Amalie - Kærligheden Banker På

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 7 sep. 2014
  • Opdateret: 20 jan. 2016
  • Status: Igang
ANBEFALES AT LÆSES PÅ MOVELLAS-APPEN Amalie er ny på skolen. Hun kender ingen og hun er nervøs. Hun støder på Victor, klassen's lækreste dreng. Hun bliver lidt forelsket. Uheldigvis er Maria, Amalie's nye veninde også forelsket i Victor. Men Maria glemmer Victor og bliver kærester med Kasper. Amalie og Victor nyder deres forhold, men Stephanie ødelægger det altid! Og ikke for at tale om Mikkel, som Amalie bliver lidt lun på... (Første del af Amalieserien)

17Likes
8Kommentarer
2336Visninger
AA

6. Stephanie's besøg...❤️

"Nå, det tog sin tid..." sagde Maria."Jep" sagde jeg."Det siger du ikke!". Victor kiggede på mig. Jeg smilede til ham. Vi satte os ned. Mig og Victor smilede til hinanden."Hvad skal vi så lave nu?" spurgte jeg."Det ved jeg ikke..." sagde Maria."Har i nogle forslag?" spurgte Kasper.

"Jeg vil gerne lege videre med S P eller K..." sagde Maria.

"Jeg er ligeglad, jeg vil bare lave noget!" sagde jeg.

"Jeg er også ligeglad" sagde Victor og lagde sig på ryggen og kiggede på loftet.

"Kan vi måske sætte os udenfor på terrassen?" spurgte jeg pludselig."Sådan, så vi kan se stjernerne?"

"God idé!" sagde Kasper.

"Jeg vil da gerne!" sagde Victor. Vi ventede på at Maria sagde noget. Vi skal jo lave noget, alle vil.

"Sikke en lorte idé, hvis jeg selv skal sige det..." sagde hun endelig. Jeg var lidt skuffede. Det virkede som en fin idé.

"Nå, okay...andre ideer?" sagde Victor. Vi var alle sammen stille. Pludselig skreg Maria.

"Hvad er der?!" spurgte Kasper og Victor.

"Edderkop!!!" råbte hun og løb i favnen på Victor. Han holdt om hende. De stod i døråbningen. Jeg sad stadigvæk."Hvor?" spurgte jeg. Hun pegede på gulvet. Der lå en ok stor edderkop. Jeg tog i den's ene ben og passerer de andre."Dræb den!" råbte Maria."Er du vanvittig? Den skal udenfor!" sagde jeg til hende og åbnede hoveddøren og gik udenfor. Jeg gik ud på græsset og lagde den lige så stille ned."Vi ses og undskyld for Maria..." sagde jeg og gik indenfor igen."Fuck, du er sej, Amalie!" sagde Kasper, da han så mig. Han gav en highfive og smilede."Godt klaret" sagde Victor og gav også en highfive. Maria sad på en stol og så sur ud."Den var klam!" sagde hun."Så er det vist ikke en god idé, at have den som kæledyr!" sagde jeg og grinede. Drengene grinede også. Maria syntes ikke det var så sjovt."Som om..." sagde hun. Vi satte os alle sammen ind igen. Vi snakkede bare. Vi kunne pludselig høre ringeklokken. Vi gik ud til hoveddøren og åbnede. Stephanie stod der med en pige ved siden af."Hej venner!" sagde hun."I holder fest uden mig, hva?". Vi var stille.

"Hvad vil du, Stephanie?" spurgte Victor.

"Jo, jeg vil så'men bare gerne være med til jeres party!" svarede hun og smilede.

"Det er ikke nogen fest, så gå igen, Stephanie!" sagde Maria. Jeg stod bag de andre, så Stephanie kunne sikkert ikke se mig.

"Er den lille lort ikke her?" spurgte hun og kiggede rundt.

"Hvem?" spurgte Kasper.

"Amalie, selvfølgelig!" sagde hun.

Jeg trådte frem.

"Nå, der var du, lille lort" sagde hun og klappede mig på hovedet.

"Kan du ikke lade mig være?" spurgte jeg.

"Hvordan?" spurgte hun.

"Du kalder mig en lille lort, du spreder rygter om mig og det virker som om, du hader mig!" sagde jeg.

"Nå, den lille lort bliver lidt sur, hva?" sagde hun og grinede.

"Stop så, Stephanie! Hold dit lort for dig selv, og spar os for det!" sagde Victor.

"Hold bare din kæft, Victor! Du skal ikke spille smart overfor mig!" sagde hun.

"Skrid nu, fandens kælling! Ingen gider dig mere, så gå dog! røg det ud af mig.

"Hov hov, tal pænt!" sagde Stephanie."Du skulle jo nødig slå dig!" sagde hun.

"Hvorfor skulle jeg slå mig?!" spurgte jeg. Pigen, bag Stephanie tog pludselig fat i mit hår og trak til."Av, hold så op!" råbte jeg. Victor gik over til pigen og gav hende en lussing lige i hovedet. Pigen trak sig tilbage og tog sig på kinden. Victor hjalp mig op fra jorden (fordi jeg faldte) og gik over til de andre. Maria lukkede døren og vi alle sammen gik indenfor igen. Jeg tog mig på hovedet. Det gjorde ondt af helvedes til."Av, forhelvede!" sagde jeg og satte mig på sengen. Victor satte sig ved siden af. Maria satte sig imellem os, inden Victor nåede at sætte sig."Gør hun tit det?!" spurgte jeg."Ja, for det meste..." sagde Kasper som sad på stolen ved skrivebordet og åd chips. Jeg lagde min hånd på mit lår igen."Hvad så nu?" spurgte Maria.

"Hvad er klokken?" spurgte jeg.

"Kvart i 6..." svarede Victor.

"Kun det?! Tiden går bare så langsomt!" sagde jeg. Jeg hørte ringeklokken igen. Jeg var den eneste som gik ud. Da jeg åbnede døren, kiggede ind i Stephanie's kolde øjne."Du skal ikke tro, du har vundet endnu, lille lort!" sagde hun. Pigen, som faktisk hed Katrine holdt hånden for min mund og tog fat i mine arme. Hun hev mig dybt inde i en skov."Hjælp!" nåede jeg at råbe, før de skubbede mig ind i et gammelt skur og låste. Jeg bankede på døren og rev i håndtaget."Hjælp mig dog! Luk mig ud!" råbte jeg. Jeg var langt fra huset."Det er ikke sjovt!" blev jeg ved. Jeg vidste godt at de ikke kunne høre mig, men de må da vide at der er sket mig noget, nu hvor jeg ikke er der. Victor må havet hører noget."Luk så op!". Det nyttede ingenting. Jeg råbte og skreg, selvom jeg var langt fra husene. Jeg kunne mærke mine tåre brænde ned af mine kinder. Jeg vidste ikke, hvad jeg ellers skulle gøre. Vent! Jeg har min mobil! Jeg proppede hænderne i lommen og ledte. Fuck, den er der ikke! Det er bare noget lort, det her! Jeg kan overhovedet ikke fatte det."Hjælp mig..." råbte jeg stille. Jeg var ved at falde om. Jeg tror, Katrine havde sovemidler på den klud, hun havde hold på min mund. Alting blev sløret. Jeg besvimede.....

Amalie's følelse: 😤😖

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...