Strong - One Direction (HH2B)

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 7 sep. 2014
  • Opdateret: 28 dec. 2015
  • Status: Igang
Dette er 2'eren af "Happy Home [1D]", så jeg vil anbefale at læse den først :) Tjek eventuelt min liste med serien, så er det lettere at finde den ;) Credit til: Annabell B.<3

20Likes
4Kommentarer
5476Visninger
AA

2. New Life.

"Er du klar?" spørger Luke og vender sig om mod mig. Lille mig. 

"Mhm, selvfølgelig," siger jeg bare, og kigger ned på min taske.

Bilerne stryger forbi ruden i London. Vi sidder i en sort taxa på vej til den nye skole. Jeg er bange for, at pigerne kan genkende mig. Eller drengene for den sags skyld. 

   Jeg kiggede lidt ned af mit kluns. Jeg havde en blå nederdel (sikkert fra 90'erne) på, matchende knæstrømper med hvide kanter, endnu en matchende skjorte også med hvide kanter, stram, blå t-shirt, blanke høje hæle og hvidt slips. Jeg lignede en manga figur.

   High schoolen havde bestemt at jeg skulle have det her outfit på, og jeg var mega spændt, for jeg troede det var sådan noget mærketøj. Men så fik jeg det her i hænderne...

  Taxaen stoppede ud for en gul bygning. Den var kæmpe stor, meget større end den gamle. På billedet på computeren så den meget mindre ud. Piger og drenge strømmede ind i præcis det samme outfit som mig. Det lod ikke til, at det generede dem at gå i det samme tøj. Alle så så rige ud, så pæne.

   Jeg trådte ud af taxaen, og duftede til en hel ny duft end på den gamle. Det duftede af ny-vasket tøj og meget dyr parfume. 

   "Så er vi her, Ell. Flot skole ikk?" Luke åbnede døren fra taxaen. 

   "Så flot. Det ligner en berømthed-highschool."

Han grinede, og gav mig et kys på kinden. "Vi ses smukke. Jeg henter dig, så snart du skriver. Aftale?"

   "Jep. Savner dig allerede," sagde jeg med musestemme.

Han blinkede, og satte sig ind i taxaen igen og gav et luftkys.

   Skolen lå ikke på en gade, men på en vej. Den var omhegnet, hvilket var underligt for det var ikke en børnehave. Der var en grøn græsplæne og en kæmpe parkeringsplads. Borde og bænke var placeret langt væk fra hinanden og der sad mennesker ved alle. 

   Folk kiggede underligt på mig, og jeg følte, at jeg så meget anderledes ud end dem, selvom jeg jo havde det præcis samme tøj på. 

   Jeg luntede hen til den store jerndør, og den samme duft bare meget kraftigere, bød mig velkommen. 

   Indenfor var den hundreder gange større og meget højt til loftet. Gangen vrimlede med mennesker, og der var røde skabe på alle vægge. Jeg følte lidt, at jeg var med i "High School Musical".

   Jeg opdagede, at der hang et stort kort på væggen, og skyndte mig hen til det. Kiggede lidt diskret på det, for jeg gider ikke være den, der ikke engang kan finde rundt på en skole. 

   Pis. Kontoret lå helt i den anden ende af skolen, og jeg måtte hellere komme videre, for timerne startede om lidt. 

  

   Over døren stod der "Kontor". Jeg trak vejret dybt, før jeg åbnede døren, og lignede sikkert en idiot.

  Indenfor var der en hel anden duft en på resten af skolen. Der duftede lidt af mine forældres gamle tandlægeklinik; kaffe og sygehus. Der var meget mørkere end ude på gangen, selvom der faktisk var to kæmpe vinduer der fyldte hele væggen. Kontoret var lige så stort som mit gamle klasseværelse; en lille ventekrog med gamle stole der var piftet op med rød farve, et stort gulvtæppe med skolens leopard logo, og sorte lamper. 

  Ved skranken sad en meget kraftig, lyshåret kvinde med Harry Potter briller i hvid - ikke ligefrem min favorit - og et tætsiddende stewardesse-outfit. Jeg følte mig pludselig som en tændstik.

