Strong - One Direction (HH2B)

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 7 sep. 2014
  • Opdateret: 28 dec. 2015
  • Status: Igang
Dette er 2'eren af "Happy Home [1D]", så jeg vil anbefale at læse den først :) Tjek eventuelt min liste med serien, så er det lettere at finde den ;) Credit til: Annabell B.<3

20Likes
4Kommentarer
5476Visninger
AA

5. Mum. Dad. Sister.

De står foran mig. Med min søster i armkrog og med smilet malet på deres læber. Men da de ser mig. Tværes smilet ud. Som når man prøver at viske ud, men at det så bare bliver sløret og grimt.

Vi står lidt og kigger på hinanden. Min mor ligner mig lidt. Mørkt hår, mørke øjne, lidt brun, markerede kind ben og så ligeså høj som mig. Min far ligner meget min søster; høj, spinkel, dog mørke øjne, smilehuller og mørkblond hår. 

Min mor kaster sig imod mig, og jeg kan mærke hende græde. Hulke. Hun ryster helt vildt, og presser sig ind til mig som et lille barn. Hun kysser mig på halsen, og jeg mærker en lille klump spreder sig der. 

Hun trækker sig, og gnider sine øjne i ærmet imens jeg bliver overfaldet af min far. Jeg kan mærke hans tunge åndedræt, og hans hænder der borer sig ind i ryggen på mig. På en behagelig måde. Sådan en måde jeg ikke har mærket før.

"Lille skat," stønner min mor, da han har trukket sig tilbage. 

Jeg krammer min søster, dog ikke så voldsomt som før, og vi står lidt og hænger. Der er tavshed. Akavet tavshed, men på den gode måde. 

Min mor stryger mig på kinden, og jeg kan mærke mit smil brede sig endnu mere end før. De får kæmpet sig indenfor og får hængt deres jakker i gangen.

"Hvor er du blevet stor," far krammer mig igen. 

Sjovt nok, far. Du har ikke set mig i mange år, tænker jeg, men får dårlig samvittighed.

Harry og Luke hilser på dem, og vi sætter os ned om bordret. Lige pludselig begynder snakken om hvad de har lavet, og jeg kan slet ikke følge med. Jeg sidder bare og spiser, og koncentrerer mig om det, da min far spørger mig om alt muligt. Om hvordan det går og så videre.

"Det går da fint nok," får jeg mumlet mig frem til.

Han nikker og taler videre om et eller andet. Jeg føler mig lille. Lille over at sidde her og være midtpunkt, lille over at alle disse mennesker faktisk elsker mig, og lille over bare at sidde her hjørnet af bordret. 

Vi begynder at bære tallerkner tilbage til køkkenet da der er gået en time, og så begynder min far og Harry at se fodbold i fjernsynet. 

Vi piger og Duke sidder tilbage ved bordret og snakker. Min mor snakker meget. Om sit arbejde som tandlæge nede i Australien og om hvor meget hun har savnet mig.

Ikke en skid, har jeg lyst til at sige. Hun har jo overhovedet ikke skrevet eller skypet med mig, så hvorfor skulle hun dog have savnet mig?

  "Nå, det er ved at blive sent," siger min mor, da der er gået et par timer.

  "Vi må hellere hjem og lave frokost," henvender Eva og smiler. 

Jeg smiler falsk til hende, og strækker hals for at se hvordan det går med Harry. Han sidder og griner med min far og spiser chips. Usunde.

Mor kigger på mig, og opdager først dér hvor jeg havde stået og skævet på hende, at jeg glor igen. Hun smiler, laver kyssemund, og bære så sin tekop over i opvaskemaskinen. Der er lang tavshed efter alle havde været ovre med sin kop udover mig. Jeg har bare lyst til at de skred nu. Ikke fordi de er så irriterende, som jeg faktisk har regnet med, men jeg har brug for lidt luft. Også fra Harry og Luke. 

   "Nå, vi smutter," siger mor så, og går over i mod mig. "Det har været alt for hyggeligt, min skat," siger hun så og krammer mig.

   Hun dufter stærkt af parfume, meget af Chanel, og lidt af makeup. Hun krammer hårdt. Meget hårdt. Jeg er ved at blive mast, som om det er to, der prøver at mase mig.

  Far kommer hen og giver mig et lille kram, kysser mig på håret, og to minutter efter er de gået. Der er helt stille i lejligheden. Harry står bare helt lydløst og kigger på mig. Han smiler tilfreds, som om han ved, at det er gået bedre end forventet.

   "Hvad?" spørger jeg bare, og prikker ham i siden, så han bliver nødt til at bukke sig ned. 

Han griner bare, og sætter sig i sofaen. Jeg kigger på ham. Han er lækker. Meget lækker. Hans krøllede hår er snart ved at blive langt, men det ser bare flottere og flottere ud. 

  "Hvad?" vrænger han, som om han prøver at efterligne mig fra før. Spasser.

  "Hvad?" vrænger jeg endnu mere.

Vi griner, og jeg sætter mig ovenpå ham. Han kysser mig på halsen og krammer mig. Han er meget behagelig at sidde på, men for at gøre ham sur, presser jeg mig ned så han bliver mast i sofaen. 

​   "Rrrrr…" lyder det, og jeg griner. 

   "Hvor du irriterende, altså!" siger han, og skubber mig af så jeg falder på knæ.

  Jeg fniser bare, og går ud på badeværelset for at tage mig et bad. Jeg lugter. Eller så synes jeg bare det. Jeg var ellers i bad i morges...

 

______________________

Helllooooo.

Ved godt det her kapitel måske ikke var det bedste.

Men jeg følte ikke rigtig noget, men ville så gerne ud med noget.

Så jeg skrev det altså bare.

​Vær sød at like og alt det der, så vil jeg blive rigtig glaaaad.

Og så seeees vi. 

Hej-hej...

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...