Strong - One Direction (HH2B)

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 7 sep. 2014
  • Opdateret: 28 dec. 2015
  • Status: Igang
Dette er 2'eren af "Happy Home [1D]", så jeg vil anbefale at læse den først :) Tjek eventuelt min liste med serien, så er det lettere at finde den ;) Credit til: Annabell B.<3

20Likes
4Kommentarer
5478Visninger
AA

4. Parents.

"Skat, det skal nok gå," Harry kysser mig på kinden, som om han prøver at sætte plaster på såret. 

Men nej. Det virker ikke. 

"Nej. Det går ikke. Jeg vil ikke se dem."

Mine forældre er netop landet i Gatwick lufthavn, og er på vej til min søster. De har ikke skrevet det til mig eller noget. Udover nu selvfølgelig. De skrev jo for et par måneder siden, om de måtte komme. Men ikke at de ville komme. 

"Hvad hvis de bare er superglade og energiske, og så står jeg der og er pissesur?"

"Jamen så må du jo blive glad. Hvad gør dig glad?" Harry lægger armen om mig.

"Dig."

"Ja, men jeg er her jo. Hvorfor er du så ikke glad?"

"Fordi mine forældre kommer."

Han sukker. Hvilket jeg godt kan forstå. Jeg er pisse umulig. Sådan som et lille barn der skriger og vil hverken det ene eller det andet. Jeg kan godt se det. Men humøret vil bare ikke op.

"Du har da fået nogle veninder. Gør det dig ikke glad?" Luke er i gang med at lave brunch med hele mulivittten. 

Jeg kommer til at smile. Jeg ved ikke hvorfor. Bare fordi. Måske fordi jeg har Luke der laver brunch med alt fra æg til eksotiske frugter, og fordi jeg har Harry der prøver at muntre mig op med alverdens utænkelige måder. 

"Wohoo! Luke, hun smiler!" Harry springer op, og giver Luke et stort kram. Jeg himler bare med øjnene.

"Vi er de bedste, os kan ingen tæske!" Luke svinger Harry op i luften og de griner.

Jeg smiler bare, men er stadig ikke glad. Mine forældre kommer. Kommer. De kommer seriøst og ser mit hjem, min anden del af mig. Mit skjulested. De kommer og spiser og hygger sig med mig, Luke og Harry. De kommer og smiler falsk til mig, men krammer og græder og hele mulivitten. 

Nårh ja, og så min søster. Men hende har jeg det fint med. Det er bare mine forældre. De to værste personer i verden kommer og ser mit hjem.

"Skat, kom her!" Luke spreder armene, og jeg løber i mod ham. 

Det hele går i snegletempo. Luke smiler, Harry smiler, men indeni er de kede af det. Kede af det på mine vegne. Håber jeg da.

"Jeg ved godt det er den værste tid nu. Men: If you can't fly then run, if you can't run then walk, if you can't walk then crawl, but whatever you do you have to keep moving forward."

Jeg har aldrig hørt det citat før, men det gjorde mig glad. Glad for at stå i Lukes arme, min bedste ven in the world, med Harry der spreder armene omkring mig og Luke. Så er det det bedste at være her.

 

"De kommer skat!" næsten råber Luke, da vi hører fodtrin på trappen.

Jeg bider i min tunge, så slemt har jeg det, men jeg har ikke tid til at tage mig af den grusomme smerte. Jeg må videre.

"Åbner du?"

I lang tid sidder vi og stirrer på hinanden. Harry ser lækker ud med sit lidt lange hår, og sin pæne skjorte der er knappet et par knapper op. Ikke sådan som han plejer med halvt opknappet, bare lige lidt. Han har sine stramme jeans og sine læder "støvler". 

Luke er lige så pæn. Håret sidder strittende lidt til siden og tøjet sidder som det skal. Luke og Harry er bare perfekte. 

   Det ringer på. Jeg sidder bum stille, drejer mig, og løfter mig op fra stolen. Det hele går så stærkt, at jeg ikke engang er klar over, hvordan jeg er kommet herover. Jeg åbner døren og der står mine forældre. 

_________________

Hayy!

tak fordi du læste. Det betyder vildt meget.

Og endnu en gang tak for de 1,6 k visninger på Happy Home.

AAAAAAALT for glad for det. :)

Hej hej!

- Bellaz

 

 

 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...