Parallel

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 13 sep. 2014
  • Opdateret: 13 sep. 2014
  • Status: Færdig
Claras morfar er lige gået bort, og hendes verden er ved at synke i grus. Dette er et lille novelle jeg har skrevet som bidrag til The maze runner konkurrencen.

1Likes
0Kommentarer
186Visninger
AA

2. Nordstjernen

Noah stod på den store slotsplads, der myldrede af liv og kiggede op på den mørke aftenhimmel. Jorden kunne svagt skimtes som en mørk plet mellem solen og månen. Clara skulle have været der for 2 dage siden, men han havde ikke set eller hørt noget fra hverken hende eller hendes morfar. Noah havde siddet klar til at modtage dem, når de trængte gennem laget mellem de parallelle universer, til Nordstjernen, men der var intet sket. Han var bekymret for om ”Parastellaen” havde forbundet dem med et andet parallelunivers, ikke alle de parallelle samfund var lige fredelige.

Noah kunne ligeså tydeligt huske første gang, Claras morfar var kommet til syne i dette univers med Clara stående lidt bag sig og med Parastellaen i hånden. Noah havde været fascineret af morfarens opfindelse, og havde længe undersøgt den kikkertlignende maskine. I Nordstjernens og mange andre parallelunivers havde de andre måder at rejse gennem ”Spejlet”, som det blev kaldt, men Jordens univers havde aldrig før haft kontakt til de andre parallelunivers. Parastellaen kunne ved hjælp af stjernernes position og meget kompliceret matematik lokalisere et parallelunivers og transportere en dertil.

Noah kastede endnu et blik på jordens mørke silhuet på himlen, og huskede med et lille suk hvordan han i timevis havde siddet og forklaret Clara om paralleluniverset. Hvordan han havde forklaret hende, at det var som spejlbilleder, verdenerne lignede måske hinanden, men afspejlingen ville altid være spejlvendt. På Claras side af ”Spejlet” var jorden beboelig, mens ingen andre planeter var, og på hans side var Nordstjernen beboet og folk levede mellem stjernerne.

 

Noah blev brat hevet tilbage til virkeligheden, da en lille mørklødet pige med en fin havblå kjole kom styrtende hen til ham. Hun så ivrigt op på ham med store nøddebrune øjne, der mindede ham om Claras, og hendes ansigt lyste af glæde. ”De skal til at sætte optoget i gang nu”, sagde hun hurtigt og let forpustet, ”Hjalte bad mig om at hente dig”. Hendes mørkebrune hår hang ned om skuldrene i noget der lignede slangekrøller, men var lidt for vilde og uglede til at være det. ”Jo.. ja sig til ham at jeg er på vej”, sagde Noah lidt distræt og så efter hende, da hun løb af sted ind i mængden. Hendes bare fødder sprang let hen over stenene, og fik et lille ankelbånd med to klokker til at ringe. Pigen, der hed Cloe, var en af de mange artister, der skulle være med i stjerneoptoget til ære for Nordstjernens lyseste årstid. Clara skulle have været her med sin morfar, og set ham optræde med de mange andre gøglere, ildpustere og akrobater. Han kunne ikke forstå hvorfor de ikke var dukket op.

Noah skubbede de dystre tanker til siden og gik ind i mængden for at finde sin akrobatmakker Hjalte, men han kunne ikke helt slippe tankerne om Clara et sted i et fremmed og fjendtligt parallelunivers. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...