 "Undskyld, kan jeg hjælpe Dem med noget?" den lyshåret dame kiggede op fra sine papirer.

Jeg stod stadig i døren som, den nu nye pige. Jeg havde sat håret op i en hestehale, som jeg ellers aldrig plejede, og jeg havde ladet være med at oversminke mig, da jeg havde fået det totalt underlige outfit. Det eneste jeg havde på var mascara, lidt concealer da jeg havde sovet pissedårligt, og lidt læbepomade. 

  Jeg gik helt hen til skranken, og damen rykkede helt tæt på mig, som om hun skulle fortælle en hemmelighed. Hendes små, grønne øjne stirrede på mig. 

   "Jeg hedder Ella Hastings," fortalte jeg bare, og fik damen til at rode i papirer. 

Der kom nogle "aha" og "jeg kan godt huske dit navn". Jeg smilede bare lidt forsigtigt, og jeg er egentlig ikke sikker på, at jeg overhovedet smilede. Bare et lille genert et i hvertfald. 

   "Jeg mindes nok, at jeg lagde dem her," sagde hun. Hun gravede længe i en kæmpe stak, og fandt endelig hvad hun ledte efter i den nederste skuffe. "Jeg har dit skema, og et kort over skolen hvis du nu skulle fare vild ude på toiletterne."

   Det gjorde mig lidt nervøs, at jeg behøvede et kort, for det er altid mega nedern at gå rundt med sådan noget og spille ny.

   "Forresten hedder jeg Mrs. Harris. Du kan altid komme til mig, hvis der er noget," forsikrede hun mig, og forklarede de nemmeste genveje til lokalerne og alle mine timer. 

Så snart jeg kom ud af tandlægeklinikkens lugt, indprintede jeg kortet i mit hoved, og smed det ud i skraldespanden. 

 

Jeg fandt let lokalet, der næsten lå ved siden af kontoret. Det var fransk, hvilket lige var min kop te, men det var rimelig ligemeget.

   Timen var allerede startet, da jeg trådte ind i klassen, og læren kiggede lidt med et underende blik, da han var ved at forklare om grammatik. 

   "Jamen goddag," sagde han på engelsk og smilede.

Han var høj og tynd, skaldet og med smilerynker i hele fjæset. "Vi har en knagerække, Mrs. Hastings, som vi alle skal overholde. Behold dog bare skoene på."

   Jeg gjorde som han sagde, og afleverede en seddel som Mrs. Harris havde bedt mig om at aflevere. 

   Jeg var egentlig ret overrasket over, at han kunne huske mit navn. Det var jo ikke alle der lige hed Ella Hastings. 

   "Sæt du dig bare bagerst. Der er nogle ledige pladser."

Jeg valgte at sætte mig ved siden af en fyr ved navn Greg. Han var sød, og guidede mig igennem hvad de havde talt om. Det var sådanset den samme bog som på den gamle skole, og jeg havde faktisk lært det, som vi skulle lærer.

 

Harry:

Hvordan gik første skoledag søde?

Jeg smilede, og skrev hurtigt tilbage:

Mig:

Fint, mange tak. Godt nok har jeg kun mødt et par stykker, men ellers rigtig godt!

Harry:

Dejligt. Håber det bedste for dig. Savner dig, vi ses på fredag igen. :)

Jeg smilede igen, men fik så pludselig et stik i maven. Måske var Niall der? Jeg hader, når han viser de følelser for mig. Han flirter hele tiden, kan ikke holde til det mere. Niall ved jo godt, at det er mig og Harry.

 

_____________________

Yaaay, så er vi startet på den nye. Dette kapitel er ret langt. 

Jeg ved ikke hvorfor, men jeg havde lyst til at skrive lidt langt i dag. :)

Håber i har det fint, og nu får i hvad i har bedt om. Og tusind tak for de næsten 1.000 visninger,

på Happy Home :).

Grunden til at jeg skriver: (HH2B) er at det er Happy Home 2. Der er i forvejen en Happy Home 2'er så for ikke at i går ind på den forkerte, har jeg skrevet B til sidst, fordi jeg jo hedder

Bellaz -Bellaz. På den måde kan i adskille de to "serier".

xx Bellaz

 

 

 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...