Portalen

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 4 sep. 2014
  • Opdateret: 12 feb. 2015
  • Status: Færdig
Prøv at leve i en tid, der ikke er ens egen. At finde ud af sandheden, om hvem man er. Sandheden og en kamp for hvad man har kær. En prins mod en ond fyrste, hvem vil vinde? og hvem vil tabe?

4Likes
2Kommentarer
354Visninger
AA

5. Kærlighed sejr over ondskab

En dag hvor jeg sad og læste, så jeg kort ud af vinduet. Fik helt lyst til at tage mig en ride tur, så jeg lagde et silke bånd i min bog, og lukkede den derefter. Jeg gik hen til Merlinda, som sad sammen med min mor og broderede. "Undskyld jeg forstyrre jer, men ville gerne høre om Merlinda ville med mig ud og ride" sagde jeg blidt og bukkede for dem. Merlinda lagde sit broderi i en lille kurv, og gik hen til mig. "Jeg vil meget gerne med dig ud og ride søde" sagde hun, og tog om min arm. Jeg smilede glad, og tog hende med ned i stalden, så vi kunne vælge os nogle heste. Jeg sagde det til stald karlen, og han viste os nogle heste. Jeg tog den kul sorte hingst, og Merlinda valgte en meget smuk beige farvet hoppe. Stald drengen så på os, og sadlede dem hurtigt op, og satte endda en dame sadel på den beige hoppe. Jeg smilede, og sprang op på den sorte hingst, og så på mens de hjalp Merlinda op på hoppen. Sådan at vi ville kunne komme afsted.

Da vi var klar, begyndte vi at ride afsted hen imod porten. Dog blev vi stoppet af en vagt, som ikke ville lade os ride uden at have kapper på. Hvilket jeg ikke helt forstod, da jeg selv fandt vejret fint og varmt. Men vi tog kapperne på, og red derefter videre imod en nærliggende by. For jeg ønskede virkelig at se byen, da jeg mest havde opholdt mig inde med næsen i en bog, for at lære vores riges traditioner om igen. 

Mens vi red inde i byen, så folk meget på os. Desværre løb en dreng ind foran en karet, og jeg red hurtigt hen og greb fat i drengen, sådan at der ikke skulle ske ham noget slemt. Jeg tjekkede ham for skader, og sikrede mig at han var okay. Han var rimelig rystet, men ellers var han sluppet uden en skramme, så jeg havde været hurtig nok. Merlinda red hen til os, og så ret bekymret på drengen. Han kløede sig lidt i nakken og smilede blidt til os. "Jeg er okay, jeg skal nok huske at kigge mig for fremover" sagde han, da jeg satte ham ned på jorden. "Godt min ven, du skal helst ikke komme til skade" sagde jeg, og tog fat i min hests tøjler igen.

Merlinda og jeg red videre, og stoppede først da vi kom til en bæk, hvor hestene kunne få lidt at drikke, og hvor vi kunne få strukket vores ben. Jeg hoppede af min hingst, og bandt den til et træ. Jeg gik derefter hen, og hjalp Merlinda ned af hoppen. Hun lagde sine arme om min hals, og kyssede mig ømt på munden. Jeg rødmede lidt, men gengældte det dog lige så kærligt. Vi tog vores kapper af, og lagde dem på græsset, sådan at vi kunne slappe af i hinandens arme. Jeg lage mig først, og Merlinda lagde sig derefter med hoved imod min brystkasse. Jeg nussede hende i håret, og følte mig faktisk ret træt, så jeg rystede på hoved. Merlinda smilede og lukkede sine øjne kort, men der gik ikke lang tid før, at vi begge sov af ren træthed.

