Jazz, jordbær, regnvejr

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 5 sep. 2014
  • Opdateret: 6 sep. 2014
  • Status: Færdig
På samme vis som levende mister deres sanser, får døde dem forærende. // En forvandlingshistorie i tre kapitler.

6Likes
4Kommentarer
566Visninger
AA

3. Regvejr

- "Er du okay?"

Han kigger på mig, og han har blå øjne. Himlen er bagved ham. Det ser ud som om hans irisser bare er huller, som man kan se himlen igennem. All you need is love.

- "Hvad skete der? Kan du høre mig?"

Regn kunne godt være en slags musik. Dråberne lander ovenpå mig, i takt. De falder ikke alle sammen af, når man ligger ned.

- "Hallo!"

Jeg kan mærke det, når han rører ved mit ansigt. Måske er det mig han taler til.

Det ER mig han taler til. Det er meningen at jeg skal svare.

- "Hvorfor græd du?"

Hans ansigt ændrer sig. Det er noget, jeg kan se med mine øjne. Gad vide om alle øjne er blå. Verden er ret smuk. Og infernalsk.

- "Har du fulgt efter mig?"

Er det sådan de taler sammen? Stiller de bare spørgsmål? Skal man ikke svare på dem?

Jeg har ikke levet før, men jeg tror, jeg gør det nu. Jeg har kun været død. Folk tror ikke man kan være død uden at have været levende, hvilket er dumt, for har din neglelak været levende? Eller din telefon?

Hov. Det er meningen at jeg skal svare. Eller også skal jeg stille et spørgsmål.

- "Ligner jeg et menneske?"

John tager min hånd. Hænder er bløde og varme. Han siger noget med is på panden og at han har et kolonihavehus, og at jeg skal bare følge med.

Jeg siger, at der måske er nogen der har brug for at græde. Men der er lys, farver, lyd, kulde, varme. Det er noget, jeg tænker.

Jeg ved ikke om jeg kommer til at leve i 100 år, men jeg tror at jeg er den første baby der ikke er blevet født. Og nu ved jeg, hvem verden er. Jeg glæder mig til resten af mit liv.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...