Loving You Isnt Easy (1D,5SOS)

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 5 sep. 2014
  • Opdateret: 16 feb. 2015
  • Status: Igang
Sarah er 17, hun har hele sit liv været den upopulære pige, i de små klasser var der ingen der gad at være venner med hende, men nu er hendes familie flyttet fra London, til den lille anonyme by Hertford, hun har ingen ide om hvad der venter hende, er hun klar til sit nye liv?. (One Direction og 5 Seconds Of Summer)

3Likes
2Kommentarer
365Visninger
AA

3. Hertford

Kapitel 1.

 

Sarah's Synsvinkel

Regnendråberne gled langsomt ned ad bilruden, jeg lå mit hoved på ruden.

Min lillesøster lå stille og sov, mine forældre sad bare og snakkede lavmælt om det nye hus, som de synes skulle være ih og åh så perfekt, nu hvor vi flytter ti den lille skod by ved navn Hertford.

De havde valgt et mega dårligt tidspunkt at flytte på efterårsferien sluttede imorgen, hvilket betyder jeg skal starte i skole i overmorgen, fedt tidspunkt at komme ind, alle de nye der allerede var startet har sikkert fået massere af venner, også kommer jeg der mega akavet.

jeg ved ikke helt hvad jeg synes om at skulle flytte, på en måde var det dejligt, for jeg havde ikke særlig mange venner i London, men på den anden side, vent... der er ingen anden side, men det er lidt skod at skulle flytte fra et sted man har boet hele livet, men en ting er da lidt godt ved det, vi skal bo tæt på min moster, onkel, kusiner, og min fætter.

Min mor og moster har altid været tætte, mest pga. deres far var aldrig hjemme og deres mor var bare lidt for meget gaga, men hey når ens mor er skør må man holde sammen med sine søskende.

"Glæder du dig til at se det nye hus?" sagde min mor.

"lidt" var det eneste jeg kunne få ud, og for at undgå mine mors lange taler om hvor godt vi kommer til at få det, hev jeg mine høretelefoner frem, samt min mobil, og fandt noget musik.

 

 

3 Timers senere.

 

Vi var lige kommet ind i byen, lige pludselig skinnede solen, og min søster var vågnet men hun lod som om at hun sov så hun slap for mors taler, heldige hende de lader hende altid være når hun sover, men jeg bliver bare vækket uanset hvad.

Vi kom ind på vejen hvor vi skulle bo, jeg så nogle meget mystiske drenge stå og snakke, der var 3 halv blonde, en med krøller, to med sort hår, og en med grønt hår?, og de to med hætter, de stod og så, så fuckin hellige ud, at jeg ikke kunne lade vær med at trække på smile båndet.

Jeg fandt hurtigt ud af vi var ved huset da bilen holdt stille, og kiggede jeg til venstre kunne jeg se et stort hvidt hus med nogle få træer, det var åbenbart her vi skulle bo.

I London boede vi i en stor lejlighed, men nu var det slut, vi skulle bo i et giga hus, jeg gik ud af bilen, jeg småløb hen til mine forældre og min lillesøster for at kunne indhente dem.

min mor hev nøglen frem sat den ind i låsen, drejede den og åbnede døren, vi kom ind i en stor entre, hvor der allerede var møbler, mine forældre havde åbenbart fået ordnet det inden, de havde ikke været så meget hjemme den sidste måned her, så det må nok være det her de har lavet.

Jeg tog mine sko og jakke af og gik ind af en dør som førte indtil køkkenet, jeg kunne se en trappe, henne ved spise bordet, jeg sprang hurtigt op af trappen, da jeg var kommet op var der en lang gang med mange døre, jeg måtte bare finde mit værelse!, jeg gik ned forenden af gangen, gik ind af en dør, og der var mit værelse åbenbart, mine ting var her.

