Portalen

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 4 sep. 2014
  • Opdateret: 12 feb. 2015
  • Status: Færdig
Prøv at leve i en tid, der ikke er ens egen. At finde ud af sandheden, om hvem man er. Sandheden og en kamp for hvad man har kær. En prins mod en ond fyrste, hvem vil vinde? og hvem vil tabe?

4Likes
2Kommentarer
355Visninger
AA

4. Kærlighed

Nogle måneder senere mens jeg studerede rigets historie, sad jeg og så lidt på snoren i et af gardinerne, og fik med et en meget grim tanke. Jeg rystede på hoved af det, da den tanke gav mig gåsehud. Jeg havde da aldrig før i livet, haft tanker om at hænge mig. Jeg lukkede min bog, og gik så hen og så ud. Hvad mon havde givet mig den tanke, det kunne jeg virkelig ikke finde ud af. For jeg var jo glad for at leve her, okay jeg manglede måske en at dele livet med, men det var en helt anden snak. Jeg skulle nok finde den rette en skønne dag.

Mens jeg stod og så ud, mærkede jeg en stikkende smerte i mit bryst, og før jeg vidste af det, var alt sort for mine øjne. Jeg kunne ikke længere høre mit eget hjerte slå, men jeg kunne til gengæld høre lyden af gråd. Var jeg nu død, og havde jeg nu forladt denne verden. Jeg håbede virkelig ikke, jeg havde jo så meget at leve for. Men følelsen af at luft kom ind i mine lunger var der stadig, hvordan kunne det dog være muligt. Jeg kunne mærke den bløde følelse af silke imod min hud, men jeg kunne ikke åbne mine øjne. Så jeg blev jo sikkert dækket til, så min familie troede jo nok at jeg var død. Jeg håbede virkelig ikke, at Merlinda også troede det.

Med et mærkede jeg, hvordan jeg blev løftet op, og holdt ind til en. Det lykkes mig at åbne mine øjne, og jeg så, at jeg var i Merlindas arme. Hun græd så inderligt, og det pinte mig virkelig. "Sigfried jeg beder dig, du må ikke være død. Bliv hos mig, jeg elsker dig" græd hun og knugede mig mere ind til sig. Jeg mærkede hendes varme, og jeg kunne høre hendes bankende hjerte. Jeg lagde min ene hånd på hendes kind, og så ind i hendes smukke viol farvet øjne. Hun så noget på mig, og med et kyssede hun mig direkte på munden. Jeg rødmede, men gengældte også det. 

Jeg satte mig op, og smilede blidt. Hun satte sig på sengen, og jeg tog hende direkte ind i mine arme og holdt hende tæt ind til mig. Jeg kyssede hendes hals, og i det samme kom ridder Laus ind. Han så noget overrasket ud, over at jeg sad op. "Jamen De...Deres højhed" sagde han. Havde han også troet, at jeg var død? "Ja hvad er der ridder Laus?" spurgte jeg, og tog Merlindas hånd. Jeg gav den et kys, og rejste mig så fra sengen. Ridder Laus førte mig hen til badeværelset, for at jeg kunne få mig vasket. Jeg var dog lidt svimmel, da jeg ville gå tilbage til sengen, så der hjalp han mig.

Da jeg sad i sengen igen, lagde jeg mig lidt ned. Jeg havde lidt hoste, men ellers var jeg rask nok, mente jeg selv.  Merlinda gav mig et kys på panden og smilede. "Se nu at få hvilet dig Sigfried, så du kan blive helt frisk igen" sagde hun kærligt. Jeg nikkede, og fik gjort sådan, at jeg kunne sidde lidt op. Merlinda smilede, og satte sig i stolen ved min seng. Jeg slappede lidt af, og hun blev faktisk også siddende ved min side.

Jeg mærkede med et sulten, og rejste mig fra sengen. Jeg så på Merlinda, som valgte at støtte mig ned til spisesalen. Det var heldigvis aftenskaffe tid nu, så der var noget godt brød. Merlinda havde heldigvis ordnet mit hår, så det ikke strittede til alle sider, for det ville have set forkert ud, hvis det gjorde. Jeg så på hende med et smil, da vi gik ind i salen. Merlinda nejede for mine forældre, og jeg bukkede. "Hvordan har du det Sigfried?" spurgte mor lidt bekymret. Jeg smilede blidt til hende. "Jeg har det bedre nu mor, trods for at jeg har lidt hoste endnu" svarede jeg, og så blidt på Merlinda. Hvilket også fik hende til at rødme en smule. Jeg smilede, og gav Merlinda et kys på kinden. Hvilket skam også fik mine forældre til at kigge en del, dog spurgte de ikke til det.

Efter det gik Merlinda og jeg tilbage til mit rum. Jeg lagde mig i sengen, og Merlinda havde fået en stor kurv med garn ind til stolen. Hun satte sig til at stikke, og jeg syntes, t hun så ud til at slappe af. Dog faldt jeg også kort i søvn, men vågnede også hurtigt igen. Merlinada så på mig, og afsluttede sit strikke tøj. Det så ud til, at hun havde strikket en tyk trøje. Jeg satte mig op, og så på det. Jeg fik lidt en overraskelse, da hun puttede den på mig, og begyndte på en ny. "Den vil holde dig varm, og så vil jeg strikke flere. Du skal nemlig ikke blive syg igen" sagde hun og rødmede. Jeg smilede over hende, og syntes rigtig godt om trøjen.

