Stay strong

Pigen ved navn Rose, går på den kendte 'vampire akademi' skole. Den nye lære Luke, er måske noget af en snack. Han er lækker, ung og dejlig ... faktisk?.. ubeskrivelig. Rose falder skam meget hurtigt for den charmerende Luke, men så er der jo bare det med han er lære ... nok ik så fedt?. En helt almindelig dag, ender det med at Rose for et uventet besøg på værelset. Tingene bliver sort for hende, og næste dag da hun vågner op, ser hun sig selv, hænge i luftet cirka 1 meter over jorden, hendes arme som er bundet fast i kæder. Luke og Sofia - Rose's bedsteveninde - finder hurtigt ud af Rose er væk ... da de så prøver at finde ud af hvor hun er henne, finder de da hurtigt ud af hun er hjemme hos hendes eks-kæreste. Brækket ribben, dårlige lunger og dårligt hjerte er hvad der sker efter hendes eks-kæreste har tortureret hende. Hun bliver passet hjemme hos Luke i noget tid?. Men er det normalt når hun tager hjem derfra?, kommer nogle følser frem?, hvad kommer der til at ske? Læs med!:)

12Likes
36Kommentarer
1367Visninger
AA

15. "Jeg rejser"


(2 dage senere)

Det var idag jeg skulle sige det til Rose. Fortælle hende, at det ikke er sikkert vi ses mere efter i morgen. Jeg skulle rejse med en masse andre ... vi skulle i 'krig' imod en masse Vampire Skyrim. 

Det var ikke noget jeg selv havde valgt ... det var noget jeg skulle. Jeg er over 18. Og skal derfor i krig, blandt en masse andre der også er over 18 eller lige blevet. Det er en pligt. Nogle kommer levende der fra, mens andre ...ik. 

Selvfølgelig håber vi alle vi kommer levende der fra, men hvem ved?.. kun skæbnen. 

Nok om det. 

Jeg havde fundet et par blå Adidas bukser, samt en meget meeeget tynd bluse, med hætte i grå. Mine grå Supra, og min sorte taske, til alle mine ting. Min macbook, og hvad jeg nu alt fik brug for. 

Efter jeg fik gjordt mig klar, sat hår og sådan, forlod jeg huset. 

 

Min bil blev parkeret på den sædvandelig plads. I et roligt tempo bevægede jeg mig op imod indgangen, hvor elever var begyndt at strømme ind. 

"Eyyy Luke" blev der råbt rundt omkring, hvilket fik mig til at gøre et nik over imod dem, eller sende dem et smil. 

"Taark" smilte jeg venligt, mens jeg gik ind af døren til skolen, som en der hedder Anika holde for mig. Som jeg bevægede ind på skolen rendte en masse mennesker på omkring min alder forvirret rundt. Det var sikkert dem der også skulle sendes der hen ligesom mig. 

De sidste timere var begyndt, folk kom løbende ind til alle timer. Som jeg kom ind af døren til klassen jeg nu skulle have -hvor Rose sad iblandt-  var en masse lam, men larmen blev dog dæmpet, eftersom de har stor respekt til mig alle sammen. 

Mine ting smed jeg på kateteret, samt jeg placerede min røv i stolen som hørte til kateteret, smækkede bene op på bordet, og ventede nu ellers bare på de sidste kom ind af døren. 

"Er vi her alle sammen?" spurgte jeg og så ud over klassen. "Super. Op med jeres hæfter og matematik bøger" sagde jeg højt, og så rundt i klassen. 

 

"Ja ... Lucaaaas!" smilte jeg, lukkede mit ene øje, da jeg ikke var sikker på at det var Lucas drengen hed, men pegede heldigvis ned på ham. 

Det rigtige tal blev sagt hvilket fik mig til at klappe. "Nemlig. Også kommer du lige her op, og skriver hvordan du fik hele lortet til at passe sammen" smilte jeg smørret, og løftede øjenbrynene op og ned af rent provokation. 

"Seriøst?" råbte han irriteret, "Helt seriøst" smilte jeg flabet, og rakte kridtet ud. Jeg sad stadig med bene op på karteret. Man sad virkelig godt sådan her. 

Lucas tog irriteret kridtet ud af min hånd, og begyndte at skrive nogle tal op på tavlen, automatisk kiggede jeg hen på døren, hvor et lille vindue hva'. 

