Skæbnen

Eleanor mistede sine søskende da hun var lille og nu 14 år efter har hun besluttet sig for at finde hendes to forsvunde søstre Aleyna og Melanie. Sammen med sin kæreste Louis tager de ud på en rejse for at finde eleanors søskende. og tusind tak til det flotte cover som er lavet er 1.D Specials

43Likes
46Kommentarer
1477Visninger
AA

7. kapitel 6 mord

Kapitel 6

Aleynas synsvinkel

Jeg havde ikke lukket et øje hele natten, jeg blev ved med at tænke på pigen som kaldte sig for min søster, faktisk havde jeg tænkt så meget at jeg virkelig ikke orkede at tænke mere. Nu var det bare endnu en skole dag som skal overståes så jeg kan mødes med min såkaldte søster.

Endnu en dag i helvede bare dræb mig allerede seriøst jeg hadede denne her skole, eller ikke fordi der er noget galt med skolen, det er nok det at jeg ikke har nogle venner, og skole uden venner tjaa det er bare et helvede. Da jeg kom ind til klasseværelset viste det sig at jeg havde fri time, så jeg kunne ligeså godt gå ind i musik lokalet og øve mig. Nåå ja jeg glemte at fortælle den lille detalje jeg synger, det er min måde at forvinde fra den virkelige verden, den verden hvor min såkaldte mor bliver ved med at fortælle mig at jeg er ingenting, den hverdag som jeg hele tiden føler bare skal overståes så jeg kan komme i seng og glemme min dag. Jeg begyndte og synge min yndlingssang for tiden hvilket er little things af one direction. Pludselig kunne jeg høre nogle spille ude på gangen, det mener de ikke det her, kunne de seriøst ikke spille et andet sted. Jeg prøvede at synge igen, men forgæves lyden af bolden som de spillede med ødelagde min koncentration. Jeg gik ud af musik lokalet og hen til gangen hvor de spillede. Gæt engang der stod cameron og hans slæng og spillede basketball. "Normalt spiller man basket udenfor eller i hallen" sagde jeg højt så de kunne høre mig, ”man spiller basket lige der hvor man vil det er det gode ved basket" svarede han med et kækt blik i øjet, " jeg prøver faktisk at øve mig " svarede jeg opgivende " det gør vi også" svarede han med et drillende smil, jeg rystede opgivende på hovedet og vendte om for at gå tilbage

" stop" jeg vendte mig om og kiggede på cameron " hvis du kan tage bolden fra mig lader vi dig øve i fred" jeg nærmede mig cameron og så at han begyndte at drible med bolden jeg rakte ud for at tage bolden men han var for hurtig, han begyndte at drible hurtigere og jeg indså at han bare legede med mig jeg vendte mig opgivende om og gik tilbage. Jeg skulle lige til at synge igen da han kom ind cameron "du må undskylde" "undskyldning accepteret vil du gå nu" " jeg går nu hvis du fortæller mig dit navn" jeg kiggede på ham " hvis du kan spille et instrument her fra fortæller jeg dig mit navn " jeg kunne ikke lade vær med at smile drillende cameron gik over til hylden hvor de fleste instrumenter lå i han vendte ryggen mod mig og valgte et instrument som jeg ikke så, han gemte instrumentet bag sin ryg og kom over til mig, han kigge på mig og tog instrumentet frem, det var en koklokke han rystede den og kiggede på mig med et mystisk smil. " det var snedigt må jeg sige" han smilte bare og vi kiggede hinanden i øjnene "aleyna jeg hedder aleyna". Han nikkede med sin irretende charmerende smil og gik ud. Skoledagen var endelig overstået og jeg var på vej til folkeparken for at møde min falske søster, på vej derhen blev jeg ved med at tænke på cameron og jeg var kommet frem til den konklusion at jeg skulle holde mig væk fra ham han var en player, han var den type man skulle holde sig fra og hvad angår min falske søster så havde jeg besluttet mig på at give hende en chance, for hvis hun virkelig var min søster ved jeg at jeg kommer til at fortryde, at jeg ikke gav hende en chance. Jeg ankom endelig til folkeparken og satte mig ved en bænk. Efter fem minutter kom Louis og eleanor, eleanor så nervøs ud og Louis tjaa hans ansigtsudtryk kunne jeg ikke læse da de var over ved mig satte eleanor sig ved min ene side mens Louis satte sig ved min anden side. Det lignede ikke at nogen af dem ville sige noget så jeg kunne jeg vel ligeså godt begynde " okay jeg lytter "

