Skæbnen

Eleanor mistede sine søskende da hun var lille og nu 14 år efter har hun besluttet sig for at finde hendes to forsvunde søstre Aleyna og Melanie. Sammen med sin kæreste Louis tager de ud på en rejse for at finde eleanors søskende. og tusind tak til det flotte cover som er lavet er 1.D Specials

43Likes
46Kommentarer
1474Visninger
AA

5. kapitel 4 Brighton

Eleanors synsvinkel

Jeg var lige stået op, jeg havde en virkelig god drøm. Jeg drømte om mig og louis var blevet gift og havde fået børn og at jeg havde fundet Aleyna og Melanie. Det var en virkelig god drøm som jeg bare ville ønske var virkeligheden. Jeg kunne mærke jeg havde virkelig ondt i hovedet, det var som om der var en lille mand oppe i hovedet på mig med en hammer som han bare banker i hovedet på mig om og om igen.

jeg gik ned til køkkenet for at få fat i nogle smertestillende da jeg kom derned så jeg mor nåå ja forresten mig og louis overnattende hos min forældre efter vi var kommet over til dem for at fortælle de gode nyheder, de insisterede på at vi skulle overnatte i nat så vi kunne køre over til aleyna imorgen tidlig. Nå men jeg var i køkkenet og så mor, hun virkede ked af det? ”mor hvor skal du hen” spurgte jeg ” jeg skal over og finde Aleyna, jeg har ikke kunnet lukke et øje hele natten, jeg kan ikke bare stå her og ikke gøre noget som helst ” sagde hun ” mor nej det var mig der mistede dem og det er mig der finder dem, please mor lad mig finde dem jeg kan ikke leve med den her skyldfølelse, ved du hvordan det føles at det er ens egen skyld at man har mistet sine søskende og ødelagt vores familie, jeg har bare brug for at gøre det hele godt igen mor ” forklarede jeg ud i en lang køre men jeg Ville bare have at hun skulle forstå mig ”okay skat, men du skal passe på dig selv ” ”det lover jeg mor” jeg gik op til mit værelse efter at have spist pillerne og faldt i søvn.

*****************

Vi ankom endelig til Brighton efter flere timers kørsel, okay vi havde nogle få tisse pauser og stoppede også op 2 gange fordi vi blev sultne. Jeg kunne mærke det jeg var tættere på aleyna end nogen sinde. Jeg ved hun nok ikke vil komme tilbage til sine biologiske familie jeg mener det kan være hun ikke engang ved at vi eksisterede men jeg havde forberedt mig de sidste par timer på alt det værst tænkelige. Jeg vil bare have at min søster skal være lykkelig og vide at vi altid vil være der for hende uanset hvad. Louis havde tastet adressen ind på GPS'en og jeg kunne se vi kun var minutter væk fra huset. Da vi endelig ankom løb jeg næsten til døren jeg kunne høre louis grine lidt bagved da han endelig efter hundrede år eller nok 1 minut senere kom men det siger vi ikke, jeg bankede på døren. En middelaldrende kvinde åbnede døren og kiggede på os," ehhm Hej jeg hedder eleanor jeg er aleynas biologiske søster" damen som nok er aleynas mor kiggede på mig og lod os komme ind.

Vi gik ind i huset det var lidt gamle dags, møblerne var ihvertfald ikke særlige moderne ,der hængte nogle malerier lidt his og pist, jeg vil gerne sige at det var et hyggeligt hjem, men ærlig talt var den bare skræmmende. Vi gik ind i stuen og satte os ned i den meget gamle og støvede sofa, okay ikke fordi jeg er en hygiejne freak men helt ærligt jeg havde bare lyst til at løbe skrigende væk.

” eehhhm ja som sagt er jeg eleanor calder og det her er min kæreste louis tomlinson, jeg er Aleynas store søster og” damen som jeg stadig ikke havde fået noget navn på afbrød mig med det samme, hun sagde ”jeg kender ikke nogen der hedder aleyna” ” ooh ja selvfølgelig min fejltagelse, Aleyna er den pige som i har adopteret nååå ja hun hedder så ikke aleyna hun hedder Karen” jeg tænkte bare Karen hvad for et grim navn er det, ”nå ”sagde damen med et underligt ansigts udtryk som om hun gemte på noget ? ” jeg kender ikke nogen Karen, så hvis i er færdige må i meget gerne gå ud af mit hus hejhej ” før jeg kunne tænke mig om havde hun smidt os ud af huset. Mig og Louis gik tilbage til bilen begge chokeret over hvad der var sket, vi sagde ikke noget men vi behøvede heller ikke at sige noget for vi tænkte begge det samme ” hvad skete der lige der ”

Aleynas synsvinkel

Jeg var lige stået op, efter jeg havde taget mit eftermiddags lur, jeg havde den samme drøm som jeg hele tiden har haft, der var 3 små søskende der legede i en slags park og jeg var en af søskende, jeg kunne mærke at jeg ikke forstod så meget, men jeg havde det sjovt jeg kunne føle det men så pludselig ryster jorden og jeg høre en baby græde og pludselig er det hele sort. Min så kaldte mor kom ind men ikke for at spørge om jeg var okay eller om der var sket noget for hun var sku ligeglad med hvordan jeg havde det. Hun kom bare ind og sagde at køkkenet skulle gøres rent og derefter stuen. Jeg glæder mig til jeg kommer ud af det her helvede. Jeg gjorde køkkenet rent og skulle ud med skraldet, da jeg kunne se en eller anden udspionere huset jeg gik over til personen.

” kan jeg hjælpe jer med noget ? Siden i udspionere mit hus?” Spurgte jeg pigen, som faktisk var meget smuk, hun kiggede lidt på mig inden hun svarede ”ja kender du nogen der Karen” hun så nærmest desparat ud, hvorfor leder hun dog efter mig? ”Øhh ja det er mig hvorfor leder i efter mig?” Denne gang kiggede jeg også lidt nærmere på drengen ved siden af, vent lige lidt var det ikke

” er det ikke dig fra det der band Åhh hvad hed det nu one direction” jeg kendte det kun fordi at min to søstre var stor fan ” jo det er mig” lød det fra ham. ”men hvad laver i her og hvorfor ledder i efter mig.

Elenors synsvinkel

Jeg kunne ikke tro det, der var hun min dejlige lillesøster og kiggede nysgerrigt på os. " ser du jeg er din biologiske søster og jeg kom hele vejen her til Brighton for at møde dig, men da vi så kom herover lod din adoptiv mor os ikke møde dig, hun sagde hun ikke kendte dig, så vi besluttede os for at udspionere huset lidt, da jeg så dig stå i køkkenet så jeg ventede på du vil komme ud " forklarede det hele i en lang køre mens Aleynas ansigtsudtryk skiftede fra nysgerrig til chokeret og derefter til Stone face, hun kiggede bare på os og sagde derefter " jeg tror ikke på dig hvordan kan det her lad sig gøre har jeg en en ægte familie ? " jeg kiggede på hende og smilte " ja Aleyna du har en familie som rigtig gerne vil have at du skal være en del af familien. "Alleeeeeeeyyyna hvad laver du der ude i en time” råbte Aleynas adaptiv mor, ”det er Min mor hør hvis du virkelig er min søster så mød mig imorgen i brightons folkepark efter skole”.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...