Amalie - Kærligheden Banker På

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 7 sep. 2014
  • Opdateret: 20 jan. 2016
  • Status: Igang
ANBEFALES AT LÆSES PÅ MOVELLAS-APPEN Amalie er ny på skolen. Hun kender ingen og hun er nervøs. Hun støder på Victor, klassen's lækreste dreng. Hun bliver lidt forelsket. Uheldigvis er Maria, Amalie's nye veninde også forelsket i Victor. Men Maria glemmer Victor og bliver kærester med Kasper. Amalie og Victor nyder deres forhold, men Stephanie ødelægger det altid! Og ikke for at tale om Mikkel, som Amalie bliver lidt lun på... (Første del af Amalieserien)

17Likes
8Kommentarer
2304Visninger
AA

11. Mig og Mikkel...❤️

Da vi endelig var fremme, var det som om, at et eller andet var anderledes. Jeg vidste ikke præcis hvad det var, men der var noget underligt. Jeg glemte det bare og gik ind på Mikkel's værelse. Hans værelse er sådan moderne. Der var alle mulige teknologiske sager. Vi fandt skåle til maden, noget sodavand, gik ind på værelset og proppede cd'en i afspilleren. Jeg kunne ikke koncentrere mig. Victor popper altid op i mit hovedet, hver gang jeg har glemte ham. Da filmen var færdig, slikket og alt det der var spist, lagde vi os på sengen og kiggede op. Det var hyggeligt. Mikkel tog min hånd. Den var lidt svedig, men jeg var ret ligeglad. Det var en god film (det, jeg fik set se) hvis jeg selv skal sige det. Vi var stille. Jeg vidste ikke hvad jeg skulle sige.

"Den var god" sagde Mikkel.

"Ja, men måske også lidt uhyggelig" sagde jeg og smilede.

"Hvad nu? Klokken er kun 8!" sagde han pludselig.

"Kun?"

"Jep"

"Ideer?"

"Vi kunne tage over til Victor, Kasper og Maria?"

"God idé!"

Vi gik udenfor. Der var ret lyst. Vi hoppede på cyklen og kørte derovre.

Da vi var ved og Kasper's hus, stillede vi cyklerne og bankede på. Det var Kasper der åbnede."Hvad vil i?" spurgte han. Victor og Maria kom til syne. Victor kiggede overrasket på os."Bare kom ind" sagde Maria. Vi tog skoene af og gik ind på Kasper's værelse."Hvad ville i så?" spurgte Kasper igen. Jeg kiggede på Mikkel."Vi ville bare høre om vi alle sammen kunne lave noget sammen?" svarede Mikkel endelig.

"Hvad skulle vi så lave?" spurgte Maria.

"Noget, vi alle sammen har lyst til!" svarede jeg.

"Som om..."

"Du kan da være ligeglad!"

"Ja, men jeg lader være!"

"Fordi?!"

"Det rager ikke dig!"

"Jo, det gør det nu!"

"Hold mund! Begge to" næsten råbte Victor.

"Undskyld, men hun startede!" sagde Maria.

"Du lyder som et pattebarn!" sagde jeg og fnisede.

"Hold din kæft!" råbte Maria og hoppede på mig.

"Gå så væk!" sagde jeg og prøvede at smide hende væk, men hun var ikke så let. Mikkel tog fat i Maria og smed hende mod væggen.

"Av for helvede!" råbte Maria og prøvede at komme op. Jeg løb ud på toilettet og låste. Jeg satte mig gulvet og græd.

"Amalie?" sagde en stemme.

"Hvem er det?" spurgte jeg.

"Victor..." svarede han.

"Hvad vil du?"

"Kan du ikke lige låse op?"

"Jo..."

Jeg rejste mig op og åbnede. Victor gik ind. Jeg tærede mine kinder og satte mig igen.

"Nå?" sagde jeg.

Victor satte sig ved siden af mig og lagde armen om mig. Vi fik øjenkontakt. Det var længe siden vi fik denne slags øjenkontakt. Victor lænede sig mod mig og kyssede mig. Jeg gik over stregen. Da vi var færdige, havde jeg ikke lyst til at snakke med nogen. Kun Victor. Han kan altid få mig i godt humør. Jeg føler mig heldig, at have ham.

"Jeg vil ikke se dig ked af det..." sagde han.

"Jeg vidste ikke, hvad der gik af mig...undskyld"

"Du skal ikke sige undskyld...det var mig der forlod dig! Jeg har tænkt over det, og det viste sig, at det ikke føltes rigtig uden dig"

"Det gør ikke noget..."

"Skal vi gå ind til de andre?"

"Jep!"

Vi gik ud fra toilettet og ind på værelset igen. De andre talte vist om hvad de skal lave.

"Hej Victor! Du kom endelig" sagde Maria.

"Ja, jeg skulle tale med Amalie..." sagde Victor og kiggede på mig. Jeg smilede.

"Skal du egentlig ikke gå nu, Amalie?" spurgte Maria.

"Ehm.....Nej, hvorfor?"

"Ikke for noget, men det virker som om, at du er sur på mig"

"Mig? Sur på dig! Du hoppede på mig!"

"Nej, det er lige omvendt! Du hoppede op på mig og slog og sparkede!"

"Dårlig hukommelse du har dig..."

"Som om...altså OMG!"

"Kan du ikke lade mig være?"

"Jeg har ikke gjordt dig noget, lille lort!"

Jeg sagde ingenting. Jeg orkede ikke at skændes med Maria mere. Hun er så åndssvag at tale med lige nu. Jeg burde måske bare lade hende være? Hvis det betyder, at hun lader mig være, så tager jeg chancen.

"Undskyld..." sagde jeg endelig.

"Det var på tide!" sagde Maria og kiggede ondt på mig.

"Ik' til dig, Maria! Jeg taler til drengene"

"Kan vi så lave noget?" spurgte Kasper.

"Jo, men hvad?" sagde Mikkel.

"Jeg vil gerne lege ånden i glasset..." sagde jeg.

"Ej, god ide! Det vil jeg også" sagde Victor og smilede til mig.

"Hvem stemmer på ånden i glasset?" sagde jeg.

Alle havde en hånd i vejret, undtagen Maria. Hun så sur ud.

"Vil du ikke?" spurgte jeg og kiggede på hende.

"Ehm...nej! Det er bare så barnligt!" svarede hun.

"Kan vi ikke gør det uden Maria?" spurgte Victor.

"Jo, medmindre du vil nu?" Svarede Kasper og kiggede på Maria.

"Okay! Fint nok" sagde hun efter noget tid.

"Jeg henter et glas, Amalie og Victor laver papiret, Maria og Mikkel.....lav et eller andet!" sagde Kasper og gik. Jeg fandt et stykke papir frem, to blyanter, en saks, og nogle farveblyanter. Mig og Victor gik straks igang.....

Amalie's følelser: 😆😏

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...