Dog sov jeg ikke særlig længe, før at jeg mærkede et kraftigt spark i min side. Jeg tog mig til mine ribben, og bed smerterne i mig. Jeg kunne høre Merlinda skrige mit navn, så jeg så op, for at se hvor hun var. Jeg fik øje på en mand i mørkt tøj, og jeg kunne se på hans påklædning at han var den sorte fyrste. Hvordan var det dog lykkes ham, at finde frem til Merlinda og mig. Han sparkede mig endnu en gang, og skreg i hoved af mig, at jeg skulle holde mig fra Merlinda. Hvilket jeg dog ikke ville, da Merlinda betød alt for mig. Han blev endnu mere rasende, da jeg fortalte ham, at jeg elskede Merlinda af hele mit hjerte. Han trak sit sværd og ville stikke det i mig. 

Men jeg mærkede noget varmt ramme mit ansigt, og så til min rædsel, at det var Merlinda der havde fået sværdet ind i sig. Jeg skreg af vrede og af sorg, så jeg angreb ham med et ønske om at dræbe ham. Det lykkes ham dog at snitte min ene kind, og forsvinde efter det. Jeg var ligeglad med mit eget sår, men jeg ønskede virkelig ikke at miste Merlinda. Så jeg fjernede sværdet i hendes mave, og rev vores kapper itu, så jeg kunne forbinde hende. Jeg tog vores heste og bandt hoppen til min sadel, mens jeg fik Merlinda op på hingsten, hvor jeg derefter sprang op og fik hestene i galop hele vejen hjem til slottet.

Da vi kom frem, skreg jeg af mine fulde lunger, at de skulle få fat i længen så hurtigt som muligt. Imens bar jeg Merlinda ind i mit kammer, og lagde hende i min seng. Jeg tog en våd klud og lagde den på hendes pande, mens jeg holdt hende i hånden. Hun måtte virkelig ikke dø fra mig nu, hun var mit livs kærlighed. Trods hendes kraftige smerter, lagde hun sin hånd imod min blødende kind, hvilket fik mig til at se op. "Sigfried.... undskyld jeg....arg...." sagde hun, og bed sammen i smerte. "Du skal ikke undskylde min elskede, det er din faders skyld dette her" sagde jeg, og mærkede hvordan tårer kom frem i mine øjne. Jeg tog hende ind i mine arme, og holdt hende tæt ind til mig, bare af ren frygt, for at miste hende. Hun lagde armene om mig, og græd direkte ind imod min brystkasse. Jeg nussede hende i håret, og lagde hende blidt igen, da lægen kom ind. Han forsikrede mig, at de ville gøre alt for at redde Merlinda. Jeg nikkede, og gik ud af rummet.   

Jeg gik direkte hen efter mit sværd, og skyndte mig ned til min hingst. Jeg red afsted, med kun en ting i hoved. Jeg ville dræbe den lede fyrste, fordi han havde skadet min elskede Merlinda. Det skulle han bøde med sit liv for, så sandt som jeg hed Sigfried. Jeg fandt ret hurtigt hans hjem, og sprang af hesten. Jeg slagtede hans vagter af ren vrede, og gik direkte ind i en stor sal hvor det kryb sad på sin høje stol. Jeg knyttede min hånd om mit sværd, og angreb ham direkte. "Du skadet min elskede, nu skal du bøde dit lede kryb!" skreg jeg vredt. Det viste sig, at jeg rent faktisk var hurtigere end ham, så det lykkes mig da også at såre ham ret så meget. Han grinede bare, og spyttede blod på mig. "Hun er kun et kvinde menneske, hvorfor gør det dig så trist, at jeg har skadet hende. Kærlighed er bare noget værre sludder" sagde han ondt. Jeg flippede og stak mit sværd ind i ham. "Hun betyder alt for mig, hun er den kvinde, som jeg vil dele mit liv med!" skreg jeg rasende. Han sank om og døde af såret, med et stort smil på sine læber. Jeg rystede på hoved og piftede, så min hest kom. Jeg sprang op på den, og red så hurtigt hjem, som jeg overhoved kunne.