Med et lød der et brag, og jeg kunne se regnen stod ned udenfor. Jeg så på Merlinda, da endnu et brag lød. Jeg fik lidt et chok, da hun sprang bange ind i mine arme. Hun rystede over hele kroppen, og jeg kunne se lidt af hendes hår dække hendes ansigt. Jeg fjernede det silke stof, som hun havde rundt om håret, og så at hun havde det smukkeste krøllet rød/brune hår. Jeg holdt hende ind imod min brystkasse, og forsøgte på at berolige hende, så godt som jeg nu engang overhoved kunne. 

Dog bankede det med et på døren, og jeg bad personen komme ind. Døren gik op, og en lille rund mand kom ind, hvilket fik mig til at kigge en del. Hvem i alverden var det lige, det var hvertfald ikke en, som jeg havde set før. "Deres højhed, jeg er den kongelige skrædder, den højt ærede dronning har skam sendt mig til Dem" sagde han. Havde mor sendt ham, men hvorfor dog det. Jeg så da han gik hen, og begyndte at tage Merlindas mål. Men den brød Merlinda sig ikke særlig meget om, så hun slog skrædderen oven i hoved. Jeg kom lidt til at grine, over den måde skrædderen landede på sin rumpe. Da det så ret så komisk ud. Men det syntes han åbenbart ikke, for var ild rød i hoved. Jeg tog målebåndet, og målte Merlindas krops mål., som jeg derefter gav skrædderen, så han kunne gå igang.

"Hvad skete der lige for den Merlinda, hvad var grunden til at du slog ham?" spurgte jeg blidt. Hun knyttede sine hænder og sukkede derefter. "Det kryb satte sin hånd ind nær mit lår, han... tog på mig Sigfried" svarede hun, og tårer begyndte at løbe ned af hendes kinder. Det kunne jeg ikke lide, så jeg tog hende ind i mine arme for at trøste hende. "Næste gang kjoler skal laves til dig, vil jeg få en kvindelig skrædder til det, så du ikke skal opleve det igen" sagde jeg, og fjernede hendes tårer. Den var hun med på, og gemte sit hoved ind imod min brystkasse. Jeg nussede hende kærligt i håret, og løftede derefter blidt hendes hage op med en finger. Helt uden at tænke, valgte jeg at kysse hende på munden. Hun rødmede helt, men det stoppede hende ikke i at gengælde mit kys.  Hun lagde sine arme rundt om min hals, og jeg lagde mine rundt om livet på hende, så vi stod tæt i hinandens arme.

Desværre måtte vi afbryde vores kys, da en tjeneste pige kom ind i lokalet. Hverken Merlinda eller jeg havde hørt, at hun havde banket på døren. Merlinda rødmede meget, især fordi jeg stadig holdt hende ind til mig. "Ja miss Lilah, hvad er der" sagde jeg blidt. "Skrædderen bad mig give Dem disse, han havde hængt dem i prinsesse kammeret, de er åbenbart syet efter dronningens størrelse, dengang hun var prinsesse, og skrædderen mener at miss Merlinda måske vil kunne passe dem" sagde hun og nejede. Jeg tog en af kjolerne og så på den, og holdt den lidt foran Merlinda. Jeg så lidt forvirret på Lilah, for hvis kjolerne var mors, hvorfor havde hun dem så ikke. Det var som om at Lilah forstod mig, da hun smilede blidt. "Deres moder kunne ikke lide farverne på sig selv, men jeg er sikker på, at de vil sidde smuk på miss Merlinda" sagde hun, og hang dem op. Sådan at vi kunne se alle kjolerne, og det fik også Merlinda til at vælge en, for hun gik da ud på badeværelset for at skifte om til den nye kjole.

Mens hun skiftede om, valgte jeg at ligge mig lidt på sengen for at slappe af, og der gik da heller ikke lang tid før at Merlinda kom ind i værelset igen i den mest vidunderlige himmelblå kjole med broderet silkesjal. Det klædte hende rigtig meget endda. Jeg faldt helt ud af sengen, ved synet af hende. Hun var jo vidunderlig i den kjole, så kom helt til at stirre. Hvilket jeg da også fortalte hende. Hun rødmede meget ved det, og lagde lidt hår bag øret. Jeg rejste mig op, og gik så hen til mit eget skab og tog et fint sæt ud. Jeg gik ud på badeværelset og skiftede om, og tog og redte mit noget pjuskede hår, sådan at det hang løst og glat ned af min ryg. Merlinda stilte sig i døren til badeværelset og så lidt på mig, og jeg blev da også ret så overrasket ved at se hende der. Hun tog et silkebånd og gik hen til mig. Hun rakte det frem imod mig med et kærligt smil. "Det vil se bedre ud, hvis det er sat op, så vil det heller ikke genere dig" sagde hun blidt. Jeg nikkede og tog imod det, derefter bandt jeg mit hår op i en lavt siddende hestehale. Da det var klaret, gik vi sammen med til den store sal, hvor mine forældre ventede, så vi kunne nyde en vidunderligt middag alle sammen.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...