Eleanor kiggede mig dybt i øjnene og jeg så nogle få tårer trille ned af hendes kinder, jeg kunne se på hende at det her var svært for hende, ” jeg hedder eleanor og er din søster, vi plejede at være en lykkelig familie vi havde ikke meget men det var nok for os. Vi var tre søskende, mig, dig og vores yngste søster melanie. Melanie var stadig en baby da jeg sidst så hende” eleanor holdte pause og prøvede at holde tårerne inde, men forgæves det var som om hun ikke kunne stoppe hendes tårer ” vi var i parken hele familien, det var den sidste gang vi så hinanden. Vi var stadig små og ville gerne lege i lege pladsen, pludselig begyndte jorden bare at ryste jeg vidste ikke hvad der foregik jeg kunne høre folk råbe og skrige, jeg kunne høre mor råbe efter os men jeg kunne ikke se dem, og da jeg vendte mig om var i væk både dig og melanie, det var min skyld aleyna forstår du det det er min skyld du endte i et børnehjem, det er min skyld at du har det så dårligt, min skyld at du ikke har fået ægte kærlighed fra en mor, jeg mistede begge mine søskende den dag aleyna, og nu står du her foran mig.” Eleanor begyndte virkelig at græde denne her gang og hun prøvede ikke at stoppe det. Jeg sagde ikke noget, måden hun fortalte det på lød så rigtigt at jeg ikke kunne andet end at tro hende. Hun var virkelig min søster, ” jeg tror dig”. Eleanor kiggede på og denne her gang begyndte vi begge at græde, hun var virkelig min søster, jeg kunne ikke tro det jeg har en rigtig familie en familie som vil elske mig for den jeg er, det var som om jeg endelig kunne se lyset jeg kunne endelig se lyset i denne her mørke verden jeg havde levet i.

Eleanor synsvinkel

Jeg havde fået min søster tilbage der gøre mig så glad jeg var helt op at køre at jeg ikke selv kunne styre mig selv jeg sprang bare op i Louises arme og kyssede ham da jeg trak mig lidt væk fra ham kiggede vi dybt ind i hinandens øjne også kysse vi igen det var som om jeg var i himlen, da vi var på vej ud af parken kom en flok parparazzi over til os, der var nogen der spurgte om vi var var forlovet og nogen andre spurgte mig om min søster, jeg kunne høre louis sige at jeg ikke skulle svare, vi gik hurtigt hen til louis bil.

************

Vi var kommet tilbage til hotellet og vi sad på sengen jeg sagde til louis at jeg blev nød til at ringe til min forældre og fortælle dem jeg havde fundet Aleyna og skal få hende tilbage jeg gik ud på altanet og tog min mobil og fandt min mor i kontakter og ringede hende op

Mor: Hej skat

Mig: Hej mor

Mor: Er der noget galt skat du lyder helt nede

Mig: nej nej det er helt det omvendte jeg fandt Aleyna og sagde at jeg var hendes store søster

Mor:hvad sagde hun så

Mig: hun troede først ikke på mig men jeg fik hende overbevist

Mor: hvad venter i så på, kom hjem

Mig: ja men der er et problem hendes adoptiv mor vil ikke kendes til det her, hun siger at hun ikke kender til nogen der hedder Aleyna og Nårrrr ja der er også det her, hun hedder ikke Aleyna hun hedder Karen så jeg tænkte at jeg vil ringe til dig fordi du er jo advokat

Mor: det her er ikke noget jeg kan gøre noget ved skat for jeg er hendes biologiske mor, men jeg ringer til famile advokaten så fortæller jeg det hele til ham og finder ud af noget og ringer til dig

Mig: okay mor vi ses så

Mor: ses elsker dig

Mig: elsker også dig

Jeg hørte louis stå om bag mig, ” er der nogen andre du elsker end mig” ”Hahaha er du jaloux” ”ja fordi du kan lide en anden end din dejlige kæreste” ” ja og det var min mor hahahaha” jeg gled og louis greb mig, vi kiggede igen dybt ind i hinandens øjne jeg kunne høre louis sige til mig ”jeg elsker dig af hele mit hjerte Eleanor” ” jeg elsker også dig af hele mit hjerte” lød det fra mig.

***********

Aleyna synsvinkel

Jeg var lige kommet hjem og skulle til at gå ind til haven da jeg hørte Jørgen som forresten er min falske far som jeg foretrækker at kalde ham og mor stå og snakke ude i haven. Jeg gemte mig bag busken der stod ved døråbningen til haven så de ikke kunne se mig, ” hvad har du dog gjort Jørgen” hvad havde min falske far gjort? Det må være noget alvorligt for mor lød bange og hun er ellers aldrig bange?

” hør det var et uheld og ingen nu må vide at jeg har dræbt ham, er det forstået ingen andre end mig og dig” ” jeg lover ikke at sige noget” sagde mor og gik ind igen. Jeg løb op til mit værelse i chok Jørgen havde dræbt en, men hvem kunne det mon være, jeg må fortælle det her til eleanor imorgen. Den nat faldt jeg ikke i søvn.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...