Da jeg kom hjem og var kommet af hesten, så jeg Merlinda stå ved døren og vente på mig. Jeg blev helt glad, men sank desværre i knæ og blev liggende. Merlinda stivnede og skyndte sig hen til mig. Hun fik mig op på benene, og støttede mig ind i seng. Tjenestefolkene så det, og en af dem løb afsted mod lægens rum. Merlinda puttede mig, og fik min blodig trøje af mig. Hun satte sig ved mig, og blev også siddende, da lægen kom og tjekkede mig for skader. Merlinda græd ulykkeligt, især fordi jeg havde så kraftige smerter, som jeg nu engang havde. Lægen gav mig noget imod det, og bad mig så blive i sengen, til at min krop var kommet sig over den kamp med fyrsten. 

Merlinda lagde sig ind til mig, og nussede forsigtigt min brystkasse. "Du må aldrig forlade mig sådan igen Sigfried, du gjorde mig virkelig bange" sagde hun, og gav mig et kys direkte på min brystkasse. Jeg rødmede af det, og lovede det også. Dog tænkte jeg lidt på, om jeg skulle fri til hende nu, eller når mine smerter havde aftaget sig. For jeg ønskede jo, at dele mit liv med hende, hvis hun også ville dele sit liv med mig. Merlinda tog en bandage, og forbandt mig fra brystkassen, og ned til min lend, bare for at sikre sig, at min krop ville komme sig. Jeg kunne se frygten i hendes øjne, og tog derfor hende ind i mine arme. "Min elskede, du har intet at frygte længere. Din fader kan ikke skade os længere, han døde i kampen imod mig. Så du er i sikkerhed nu min elskede" sagde jeg kærligt, og kyssede hende blidt på panden. Hun krammede mig, og lagde sig derefter i mine arme. Hun følte sig helt lettet, som om at en byrde var gået af hendes spinkle skuldre. Jeg sank nervøst, og valgte derefter at fri. Hun så ret så overrasket på mig mig, men sagde ja, og kyssede mig ømt. Jeg gengældte det, og holdt hende tæt ind til mig. Så hun lagde sig til at sove i mine arme med et smil på sine læber, og jeg sov i hendes blide farv, hele den lange nat igennem.

Da jeg vågnede om morgen, fik jeg et chok. Ridder Laus stod bukket over mig, og ruskede lidt mig. "Hvad er der ridder Laus?" spurgte jeg lettere forvirret, og gned mig kort i øjnene. "De må ikke ligge med en kvinde i deres farv i sengen, det er imod traditionerne Deres højhed" sagde han. Jeg snerrede af ham, og jeg ville have slået ham, hvis ikke at Merlinda havde lagt på min brystkasse. "De love skal ændres" sagde jeg surt, og lagde mig bare til at sove igen. Det skulle jeg aldrig have gjort, for med et fik jeg is koldt vand over mig, og det vækkede virkelig Merlinda og mig. For ridder Laus havde tømt kanden fra mit natbord ud over os. Jeg for op og slog ham i gulvet, så han kunne lære det. Men så frygtede jeg, om jeg så skræmte Merlinda. Så jeg gik ud i badeværelset, og satte mig på gulvet der, for at samle mine tanker. Bare jeg nu ikke havde gjort hende bange for mig, det håbede jeg virkelig ikke, at jeg havde. Jeg fik helt ondt i hoved, og måtte ligge mig lidt på gulvet, for at stoppe det i at snurre. Ridder Laus stod i døren og så på mig, også da Merlinda kom ind til mig.  Hun lagde sine arme rundt om mig, og holdt mit hoved ind imod hendes bryst. "Du må falde til ro min elskede, også selvom du fik en værre morgen overraskelse" sagde hun og gav mig et kys på panden. Jeg så lidt på hende, og hvilede mig bare ind til hende. Det var virkelig ikke en særlig sjov morgen overhoved.