I kender godt de der vinduer man kan sidde i ikke?, sådan et havde jeg, huset ved siden af havde et vindue overfor mit, jeg udforskede stille mit værelse, jeg havde mit eget badeværelse, og et lille walk- in closet, hvilket jeg er virkelig glad for.

på mit værelse stod der nogle få kasser som jeg skulle pakke ud, men jeg orker bare ikke lige idag, jeg satte mig hen til vinduet, med min computer, jeg sad på twitter i 5 minutter da jeg kunne høre en stemme.

"Så er i lige flyttet ind?" stemmen kom fra en dreng, i et vinduet overfor mit, jeg genkendte ham han var sammen med de der drenge, han så nu meget sød ud med den læbe piercing og det blonde hår.

"Ja, og du er?" spurgte jeg ham om.

"Luke, dig?" svarede han, Luke sendte mig et lille smil.

"Sarah" sagde jeg bare og kom med et lidt for usikkert smil.

"Luke!"hørte jeg en stemme råbe, det kunne være hans mor der råbte.

"Jeg må gå nu, men vi kommer sikkert til at tale sammen igen" sagde han, vi havde øjenkontakt i 2 sekunder inden han gik.

Jeg ved ikke helt hvad jeg synes om Luke, der var et eller andet over han som jeg ikke beskrive, han er special.

"Sarah vi spiser nu" råbte min mor nede fra køkkenet.

"Kommer nu" svarede jeg.

Da jeg kom ned i køkkenet, gik jeg hen til spisebordet, som var placeret over i hjørnet, jeg satte mig på bænken der stod op ad væggen, min lillesøster og far havde allerede sat sig, imens min mor hentede den sidste gryde på komfuret, da hun havde stillet den på bordet satte hun sig roligt ved siden af min far.

Min mor og far snakkede løs om hvor godt det bliver at vi skal bo her, og pludselig kom min mor med et spørgsmål jeg ikke lige havde forventet.

"Hvem var den dreng du snakkede med før?" spurgte hun roligt.

"Øhm bare naboen" svarede jeg, og kiggede ned på min mad.

"Åbenbart en meget sød dreng" kommenterede min far, det var nok fordi jeg rødmede, jeg synes Luke virker sød men han er ikke min type.

Jeg vidste når min far lavede sjov med sådan noget skulle jeg bare ignorer ham, eller det var det min mor altid sagde.

"Nå men Chris. hvornår starter du på arbejde?" sagde min mor, tak min elskede mor for at rede mig igen, nu tænker i sikker 'igen', min far er altid sådan, hvis vi snakker om et eller andet så kommer han ind på drenge og så reder min mor mig.

"Jeg starter på det nye kontor mandag, det ved du da godt Bree" sagde han.

"Nårh ja havde bare glemt det" sagde The Mother Of The Year.

"Tak for mad" skyndte jeg og sige inden han vil begynde på det om mindre end 10 minutter.

jeg satte min tallerken på bordet, sprang op af trappen og ind på mit værelse, og fandt min computer, fandt nogle gamle billeder som jeg bare kiggede igennem, imens havde jeg sat musik på, og lige så godt i kender det begyndte jeg pludselig bare at synge med, typisk ting at gøre.

"Du synger godt" OMG Luke gav mig det sygeste chok!.

"Du hørte ikke noget vel?" spurgte jeg meget usikkert.

Men han smillede bare og svarede "det var slet ikke derfor jeg sagde det" kan i alle sammen mærke ironien.

"Øh øhm hvad laver du?" spurgte jeg, han smilede bare og begyndte at kravle ud af hans vindue, over på et træ og ind af mit vindue.

"Ville bare hilse rigtigt på dig istedet for der er et træ i vejen" sagde han smilende og kiggede sig omkring.                                                                                                                                                                                                                        ***

 

Resten af aftenen snakkede vi bare løs om alt men alligevel ingenting, havde fundet ud af han spillede i en band sammen med tre andre, Luke var vildt sød, og vi skal åbenbart gå i skole sammen.

 

 

------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Hey undskyld for det forsinkede kapitel, men der er vildt meget her fortiden

 

Lovers!!!<3

 

 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...