Loving You Isnt Easy (1D,5SOS)

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 5 sep. 2014
  • Opdateret: 16 feb. 2015
  • Status: Igang
Sarah er 17, hun har hele sit liv været den upopulære pige, i de små klasser var der ingen der gad at være venner med hende, men nu er hendes familie flyttet fra London, til den lille anonyme by Hertford, hun har ingen ide om hvad der venter hende, er hun klar til sit nye liv?. (One Direction og 5 Seconds Of Summer)

3Likes
2Kommentarer
366Visninger
AA

5. Those Words

Sarah's synsvinkel

 

Jeg vågnede da kunne mærke det kolde gulv under mig, jeg kiggede op på mit vækkeur, 10 minutter til jeg skulle op, men nu var jeg jo allerede vågen, mindet om Luke's og mit skænderi ligger stadig dybt i mig, det er jo ikke en konkurrence, jeg er ikke nogen præmie man kan vinde! 

Jeg gik hen til mit walk-in og fandt det tøj jeg ville have på, gik ud på badeværelset, da jeg skulle til at have make-up på, kiggede jeg mig selv i øjnene, jeg kunne ikke genkende mig selv mere, siden hvornår var jeg blevet en pige, en af de populære drenge ville være venner med det giver ingen mening.

Tanken om skole idag var ikke sjov, at jeg skulle se Luke's kolde blik var ikke ligefrem fristende, men hvis det Luke sagde med Harry rent faktisk var sandt, ville jeg føle mig som en kæmpe idiot, men det kan jo også være Luke bilder mig noget pis ind, det er ikke altid man kender sandheden, nogle gange kunne det være dejligt at se sandheden med det samme, i stedet for at få kastet en løgn i ansigtet.

Da jeg var færdig havde jeg en halv time at slå ihjel, vi havde faste tider vi spiste morgenmad og aftensmad, mine forældre var travle mennesker, alt skulle planlægges, og intet måtte ændre sig, men det var blevet kedeligt, at have sit liv planlagt til mindste detalje, jeg skulle aldrig arbejde på et kontor! mine forældre ville have at jeg skulle være advokat, men jeg ville bare så meget mere end det, jeg vidste ikke hvad, bare noget kreativt.

jeg begyndte så småt at rydde op, jeg gik hen og trak gardinet op og åbnede vinduet, jeg kiggede hen på det store træ imellem mit og Luke's hus, jeg kiggede hen på hans vindue det var åbent, jeg kunne høre at han væltede over noget, jeg kunne ikke lade vær med at grine, lidt af ham.

"Udspionere du mig Sarah?" spurgte han da han må have hørt at jeg havde grinet af ham.

"Nej jeg åbnede mit vindue, kiggede ud, hørte et bump og en bandene, selvfølgelig griner jeg, det er jo sjovt" sagde jeg med en drillende tone, han smilede til mig, og jeg smilede tilbage.

"Kommer du ikke over?" spurgte han og kiggede mig i øjnene.

"Hvordan igennem træet, glem det" sagde jeg usikkert, jeg havde aldrig været speciel god til at klatre.

"Jeg hjælper dig, du falder ikke ned, jeg lover det" sagde han med en beroligende stemme, jeg nikkede stille, jeg trådte ud på en gren, han rakte mig hans arme, jeg greb ud efter dem han hev mig ind på hans værelse, han kom til at rive med så meget kraft at vi landede på gulvet, mig oven på ham, det var akavet indtil vi begge begyndte at fnise.

"Ligger du godt Sarah?" spurgte han med et smil på læben.

"Ja jeg er nok mere bekymret for dig Lille Luke" sagde jeg fnisende, da han hørte jeg kaldte ham Lille Luke begyndte han at spille fornærmet, jeg lå stadig på ham, jeg satte mig på hans mave og begyndte at prikke ham i siderne, han begyndte at vride sig lidt, lige pludselig sag han på min mave og kildede mig.

"Oka... Okay jeg giver op" sagde jeg og prøvede at få vejret, han stoppede og kiggede mig i øjnene, hans ansigt blev pludselig meget seriøst, han lænede sig ned til mig, og placerede et forsigtigt kys, jeg kunne mærke en varme i min krop den stoppede hurtigt da, en banken på hans dør lød, jeg skyndte mig ud af vinduet, over i træet og ind på mit eget værelse.