Mens Merlinda og jeg lagde i hinandens arme, tænkte jeg på om elskov ville være for tidligt, og om hvis det ikke var, om så ridder Laus kom og ville slå os for det. Merlinda så smilende på mig, og lagde sit hoved imod min bare brystkasse. Hun slappede godt af, og begyndte med at at kysse mig på brystkassen. Jeg rødmede over det, for det gjorde mig ret så tændt efter hende, og der gik heller ikke særlig lang tid før vi begge havde smidt tøjet, og var begyndt at elske med hinanden. Hun skreg dog kort, da jeg brød hendes jomfruhinde. Hun lagde sine arme om mig, og vi nød virkelig at elske med hinanden. Jeg kom efter et stykke tid, hvilket fik hende til at bue i ryggen af nydelse.

Da vi havde fået vejret igen begge to, fik vi tøj på, og rejste os fra sengen. Sådan at ridder Laus ikke skulle komme, og overraske os endnu en gang. Merlinda redte sengen,og vi lagde os oven på dynen for at slappe af. Hun lagde sig ind til mig, og lukkede sine øje for at sove. Jeg lagde min arm under min nakke, og nussede hende lidt i håret. Hun begyndte dog at ryste efter noget tid, så jeg måtte vække hende og holde hende ind til mig. Hun lagde sine arme om mig, og begyndte derefter at græde. Jeg forsøgte på at få ud af hende, hvad hun mon havde drømt, siden at hun nu var så ulykkelig, og det lykkes da også for mig efter noget tid. Hun havde drømt om, at nogen kom og dræbte mig, mens hun så på. Hvilket virkelig havde skræmt hende så meget, og det kunne jeg jo godt forstå. Men jeg forsikrede hende om, at jeg altid ville være ved hendes side. Det fik hende til at slappe helt af, og hun blev da også rolig igen.

Vi lagde os lidt igen, og jeg nussede hende i håret. Jeg så lidt på hende, og kyssede hende ned af halsen, og havde virkelig lyst til at elske med hende igen. Hun have da også selv lyst, for hun begyndte at åbne min skjorte, og jeg åbnede hendes kjole. Vi nåede dog ikke længere end det, da rider Laus kom ind og hev os fra hinanden. Jeg så lidt surt på ham og sukkede så. "Tænk at de vil bryde loven om elskov før ægteskab, De skal altså vente til brylluppet" sagde han. Jeg så lidt på Merlinda og smilede, hvor jeg derefter så på ridder Laus. "Gider du godt slippe mig nu" sagde jeg, og blev da også sluppet igen. Jeg så på ham, og lovede derefter at vi ville vente til efter brylluppet, som kun var om nogle få dage. Han vidste jo ikke, at Merlinda og jeg allerede en gang havde gjort det. Dog stolede han ikke helt på, at vi ikke ville gøre det så han lod en vagt være i rummet, da vi gik til ro, for at sikre sig, at vi nu ikke gjorde det. Så Merlinda og jeg lagde bare i hinandens arme, og så lidt på hinanden, for at sove. Selvom trangen efter hinanden faktisk var meget svær at modstå, dog gjorde vi det ikke, så længe vagten var i rummet.

Men den næste dag var der problemer, for jeg blev sendt ind i mine forældres kammer, og jeg kunne se at min far var rasende. "En tjenestepige har fortalt os, at hun har fundet spor efter elskov på dine lagner Sigfried! Vi har også fået det ud af Merlinda!" sagde han rasende. Jeg kunne se Merlinda stå op af væggen, med tårerene ned af sine kinder. Jeg vendte ryggen til min far, og tog hende ind i mine arme. "Ja jeg har elsket med Merlinda, vores lyst til hinanden var stor, og jeg ved godt jeg har brudt loven med elskov før ægteskab. Men de love må altså laves om, for det er jo tortur at ikke måtte røre hinanden lidenskabeligt før et ægteskab" sagde jeg og fjernede Merlindas tårer fra hendes kinder. Far blev ransende over min tone til ham, og truede med at fjerne Merlinda fra mig. Jeg sank helt i knæ over det, og mærkede hvordan jeg begyndte at ryste. Kunne virkelig ikke fatte, at far ville skille os af, bare på grund af en dum lov. Merlinda lagde sine arme om mig, og forsøgte sit bedste på at berolige mig. Jeg tog fat i hendes arm, bare for at være ikker på at hun var der. Mor så trist på os, det pinte hende virkelig at os sådan. Hun tiggede min far om en mildere straf til os,da vi jo var så unge.

