I'm Your Goodgirl And You're My Badboy

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 6 sep. 2014
  • Opdateret: 27 nov. 2014
  • Status: Igang
Melanie Colin på 17 år går i High School. Begge hendes forældre er alkoholikere, og kan derfor aldrig tænke klart så alle deres problemer går udover hende. Meget bedre går det heller ikke oppe i skolen, hendes bedste veninde er ved at gå fra hende, mest fordi hun er så ivrig efter at blive populær, og det kan man ikke ligefrem sige Melanie er. Hun bliver mobbet af skolens slæng som består af Justin, Christopher, Jannik og Jason. Er de virkelig badboys, eller er det bare en skjul facade Opdager? Finder de ud af hvor forkert det er at mobbe andre? Finder de ud af hvad der sker hjemme ved Melanie? Kommer der Kærlighed? Og hvad kommer der i det hele taget til at ske? Find ud af det i I'm Your're Goodgirl And You're My Badboy.

188Likes
671Kommentarer
32532Visninger
AA

12. Kapitel 10

Justins synsvinkel

 

Det må jeg sgu sige, Melanie så virkelig godt ud i aften, det er heldigvis bare et kæmpe bonus fra min side af. Jeg havde gjort mig ekstra fin i aften, jeg ved egentlig ikke hvorfor, jeg følte vel bare lige for det. På den anden side ville det heller ikke gøre noget hvis jeg så lidt godt ud, nu når jeg skal gøre min plan. Planen kunne gå helt i vasken, hvis hun sagde et enkelt ord forkert, det måtte bare ikke ske. Min magt på skolen skulle helst ikke ødelægges på grund af en latterlig pige, som alligevel ikke betyder en dyt for mig.

"Skal vi gå?" Spurgte jeg Melanie om.

"Ja." Svarede hun mig, jeg tog hende i hånden og sammen fulgtes vi hen til festen.

***

Der var kommet virkelig mange mennesker, alle sammen nogle jeg kendte. Jeg stod og snakkede lidt med Christopher, han glædede sig enormt meget til at planen var gjort, og som det hele var planlagt har Jason overhovedet ikke fundet ud af det. Måske er det lidt ondt, men vi alle ved jo at han ville fortælle hende det, og det kunne vi jo ikke have skulle ske, det ville jo gøre at jeg kom ned med nakken.

"Justin?" Kunne jeg hører Jannik spørger om, jeg vente mig om mod ham igen. Han stod med helt store øjne og kiggede på et eller andet.

"Hvad." Svarede jeg ham.

"Er det bare mig eller snaver Melanie med ham der drengen der ovre?" Jeg kiggede hurtigt der over hvor Jannik kiggede, og rigtig nok Melanie stod og snavede med en eller anden fyr. Vreden steg hurtigt i min krop, og en anelse jalousi kunne jeg også mærke, men lod følelsen værre.
Jeg gik over mod dem, jeg kom helt om bag drengen, ingen af dem havde opdaget mig. Jeg løftede min arm og svang den i hovedet på ham, han vente sig om og først der fandt jeg ud af at drengen var Jason. Han skulle fandme ikke ødelægge det hel nu, jeg gav Jason dræber øjne og hurtigt sendte han nogle tilbage.

"Hvad fanden har du gang i Justin." Snerrede Jason af mig, jeg kunne se lynene ud af hans øjne, han var tydeligvis virkelig vild med Melanie. Spar mig for det her lort, Melanie er min.

"Hvad har du gang i.?" Spurgte jeg ham, jeg var begyndt at blive godt sur.

Jeg trak ham i ærmet og fik ham med ud på toiletterne, han skulle bare ikke røre Melanie. Det kan godt være at jeg leger lidt med hende, måske ret meget. Men på den anden side er der bare noget ved hende, som virkelig tiltrækker mig. Ja det er måske svært at tro på, men jeg kan jo godt lide hende. Nu indrømmer jeg det jeg kan lide hende mere som en ven, men efter min mening kan jeg ikke have en kæreste, som mit citat altid fortæller mig "Kæreste = Intet ry, som jeg skal leve op til." Det er måske lidt underligt at jeg går så meget op i det, men jeg gider bare ikke være en lille nørd, som selv bliver mobbet af dem som er som mig. Det er mit job og ingen andres.
"Du holder dig fra Melanie, er du med?" Snerrede jeg af Jason, han nikkede forsigtigt. Nu var han da på plads, så behøver jeg ikke at være bekymret for det mere.

Melanies synsvinkel

 

Jason var lige gået med Justin ud på toilettet, jeg havde stadig ikke helt fundet ud af hvad der forgik. Noget siger mig at denne aften vil blive speciel, jeg har fået mit første kys hvad mere kan jeg forlange? Måske at det var Justin i stedet, for jeg føler jo ikke rigtig noget for Jason, han er bare en rigtig god ven. En ven som jeg stoler virkelig meget på, og jeg holder også rigtig meget af ham.