Jeg kiggede på uret, jeg skyndte mig ned og spiste, sammen med min mor, far, og lillesøster, jeg kunne ikke rigtigt koncentrere mig, det var som om Luke's læber stadig var på mine.

"Mor kan du kører mig idag?" spurgte jeg lidt (meget) fraværende.

"Det kan jeg godt men så skal det være nu, og jeg kan ikke hente dig efter skole" efter den hurtige besked skyndte jeg mig at hente min taske på værelset, og løb ned i bilen, efter at have sagt farvel til min søster.

Der var en dejlig og ikke akavet stemning i bilen, jeg tænkte hele tiden på hvad der skete i morges, vi kom till skolen, jeg sagde farvel og løb ind til skolen, det første velkendte ansigt jeg mødte var Harry, han stod i en stor gruppe der var tre piger, ellers var der ni drenge, og to af dem vidste jeg udmærket godt hvem var.

Luke kiggede hen på mig, han smilede og gjorde tegn til at jeg skulle komme hen til dem, jeg gik der hen, jeg stilede mig ved siden af Luke.

"Alle sammen det her er Sarah, Sarah det er Perrie, Zayn, Sophia, Liam, Louis, Eleanor, Ashton, Calum, Michael, Niall, Harry kender du" jeg kiggede rundt de så alle sammen vidt forskellige ud, Michael havde blåt hår nu, han havde da grønt hår før?

Luke kiggede ned på mig, skal lige siges at han er pænt høj, og jeg går ham til næsen, pyt ikke mere om det, Harry kiggede også på mig, jeg kiggede bare ned i jorden for at undgå dem, tro mig det var mega akavet, ingen sagde noget, skole klokken redde os alle sammen, nu skulle jeg var reddes fra Biologi, eller bare hele dagen.

"Sarah?" jeg hørte en lidt desparat råbben nede i den anden ende af gangen, jeg vendte mig om og så Luke der kom løbende.

"Jeg vil lige tale med dig" sagde han da han var kommet hen til mig, han kiggede sig omkring, for at se om der var nogen, han trak mig pludseligt ind i et kosteskab.

"Vi bliver nød til at tale om det der skete i morges" sagde han, han kiggede mig i øjnene igen, jeg blev helt fortabt når han gjorde det.

"Øhm okay" sagde jeg meget usikkert.

"Der var noget, en gnist, jeg kan stadig mærke dine læber på mine, jeg ved vi ikke engang kender hinanden, men jeg føler der er en speciel forbindelse mellem os, en forbindelse jeg aldrig troede jeg ville føle, du er noget helt specielt i mine øjne, du er fantastisk, jeg kan lide dig, jeg vil have os til at blive mere end venner, vi kan tage det roligt, vi hører sammen jeg ved det, når jeg kigger på dig, og nu står du sikkert og tænker 'Wow han er lidt for hurtig', men vi behøves ikke, at komme sammen, bare at du vil love du holder dig fra Harry, man ved aldrig hvad han kunne finde på, jeg vil bare have du har det godt" Luke's stemme rystede meget da han sagde det, jeg var mundlam, jeg kunne mærke der var nogle få tårer på vej, det var sødt det han sagde, bare hans ord, kunne få en vær person til at græde.

"Lu.. Luke" sagde jeg.

"Du behøver ikke at sige noget" han virkede ikke særlig sikker.

"Det går for stærkt, jeg skal vende mig til de nye omgivelser, jeg synes vi skal være venner, du er en fantastisk person, men jeg er ikke klar til noget, jeg håber du forstår" jeg var på kanten til at græde, hans øjne var røde, da jeg kiggede på ham.

Tog min taske og løb ud på pigetoiletterne, jeg stillede mig op af en væg og gled langsomt ned på gulvet, hvorfor er alt så kompliceret, jeg tog en hurtig beslutning, jeg gik hjem, jeg var ligeglad med den ballade jeg ville få, jeg kunne bare ikke se på Luke mere, jeg vidste godt det ville være svært men, sådan blev det nød til, at være.

 

 

--------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Hej! 

Så fik jeg endelig tid til at skrive et kapitel, jeg regner med der kommer et nyt ud, onsdag og fredag i den her uge.

Vil meget gerne hører jeres mening om det her kapitel, da jeg kan forbedre, det ved jeres hjælp

-Lover!!!<3

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...