Jazz, jordbær, regnvejr

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 5 sep. 2014
  • Opdateret: 6 sep. 2014
  • Status: Færdig
På samme vis som levende mister deres sanser, får døde dem forærende. // En forvandlingshistorie i tre kapitler.

6Likes
4Kommentarer
569Visninger
AA

2. Jordbær

Vandet er varmt. Jeg er ikke sikker på hvor det kommer fra, men jeg kan mærke det. Jeg kan smage det, og det smager af salt, og det minder mig om havet, og det er som om jeg er omgivet af bølger. Og det føles som om jeg smiler. Hvilket ikke giver nogen mening, for jeg kan ikke smile. Og jeg kan ikke græde.

 

Jeg ved ikke, hvordan jeg gør det, men jeg følger efter John.

 

Vi går. Ikke kun John, os begge to. Han går på grus, og det knaser når han går. Det knaser når jeg går. Jeg går på vådt grus, og det er koldt under mine fødder, og jeg er sulten og hårene rejser sig på mine arme. For dem har jeg, armene.

Bliver de engle, der ikke udfører deres arbejde, til mennesker?

Jeg er sikker på, at hvis jeg grinede lige nu, ville John vende sig om. Jeg ved ikke hvad han ville gøre efterfølgende. Det er dét der er problemet. Jeg har kun fornemmet tårerne, intet andet. Jeg ved jo ikke hvad der sker i verden. Folk tror at vi er uskyldige, fordi vi vælger at være det. Vi er uskyldige, fordi vi ikke kan se alt.

Vi kan slet ikke se. Men jeg kan.

Knas. uh-uh. ahøh, ahøh. Piv. Pib. Knæk. Dryp. Dryp. KRAAA. Sjuuusj. Rødt, blødt, hårdt, rødt, grønt, enormt, rødt, åndedræt. Mit eget åndedræt.

- "Nej, nej,  det er alt for meget!"

Jeg skriger, og jeg kan selv høre det. Det lyder alt for højt, når man er så tæt på sin egen mund. John løber. Han løber hen til mig. Jeg ligger ned på gruset, og jeg kan mærke at mit hår bliver vådt i nakken, og mine fødder gør ondt pga. stenene. John taler til mig, direkte.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...