Strong - One Direction (HH2B)

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 7 sep. 2014
  • Opdateret: 28 dec. 2015
  • Status: Igang
Dette er 2'eren af "Happy Home [1D]", så jeg vil anbefale at læse den først :) Tjek eventuelt min liste med serien, så er det lettere at finde den ;) Credit til: Annabell B.<3

20Likes
4Kommentarer
5494Visninger
AA

6. School... Wait: First Harry.

"Jeg skal i skole," siger jeg.

"Hm…" lyder det.

"Ooog… så går det jo ikke, jeg ligger her," sukker jeg.

"Nej?" Harry krammer mig bagfra så jeg ikke kan komme fri.

"Fint, så vi enige."

Der er lang pause, mens vi ligger på sofaen. Jeg kan mærke hans åndedræt i min nakke. Han trækker vejret som en elefant nogle gange. Som om han hyperventilkulere. Det kan også være han gør. 

Hvis du er i tvivl om, hvad det er, er hyperventilation kraftig vejrtrækning. Man kan ikke trække vejret stille og roligt, og jeg tror de fleste mennesker har prøvet det. Vi lærte om det i fysik, just so you know.

"Slip mig, og bær mig i skole, tak."

"Ligger godt, gør du ikke?" siger Harry og prøver at tale udenom.

"Harry."

"Sofaen er faktisk meget bedre end sengen."

"Harry."

"Faktisk kunne vi godt sove her, ikk?"

"Harry."

"Hvad hvis vi tager dyne og ser film?"

"Harry."

Hvis du ikke har lagt mærke til det, har jeg faktisk sagt Harry fire gange i træk. Han må være spasser. 

"Harry."

Fem gange.

"Hvad..?"

"Hvad er der galt?" jeg vender mig om og kigger ham ind i øjnene.

De er klare, så klare som krystaller, næsten som glas med blåt skær. 

​"Niall…" hvisker han.

"Hvad med ham?" spørger jeg, selvom jeg godt ved det.

"Han, han, han…"

"Hvad han?" jeg sætter mig op af sofaen og trækker ham med.

"Han.. han… han har ringet til mig."

Kender du det der med, man ikke rigtig ved hvad man skal sige? Nå, tillykke. Men sådan har jeg det altså ikke lige nu. Jeg ved, hvad jeg skal sige, men tungen… der er ikke noget galt med den… men… stemmebåndet gider ikke virke. 

SHIT.

ER. JEG. BLEVET. STUM. ?. !.

"Han sagde, han ikke tænkte på andet end dig. Du var hans drømme billede, og…"

"Harry."

Oh god, jeg var lige ved at tro, jeg var blevet stum...

"Jeg ved ikke, hvad jeg skal gøre, for han er en af mine bedste venner i hele verden. I hele universet. Han er den jeg tror på, når han siger noget, men nu… nu er han forelsket i den pige, jeg elsker allermest på hele jorden. Hvad skal jeg gøre?"

Okay. Nu må jeg sige. Jeg har ikke noget at sige nu. 

Faktisk slet ikke. Jeg er ikke stum. Jeg er heller ikke dum… jeg er heller ikke dårlig til at rime. Okay, det ligemeget.

"Det er okay, hvis vi kan tale om det senere…"

"Nej… det gør ikke noget. Den skole betyder ikke rigtig så meget lige nu."

Jeg kysser ham og siger farvel. Tager min taske, og giver ham endnu et kys inden jeg suser ud af døren. Den er ti minutter i, så jeg kan lige nå det, men jeg har ikke rigtig noget at sige. Ikke noget at tænke over nu. Han er fortabt i følge ham. Gider ikke noget nu.

Da jeg sidder i den røde bus på vej til skole, opdager jeg pludselig, at jeg sidder og stener. 

Shit.

Faktisk skulle jeg havet været af sidste gang, jeg når hurtigt at trykke STOP, og træder ud af bussen så snart der kommer et stoppested. Nu handler det bare om, at jeg kommer til skolen i tide. Ellers fører der nok en eftersidning med. Og det er ikke godt, især ikke når min kæreste er nede i kulkælderen.

Jeg løber alt det jeg kan, ned af gader og stræder indtil jeg kommer til en vej, som jeg genkender. Løber ned af den, og drejer skarpt af en side vej til højre. Endelig. Skolen.

Der er stadig et par elever udenfor, så jeg håber, det tyder på at jeg ikke kommer for sent alligevel, trods Harrys klynkende undskyldninger.

Jeg spæner op til døren, hurtigere end nogensinde før, og når lige ind før en lærer kommer og tjekker tiden. 

Puha.