Jeg fik øje på noget bekendt, hvilket fik mig til at knibe øjne sammen, og kigge ekstra meget. 2 velkendte ansigter stod og vinkede. Den velkendte lille pige på 2 et halvt år, sad i armene på en velkendt dame som var midt i 20'erne ligesom mig. 

Et stort smil formede sig på mine læber, inden jeg vinkede til dem begge. 

 

Jeg havde nu rejst mig op. Jeg fik smurt armeerne på min bluse op, mens jeg stod med kridtet i min ene hånd, den anden hånd, var placeret i lommen på mine bukser, og roede rundt, ikke efter noget specielt. Bare en vane.  

".. og sådan fik jeg så talet" sluttede Nelle sin forklaring omkring hvordan hun fik svaret. "Super Nelle" smilte jeg, vendte mig imod tavlen, og skrev så et tal op. 

"Jaaa, skal vi ikke bare sige at de sidste 15 minutter, kan i tage i jeres mappe" smilte jeg, så rundt på alle i klassen, der nu var igang med at finde deres mapper frem. 

Et lille pige skrig lød, inden jeg kunne mærke nogle små arme omkring mit ben, hvilket fik mig til at kigge ned. Et eeeeenormt smil blev placeret på mine læber. 

Jeg lagde hurtigt kridtet fra mig, og bukkede mig forover, hvor jeg greb fat rundt om den lille pige som faktisk havde et navn. Emma. Hun slap grebet fra mit ben. Jeg kastede hende op i luften, hvilket fik hende til at flække af grin, derefter greb jeg hende igen, og holde hende tæt indtil mig. 

"Hvaa så prinsesse?" grinte jeg, og kyssede hende på kinden. Den ellers så smukke langhåret krøllet brunette kom gående ind af døren, i hendes fine blomstret kjole, med et par hvide ballerinaer og en fin hvid håndtaske. 

"Hva' så?" smilte jeg, og trak Amanda ind i et stort kram. "Hvis i vil arbejde med musik, så bliver det i høretelefoner, og hvis i vil arbejde sammen, gør i bare det" smilte jeg venligt. 

Langsomt bevægede jeg mig ud af døren bag Amanda, med lille Emma i mine arme. Jeg nåede lige at skimte et blik af Rose, som sad med store øjne og kiggede på Sofia som sad på samme måde. 

Uhh ja, det kunne være en god ide hvis jeg forklarede jer det. Amanda, er min storsøster. Hun er 2 år ældre end mig, og Emma er så hendes Datter, og min niece. 

Vi ligner faktisk hinanden utrolig meget, men man kan dog ikke altid se det, eftersom min søster jo har makeup på, og gøre nogen gange så man ikke altid kan se det. Det ikke fordi hun bruger meget. 

Amanda og Emma, er dem som skal være med til at passe på min lejlighed mens jeg er væk. 

"Jeg kommer hjem når jeg har fri, okay?. Nøglerne er her" jeg rakte Amanda nøglerne, kyssede hende på kinden og Emma i panden, inden jeg åbnede døren til klassen og bevægede mig der ind. Mig og min søster havde altid haft et specielt bånd til hinanden. Vi var som bedste venner, kunne fortælle hinanden alt. 

" ... IT WAS ALWAYS YOU!" skreg Rose og Sofia i munden på hinanden, hvilket fik dem og en masse andre til at grine. 

"Det lyder som du knepper får når du synger!" grinte Rose højt, hvilket fik alle de andre til at flække af grin. 

"Jeg kan ik ... FÅ V-VEJRET!" grinte Sofia. "DET LYDER IKKE SOM JEG KNEPPER FÅR!" råbte Sofia efter at have fået vejret igen. 

"Nej nej, undskyld.... Det lyder mere som du er igang med at trimme nogle boller, hvilket du ikke nyder, og på en måde gøre!" grinte Rose, hvilket også fik mig til at grine, og det endte så med hele klassen pludselig grinte. 

"Skal vi ikke bare sige vi slutter for idag!" smilte jeg og så ud over klassen. Pakkede mine ting sammen. Og forlod så klassen.

Klokken var blevet omkring 6. Jeg, Amanda og Emma havde fået spist. Jeg havde fortalt dem jeg skulle hen til en 'kæreste' og snakke. Også med  ''' tegn. Jeg havde nemlig fortalt Amanda alt omkring Rose. Vi var ikke kærester, men havde en flirt. 

"Når men, held og lykke din ged" smilte Amanda, og gav mig en knus. "Jeg takker!" smilte jeg stort. Bukkede mig ned for at give lille Emma et kram. 