Jeg kunne se at Jason og Justin kom tilbage, jeg kiggede hen mod Justin og så hans virkelig vrede øjne. Hvorfor stoppede han os overhovedet? Kan han måske også lide mig? Hvad snakker jeg om, der er ingen der kan lide mig.

Jeg gik hen til baren og fik en ny drink, jeg var gået hen og blevet godt stiv. Det er første gang jeg er til en fest, og det er første gang jeg drikker, så jeg er okay stolt at jeg kunne holde til så meget alkohol. Jeg har aldrig været til fest før fordi jeg aldrig har været drikke typen, og folk gider mig ikke så jeg er aldrig blevet inviteret.

"Hva' så babe, skal vi danse?" Kunne jeg hører en hviske i mit øre, jeg vente mig om og fik hurtigt øjenkontakt med Justin, han har virkelig de mest fantastiske øjne, de er helt Lyseblå. Det er faktisk meget underligt fordi han har brunt hår, så jeg synes at det gøre ham virkelig speciel med blå øjne.

"Det kan vi godt." Svarede jeg ham. Han tog min hånd og førte mig ud på dansegulvet, der kom en stille sang om det var noget Justin havde valgt eller om det bare var skæbnen vidste jeg ikke, og hvis jeg skal være helt ærlig er det også lige meget. Her står jeg så med min drømmefyr, som jeg er lidt vild med, eller faktisk meget vild med.

Vi dansede tæt op ad hinanden, da musikken stoppede stod vi alle sammen og kiggede op på Dj'en. Jeg kunne svagt hører at Justin slugte en klump i halsen, hvad skulle der ske? Jeg kiggede over på Justin, og smilede svagt til ham, men han smilede overhovedet ikke tilbage. Hvad var der i vejen med ham, han kunne gå fra glad til trist med det samme.

"Der er noget Justin gerne vil fortælle." Sagde Dj'en, alle menneskerne stillede sig i en ring omkring os. Noget som jeg fandt virkelig mystisk, jeg kiggede over mod Justin igen, og så at han slugte en klump i halsen igen. Var han nervøs over noget eller hvad? Jeg var helt forvirret, hvad skulle der til at ske nu?

Justin kom helt hen til mig, han lagde blidt sin hånd på min kind og førte hans hoved tættere og tættere på mit. Der var kun få centimeter i mellem os, han tog det sidste skridt og pressede vores læber sammen. Der gik små stød igennem min krop, det var helt sikkert at jeg var forelsket i Justin. Og nu tror jeg rent faktisk at han også godt kan lide mig. Vi trak os begge to fra hinanden, menneskerne som havde dannet en cirkel rundt om os huede og piftede, jeg kunne svagt mærke at mine kinder blev røde.

"Vil du være min pige Melanie?" Spurgte Justin, mens vi havde øjenkontakt, det lignede virkelig at han mente det. Det her var min store chance for at få en kæreste, og det skulle jo helst ikke gå til spilde, og slet ikke når jeg faktisk godt kan lide ham.

"Ja." Svarede jeg, han smilede over hele hovedet, og igen begyndte folk at klappe og pifte. Justins hoved nærmede sig mit igen, og som sidst plantede han igen sine læber på mine. Han trak sig lidt efter, selvom jeg ikke havde noget i mod hvis det varede i længere tid.

Justin gik op på et bord, hvad ville han mon nu. Jeg var seriøst den lykkeligste pige på denne jord, og intet kunne ødelægge denne dag. Justin var min, og kun mig.

"Melanie, det hele har været en joke. En stor fed joke, jeg ville aldrig komme sammen med en som dig. Prøv lige at kig på dig selv." Sagde han, han gik ned fra bordet og gik helt hen til mig. "Hvis du nogensinde nærmer dig nogle fra mit slæng, eller hvis du kysser Jason igen, så får du tæv. Er du med.?" Snerrede han af mig, kunne det her virkelig blive meget værre? Han har ydmyget mig totalt. Jeg kunne svagt mærke tårerne rende ned af kinderne på mig. "Er du med.?" Spurgte han igen, bare mere skarpt. Man kunne tydeligt se at han var vred.

"Ja." Svarede jeg ham helt enkelt. Jeg kunne med et sæt se hans hånd svæver igennem luften og direkte ind i maven på mig. Luften røg ud af mig så jeg kom med et lille støn, jeg gik et par skridt tilbage for at få min vejrtrækning helt tilbage.

Menneskerne i cirklen havde det sjovt, jeg kiggede rundt på dem alle sammen og kunne hurtigt se at de alle grinte, men det var der jo selvfølgelig ikke noget nyt i. Jeg snøftede stille, og løb hurtigt ud igennem den cirkel de havde lavet. Hvordan kunne han gøre det? Jeg troede at jeg betød noget for ham, for første gang følte jeg mig tryg ved en person, men nu er det hele spildt. Jeg mistede det hele, jeg vil ikke mere. Jeg vil væk fra denne grusomme verden for altid.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...