"Hej søde! Vi har ventet på dig!" pigerne står ved skabene, faktisk alene på gangen og smiler.

"Ehm.. tak. Det behøvede i altså ikke…"

"Jow… hvorfor ikk?"

Jeg smiler bare, og går ind til højre, men når lige at blive stoppet af pigerne.

"Nej, her i pigeklubben siger vi altså ordentlig farvel til hinanden. Du er jo med, ikk?" Molly smiler og kaster med sit mørkebrune hår. 

"Jow…"

"Så farvel," siger de og krammer mig allesammen i én stor fælleskrammer. 

Jeg fatter dem ikke rigtigt, de virker så falske allesammen. Ikke sådan falske på den måde, men som om de kun vil være sammen med mig på grund af Harry. De smiler falsk, opfører sig falsk og siger tingene på en falsk måde.

"Ehm… farvel," siger jeg bare, og skynder mig for en gangs skyld ind i klassen.

Jeg skuler ud over klassen, der er i ét stort rod af teenagere og kraftig parfume. Jeg finder en plads, men så snart jeg nærmer mig den, når en at sætte sig på den, og sådan fortsætter det indtil jeg har gjort det tre gange. Jeg finder endelig en plads bagi, hvor der ikke sidder nogen ved siden af. 

Jeg gør mig klar; tager lortet op, finder penalhuset frem og hænger min taske på ryggen af stolen. Tager min cardigan af og tager min telefon frem.

Tjekker Instagram, twitter og Facebook. Lægger et billede op af mit selfie fra i går, hvor jeg sidder og spiser chips med Harry og skriver: "Nothing better than a sunday with chips and him *hjerte*"

Allerede efter et par sekunder er billedet oppe på de to tusind likes og kommentarer. Shit, man bliver virkelig populær af Harry, det må jeg sige.

Jeg har så også min blog så det er klart at jeg har næsten en million på alle medier undtaget facebook, hvor jeg har alt for mange anmodninger.

"Må jeg sidde her?" jeg retter blikke mod en pige med mørkt mellemlangt hår og mørke øjne. Ikke fordi hun ser specielt udlandsk ud, faktisk ret normal, men hun har en del mascara på. 

"Selvfølgelig," smiler jeg, og forgaber mit blik i telefonen.

"Du er ny ikk?" spørger hun efter lidt tid.

"Jow," nikker jeg uden et blik fra telefonen.

"Har jeg ret i, at du er Harry nye kæreste?" spørger hun og smiler med sit hvide tandsæt.

"Du har helt ret," griner jeg, og lægger telefonen ned i tasken. 

Hun smiler igen. "Pigerne taler helt vildt meget om dig, hvor fantastisk du er, hvor populær og smuk og alt det der pis."

Jeg griner. "Bare rolig, jeg er efterhånden vant til det, bare folk ikke går for meget amok."

Vi griner, faktisk griner hun lidt som en 5-årig, hvilket er totalt sødt. Hun har en mørkegrøn millitærjakke, et par denimshorts, mørke nylonstrømper og sort t-shirt. 

"Men… hvad var et for nogle piger?" spørger jeg, for jeg er bange for at det er dem, jeg går sammen med.

"Nårh… det er selvfølgelig bidronningerne. Totalt One Direction fans. Molly er sikkert den eneste. Hun kan med et smølfespark forvandle pigerne til det, hun har lyst til."

Jeg får en grim smag i munden. Birdronning. Molly. One Direction fans. Der danner sig et billede af dem. Dem som jeg troede var så søde, er i virkeligheden bidronninger. Shit.

Bidronningerne er de værste på hele skolen. 

"Shit."

"Jaer, det samme synes jeg!" fniser hun. "Altså ikke for noget, men jeg er ikke så vild med One Direction. Selvfølgelig kan jeg godt lide dem, men det er ikke fordi jeg skriger. De er selvfølgelig nogle pæne fyre, mon ikke, men fan. Njarrh, ikke rigtig lige mig."

Jeg smiler. "Det er helt okay. Faktisk er jeg glad fordi du ikke er fan. Det får mig til at føle, at du ikke vil udnytte mig. Ligesom andre piger."

"Ja. Forresten er det ikke mærkeligt at blive stoppe på gaden?" 

"Jo, helt vildt! Jeg tror aldrig, jeg vænner mig til det. Jeg er jo ikke kendt på den måde som Harry er. Jeg er jo bare hans kæreste… og så blogger."

Vi griner.

 

__________________

Hej.

Håber sådan du kan lide det, for det er ret langt, hvilket jeg faktisk ikke

har prøvet før. Men tak fordi du lige læste. 

Btw, så mange tak for alle de søde beskeder på HH. 

- Bellaz  

 

 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...