Skæbnen

Eleanor mistede sine søskende da hun var lille og nu 14 år efter har hun besluttet sig for at finde hendes to forsvunde søstre Aleyna og Melanie. Sammen med sin kæreste Louis tager de ud på en rejse for at finde eleanors søskende. og tusind tak til det flotte cover som er lavet er 1.D Specials

43Likes
46Kommentarer
1516Visninger
AA

9. kapitel 8 telefonsamtalen

Aleynas synsvinkel

Da jeg kom ind af indgangen til skolen, føltes det anderledes for første gang smilede jeg, endelig kunne jeg se håb. Det hele skete så hurtig, jeg har en søster som vil mig det bedste jeg har åbenbart en mor som har ledt efter mig, det viser sig at min falske forældre er morder, og alligvel smilte jeg for jeg var for første gang glad.

Klokken ringede ligeså snart jeg kom ind i klassen. Jeg satte mig på min sædvanlige plads og fyldte med i timen.

****************

Vil det være underlig hvis jeg sagde at jeg følte en stirre på mig ? Jeg kiggede til højre for mig, og der sad han Cameron, han sad og stirrede mig ? Jeg vil gerne sige at han kiggede på mig og derefter kiggede væk, men nej han stirrede ligefrem på mig? Han kiggede ned på bordet og skrev en note og rakte den derefter over til mig, jeg tog noten og kiggede ned på den.

Cameron: Waov ser jeg rigtig eller smiler du rent faktisk ? ;)

Jeg kiggede på Cameron og så at han smilede til mig, jeg kunne ikke lade være med at smile endnu større. Okay tag dig sammen aleyna fjern det smil han er ikke andet end ballade.

Aleyna: Hahaha hvor er du dog sjov, men dine komplimenter virker ikke på mig.

Jeg rakte noten over til Cameron, han rakte hånden frem og tog noten. Jeg kunne ikke lade vær med at holde øje med hans reaktion, men der kom ikke den reaktion jeg havde forventet nej hans smil blev bare endnu større. Han vendte hovedet mod mig og kiggede på mig med et drillende smil om læberne og hans irretende flotte øjne som kunne charmere enhver pige på skolen. Han kiggede ned igen og skrev et eller andet på noten og rakte den over til mig

Cameron: det var ikke en kompliment smukke jeg fortæller bare sandheden ;)

Omg det er første gang en dreng nogensinde har kaldt mig smuk, okay tag dig sammen aleyna han vil bare lege med dig hvem ved hvor mange piger han har kaldt smuk Tag dig sammen. Klokken ringede hvilket betød frikvarter hvilket jeg ikke kunne blive mere end glad for. Jeg gik hurtig ud af klassen og skulle over til kantinen da jeg så eleanor ringede.

Aleyna: Hva så sis ?

Eleanor: jeg har gode nyheder sis

Aleyna: okay, kom med det

Eleanor: mor kommer til byen og hun vil rigtig gerne møde dig

Aleyna: øøh jo okay, hvornår kommer hun ?

Eleanor: hun er her nok imorgen, glæder du dig ikke bare sis ?

Aleyna: øhhm altså jeg vidste ikke engang at hun eksisterede før nogle par dage og hvad hvis hun bare bliver skuffet over mig, hvad hvis jeg ikke er som hun havde håbet på?

Eleanor: du er perfekt sis, hun ville ikke kunne ønske sig en bedre datter end dig tro mig

Aleyna: tak eleanor, du kan altid få mig i bedre humør, jeg føler virkelig jeg har kendt dig flere år og ikke bare nogle par dage

Eleanor: jeg har det på samme måde sis, men vi ses smukke må smutte nu

Aleyna: ja vi ses.

Jeg valgte ikke at gå ind til kantinen da jeg havde mistet appetitten så Jeg gik ned af gangen og ud til haven, hvilket de fleste elever brugte i frikvarterene, jeg fandt en bænk henne ved hjørnet hvor der ikke var så mange, jeg satte mig ned og tog høretelefonerne ud. Den bedste måde jeg kunne tænke på var ved at høre musik. Waov tænk at jeg skulle møde min mor, gad vide om jeg ligner hende ? Hvordan er hendes personlig, vil hun mon elske mig eller vil hun bare blive skuffet? Jeg mener jeg ved at hun selv er en advokat, eleanor dater en verdensberømt stjerne og er også åbenbart en model også er der mig, lille mig der ikke har ku opnået noget i livet andet end rengøring og atter rengøring.

Okay stop aleyna du tænker for meget eleanor har ret det skal nok gå godt. Jeg kiggede ud mod de andre som var her i haven, hvilket egentlig ikke lignede så meget en have det var egentlig bare en græsplæne med bænke og borde som vi elever kunne side i, i frokost pausen. I midten sad de populære de havde deres faste plads både her i haven og inde i kantinen, kom man til at side på det bord med de andre populære elever betyder det at man er en af de høje på ranglisten.

Længere ude til siden var matematik nørderne, de lå så som de laveste på skolen rangliste hvilket jeg ikke kan finde andet end underlig bare fordi de er kloge behøver de ikke at blive set ned på, også var der emoerne, hippierne og de normale elever hvilket var det kategori jeg hørte ind under. Klokken ringede hvilket betød sidste time skulle overståes jeg gik over til mit skab for at hente mine matematik bøger da jeg så Cameron stå ved mit skab suk

” hvad vil du Cameron ” ” jeg er også glad for at se dig smukke” ” drop det Cameron hvad vil du?” ”Rolig nu tiger, jeg ville bare følges med dig til matematik timen” ” jamen så har jeg en dårlig nyhed til dig, jeg vil ikke følges med dig til matematik ” ” høre jeg rigtig eller vil aleyna ikke følges med mig til timen” ” jeg vidste godt du er en nar, men jeg vidste sku ikke at du også var døv”

”ouch den sad” jeg lukkede skabet og forlod Cameron, jeg kan seriøst ikke forstå hvordan den dreng kan vække alle de følelser hos mig, han gør mig så irriteret og alligvel synes jeg han er så charmerende at man skulle tro det var løgn. Jeg gik ind i klasselokalet og fandt min plads så skulle matematik bare overståes.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...