Men med et knækkede jeg helt sammen, og blev liggende på gulvet. Merlinda skreg af det, og løftede mig ind til sig. Hun holdt mig tæt ind til sig og græd ulykkeligt, mens hende tårer ramte mit ansigt. Desværre fik det mig ikke til at slå mine øjne op, og min vejrtrækning lød meget svag. En vagt gik hen og tog mig fra Merlinda, og bar mig tilbage til mit kammer, hvor jeg blev lagt i seng. Merlinda for efter ham, og satte sig derefter ved min seng, hvor hun tog fat i min ene hånd og lagde den mod sin kind. Hun kunne ikke fatte. at dette her skete, og hun gav sig selv skylden. Efter lidt åbnede jeg dog mine øjne, og så på hende. "Merlinda..." sagde jeg, og kærtegnede hendes kind. Hun så på mig og lænede sig ind over mig, og kyssede mig ømt og lidenskabeligt, af ren glæde over at jeg var vågnet. Hun lagde sig over mig, og kyssede mig ned af kroppen og jeg nød det, dog stoppede jeg hende, da hun nåede ned til min buksekant. Jeg mindede hende om, at far bare ville flippe på os igen. Så jeg trak dynen over os, så vi begge kunne sove lidt, dog vidste jeg ikke, hvad der nu engang havde fået mig til at knække sådan sammen.

En dag havde både Merlinda og jeg lyst til en ride tur, men alle stoppede os i det. Tjenestefolkene hev mig med, og tjenestepigerne hev Merlinda med. "De skal gøres klar til Deres og Lady Merlindas bryllup" sagde de. Jeg så chokeret på dem. Var det allerede idag, sikke tiden den var gået hurtig. Men jeg havde jo også lagt meget i sengen, efter den dag hvor jeg faldt om. Da jeg var klar fik jeg ordnet håret, og fik en fik lilla silke kappe på. Jeg kunne mærke, hvor nervøs jeg blev mere og mere. Tænk at Merlinda endelig skulle blive min prinsese, og jeg hendes prins. Jeg gik hen i den store slotskirke, for at vente ved det store alter. Mine forældre lagde beroligende deres hænder på mine skuldre, hvilket faktisk fik mig til at slappe lidt mere af. Jeg kunne høre musikken blive spillet, og så mod døren. Jeg kunne se Merlinda komme ind i en smuk kjole, hun blev ført op af ridder Laus, da hendes far jo var død. Jg kom helt til at stå med åben mund, for jeg havde da aldrig se Merlinda se så smuk ud. Jeg lukkede munden, for ikke at se dum ud. Jeg tog Merlindas hånd og kyssede den. "Du ser pragtfuld ud min kære" sagde jeg kærligt. Merlinda rødmede og smilede. "Mange tak Sigfried, og du ser også virkelig godt ud" sagde hun. Jeg smilede og gav hende et kys på kinden, før at vi blev viet. Jeg måtte dog synke et par gange, fordi jeg var så nervøs. Efter præstens tale, måtte Merlinda og jeg kysse hinanden. Så jeg tog hende ind i mine arme, og kyssede hende ømt og længe. Efter kysset skulle jeg vise Merlinda for folket, og jeg smilede glad. Jeg så på folket og kunne se dem juble. "Hil kronprins Sigfried og kronprinsesse Merlinda!" råbte de, og klappede. Dette var virkelig nogle gode minder, som ikke ville blive glemt, i meget lang tid.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...