Hun sad med numsen i vejret, mens hun så noget på Nickelodeon. 

"Vi ses senere" smilte jeg, tog fat i min mobil, nøgler og hvad jeg nu alt skulle bruge. Inklusiv en blomstebuket jeg havde købt. 

 

Jeg var endelig nået blokken Rose boede i. 

Langsomt traskede jeg ind af døren til blokken, trykkede på knappen til elevatoren. En lille 'pling' lyd lød, når elevatordøren åbnede sig. 

Roligt trådte jeg ind i elevatoren, trykkede på knappen til det etage nummer jeg skulle op til. 

 

Den rolige lyd af elevator musikken, lød mens elevatoren langsomt bevægede sig op af. Døren til elevatoren åbnede, og langsomt bevægede jeg mig hen imod den velkendte dør. 

Jeg stoppede op foran døren. Tog en dyb indånding inden jeg bankede på døren. 

 

Jeg tror jeg stod i nogle minutter, inden det gik op for mig at Rose ikke var hjemme. Lyden af et par stiletter kunne høres mens et par raslen nøgler. 

Det brune knap så lange hår, og den røde hud kom sig til kende om hjørnet. Sofia. "Luke?" spurgte hun overrasket og så på mig. "Ved du hvor Rose er?" spurgte jeg, og ignoreede hendes overrasket kommentar. "Ja?, hun er ude med Michael?" svarede hun overrasket, og så på mig med et løftet øjenbryn. 

"Når ... ved du hvornår hun kommer hjem?" .. jeg var... næsten helt mundlam. Overrasket?. Rasende?. Forvirret?. "Desvære ..." svarede Sofia helt tabt. "Men jeg skal altså videre" sagde hun pludselig. "Ja okay, ses" svarede jeg kort. 

Lyden af hendes sko, forsat lige forbi mig, stoppede dog et par døre væk fra Rose's. Hun bankede kort på døren inden hun gik ind. "Skaaat! Du SVA-" mere nåede jeg ikke at høre, da døren blev smækket i. 

Jeg havde stået her ude i cirka en halv time. Langsomt lod jeg mig glide ned langs væggen bag mig. Smed blomsterne på måtten ved siden af mig og tog mig frustreret til hovedet. 

Lyden af en par stiletter og et højt grin lød. "Men jeg bliver altså nød til at smutte nu. Jeg er kommet hjem, i SIKKERHED!. Jeg ringer senere." Stemmen lød velkendt. Grinet det samme. 

Skoene nærmede sig. Hvilket gjorde det højre. "Luke?" lød den velkendte stemme. Jeg løftede stille hovedet fra mit ærme. 

Sur, irriteret og skuffet, rejste jeg mig op. "Jeg rejser" svarede jeg kort, måske en smule koldt. Rose's ansigt skiftede fra overrasket til en smule skuffet, men også koldt. "Fedt" mumlede hun kort. Låste sin dør op og trådte ind. 

"Ka du ikke sige andet?" spurgte jeg irriteret. "Hvad skal jeg sige?" spurgte hun og åbnede døren. "Held og lykke?, god tur"  svarede jeg, og så afventende på hende. "Jamen, held og lykke? og god tur" svarede hun og kiggede koldt på mig. 

"Du for meget" grinte jeg ironisk sparkede til blomsterne, og vendte om, hvorefter jeg begyndte at gå imod elevatoren. 

Surt, smækkede jeg bildøren i, låste bilen, og gik med sure skridt hen imod opgangen til mit hus. 

Åbnede døren hårdt, hvorefter jeg selv lod den klappe i. Tog elevatoren, hvor musikken normalt var ... fin nok, men denne gang gjorde den mig fandme sur. Nok fordi jeg er sur i forvejen ...

Irriteret hamrede jeg min hånd ind i elevator væggen, hvilket fik lyset til af flimre. "Fucking mit liv" skreg jeg, mens jeg fustreret lod mit hoved ramme væggen i elevatoren. Jeg som troede vi havde noget. 

 

Døren til elevatoren åbnede sig endelig. Og jeg var skam ikke langtid om at forlade den, og låst døren til huset op. Smækket den i igen. Mine sko blev smidt på gulvet, mine nøgler blev smidt hen af bordet. Samt jeg fucking surt, fik smidt mig i sofaen. 

Smed min trøje på gulvet, og det samme med mine bukser. 


 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...