Stay strong

Pigen ved navn Rose, går på den kendte 'vampire akademi' skole. Den nye lære Luke, er måske noget af en snack. Han er lækker, ung og dejlig ... faktisk?.. ubeskrivelig. Rose falder skam meget hurtigt for den charmerende Luke, men så er der jo bare det med han er lære ... nok ik så fedt?. En helt almindelig dag, ender det med at Rose for et uventet besøg på værelset. Tingene bliver sort for hende, og næste dag da hun vågner op, ser hun sig selv, hænge i luftet cirka 1 meter over jorden, hendes arme som er bundet fast i kæder. Luke og Sofia - Rose's bedsteveninde - finder hurtigt ud af Rose er væk ... da de så prøver at finde ud af hvor hun er henne, finder de da hurtigt ud af hun er hjemme hos hendes eks-kæreste. Brækket ribben, dårlige lunger og dårligt hjerte er hvad der sker efter hendes eks-kæreste har tortureret hende. Hun bliver passet hjemme hos Luke i noget tid?. Men er det normalt når hun tager hjem derfra?, kommer nogle følser frem?, hvad kommer der til at ske? Læs med!:)

12Likes
36Kommentarer
1366Visninger
AA

16. Måske er det sidste gang vi ser hinanden.


(Drøm ..) "Jeg rejser" hans normale sexede dejlige hæse stemme, lød for første gang kold. Langsomt ændrede mit ansigt sig fra Overrasket til skuffet, men også sur. "Fedt" svarede jeg kort og koldt. Jeg låste min dør op. "Ka du ik sige andet?" spurgte han irriteret, "Hvad skal jeg sige?" spurgte jeg ligegyldigt. Åbnede døren og trådte ind, vendte mig om imod Luke og så på ham, "Held og lykke, go tur?" svarede Luke, og så afventende på mig, som han forlangede jeg i det mindste bare ville sige et sidste sødt ord til ham, eller kramme ham, måske give ham et kys?. Men ... NEJ!. "Jamen, held og lykke? og god tur" svarede jeg og kiggede koldt på ham. "Du for meget" grinte han ironisk. Sparkede til noget på jorden og vendte sig om og gik. Langsomt kiggede jeg ned og så en buket smadret blomster ..         (Drøm slutter)

Med et sæt slog jeg øjne op, en hurtig vejrtrækning. Satte jeg mig med et sæt op i min seng, og så rundt i min stue. 

Hurtigt gik det op for mig, hvad der var sket igår. Jeg slog hurtigt dynen væk fra min halv varme krop. Sprang ud af sengen, og fløj hen til min tøj komode. Trak et par grå 'Everlast' bukser op, da det var dem der lå øverst. Og en hvid stram bluse, da den også lå øverst ved bluserne. 

Hurtigt trak jeg ned/op i tøjet, derefter fandt jeg et par strømper. Fik dem op over fødderne, også fandt jeg mine hvide bamsesko frem, trak dem hurtigt op over fødderne, inden jeg hurtigt løb ud i køkkenet, nåede lige at gribe fat i et gråt halstørklæde som hang i skabet ude i gangen. Nøglerne fik jeg hurtigt fat i, derefter løb jeg ud af huset, låste min dør og skyndte mig at løbe hen til elevatoren som tog hundrede år om at komme ned. 

Mens jeg stod i elevatoren, fik jeg sat mit hår i en højhestehale, som faktisk blev flot?. Fjernede det meste af mit makeup rester som jeg havde under mine øjne, og jeg lignede nu en som rendte afslappet rundt, dog med et nyt lag makeup. Der var intet under mine øjne af makeup rester mere. Mit hår sad perfekt, dog kunne man godt se det var en hurtig lavet hestehale. 

Den velkendte 'pling' lyd lød, inden jeg hurtigt løb ud fra elevatoren, og ud af blokken,  og løb så hurtigt jeg kunne hen til min lille hvide Audi. 

Hurtigt trykkede jeg på lås op knappen, som sad blandt alle de tusinde andre nøgler og bamser som hang på mit nøglebundt, hvilket fik det til at rasle en del da jeg løb. 

Hurtigt bankede jeg på døren til Luke's lejlighed. Men ingen svarede/åbnede. Så jeg fandt hurtigt hans ekstra nøgle jeg havde fået til huset, låste døren op, og trådte ind. 

"Luke?" råbte jeg og så rundt. Intet svar. Jeg gik stille ind mod soveværelset, hvor jeg fik et stort chok. En smuk knap så høj kvinde med en lille pige i hånden gjorde rent. 

"Det må du undskylde" grinte hun uskyldigt. "Hvor Luke?" spurgte jeg forpustet, "han er kørt" svarede hun og så skuffet på mig. "Dammit!" mumlede jeg irriteret, og vendte om for derefter at storme ud af lejligheden. Dog gik jeg nogle skridt tilbage og stak hovedet ind at dørkarmen. 

"Hvor uhøfligt af mig. Undskyld, jeg er Rose ... ved ikke om du  har hørt om mig, men jeg skal altså skynde mig videre" svarede jeg hurtigt, og løb ud af lejlighede ned til min bil, også var det bare med fuldfart hen imod lufthavnen. 

Jeg var endelig nået lufthavnen, og tro mig ... DEN VAR FYLDT!.

Mænd som stod i uniformer, og var på vej hen imod flyet, en masse mennesker som stod og vinkede, græd ... osv!. 

Jeg maste mig igennem flokken med mennesker, og kiggede nu efter Luke. 

Pludselig kunne jeg smage smagen af saltvand, og uden jeg selv havde lagt mærke til det, var tårene begyndt at drøne ned af mine kinder. 

Frustreret tog jeg mig til panden med min ene hånd, og kørte rundt i hovedet med den. Jeg  vidste Luke var iblandt dem her ..!. Meningen var ikke det skulle ende sådan her.. Jeg ville ikke sige farvel sådan her. Måske for jeg ham aldrig at se efter det her?.. 


Jeg ved ikke hvorfor, men mine øjne blev ved med at flyve rundt i halen ... som om jeg forventede at se nogle jeg kendte ... men, jeg havde jo sagt farvel til dem i morges?.. Måske Rose?, ej come' on Luke .. 

Mine øjne stoppede pludselig ved en velkendt person?, iført noget hurtigt, afslappet tøj. Det lyse hår som var blevet sat op i en højhestehale ...  håret hang ned langs den ene skulder og stoppede nogle centimeter under brystet. 

Hun virkede bekendt. Det store nøglebundt, der raslede hele tiden. Det var som alt stoppede!... ROSE! ... DET ER ROSE!. 

En masse tåre drønnede ned langs kinderne på hende. Hurtigt vendede jeg hovedet, og så ligeud. Vi gik gennem et langt rør, og skulle så op af nogle trapper og sådan for at komme ind i flyet.

Vi var præcis 500 mænd ... der skulle i krig. 


 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...