason og Melanie så jeg kunne høre alt. 

"I skal arbejde sammen to og to i denne opgave som i får nu, det er et par matematik opgaver og det bliver dem som i sidder ved siden af." Sagde vores lære, jeg dunkede mit hoved ned i bordet kunne denne dag mon blive meget værre, efter min mening kunne den ikke.

Jeg prøvede virkelig at koncentrere mig om de her opgaver, men jeg kunne virkelig ikke. Hver gang jeg kiggede over på Jason og Melanie sniger Jasons hånd ned på hendes lår hvor han sidder og nusser hende. Bare tanken om de to giver mig kvalme, hvorfor fjerne hun ikke hans hånd? kan det virkelig være så svært? eller jo hun har gjort det to gange ud af hundrede måske ikke hundred men i hvert fald mange. Kan han ikke bare holde sine fingre fra sig selv?

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...