Skæbnen

Eleanor mistede sine søskende da hun var lille og nu 14 år efter har hun besluttet sig for at finde hendes to forsvunde søstre Aleyna og Melanie. Sammen med sin kæreste Louis tager de ud på en rejse for at finde eleanors søskende. og tusind tak til det flotte cover som er lavet er 1.D Specials

43Likes
46Kommentarer
1489Visninger
AA

3. kapitel 2 detektiven

2014   

Eleanor synsvinkel

  Nu er det 14 år siden, jeg mistede min søskende. Mor og far har for længst givet op. Men jeg har stadig ikke mistet håbet, håbet om at se mine søskende igen kramme og kysse dem ligeså meget jeg vil, men så bliver jeg bange for hvordan de vil reagere når de ser mig, hvad hvis de ikke husker mig det er trods alt hele 14 år siden.

 

14 år siden vores familie blev opløst, intet er det samme som før. Jeg savner virkelig min familie, det eneste der holder mig i live er  tanken om at finde min søskende. Lige nu var jeg på vej hen til en, han havde fundet ud af nogle ting om dem. Jeg parkeret min bil ved Starbucks hvor vi skule mødes, jeg gik ind og prøve at finde ham, jeg havde aldrig set ham det var min kæreste louis tomlinson som havde fundet ham, ha det er sandt jeg var kærester med den berømte louis tomlinson. Louis havde hyret en detektiv,

 

 

som endelig efter 2 måneder havde fundet noget. Jeg håber det er en slags adresse eller bare noget der viser at mine søskende er i live. Jeg så louis side helt i hjørnet nok fordi fanssene ikke skal opdage ham, han havde en kasket et par solbriller og en hættetrøje, men den skjulte ham ikke rigtig. Jeg gik over til ham og gav ham et kys i kinden, jeg kunne mærke han smilede. Han sagde hey baby jeg sagde også Hej til ham. Er det så detektiven spurgte jeg og rakte min hånd frem for at sige Hej til James som han åbenbart hedder, han sagde også bare Hej, nå skal vi gå igang.  Det viste sig at mr James havde fundet ud af ,at både aleyna og melanie var sat på et børnehjem efter ulykken. Melanie var blevet adopteret og sendt til Danmark mens aleyna var blevet adopteret til en anden famile og boede her i England i brighton.

 

Jeg kan virkelig ikke forklare hvad jeg føler nu, glæde fordi de havde fundet en ny familie og lever, sorg fordi de har en anden familie, vred fordi det hele er min skyld. Louis spurgte om jeg var okay, jeg kunne ikke forklare ham det jeg hoppede bare i armene på ham. Jeg kunne høre at louis sagde farvel til mr James og vis du finder ud af mere så ringer du bare kunne jeg høre ham sige inden vi smuttede ud af døren.  Louis spurte om vi skulle gå ned i parken og gå en tur. Da vi kom hen til parken kunne jeg huske at det var her mig og aleyna og melanie var sammen. Det var her jeg mistede mine søskende, min familie, mit liv. Jeg fik det virkelig dårlig, jeg følte jeg ikke kunne trække vejret og pludselig sortnede det hele for mig. 

 

 

 

Louis synsvinkel  Jeg sad og ventede på at Eleanor skule vågne op, vi var på hospitalet fordi Eleanor besvimede over i parken. Jeg viste ikke hvorfor hun pludselig besvimede lægen sagde heller ikke noget, jeg kunne se at Eleanor min engel var ved at vågne op. Jeg kiggede på hendes forvirrede ansigt, jeg kunne se på hende at hun var forvirret over hun var i hospitalet. Er du okay skat spurgte jeg, hun sagde ikke noget hun kiggede ikke engang på mig, det var som om der var noget der plagede hende, noget hun ikke fortalte mig. Hvad skete der over i parken eleanor? Hun svarede ikke igen, okay nu er jeg virkelig ved at blive bekymret. Jeg går lige over og snakker med lægen baby, hun nikkede bare og jeg gik ud til lægen.  Jeg åbnede døren ind til lægen og gik ind og hilste på lægen Hej dr blue, sæt dig ned sagde han.

 

Jeg gjorde bare det han sagde til mig, han så lidt uhyggelig ud mr tomlinson har deres kæreste haft lidt problemer på det seneste øøhhmm ja hun prøver at finde sine søskende som hun miste for 14 år siden, i den der jord skælv sagde jeg bare Øøhhmm ja, han sagde at hun havde brug for en der er hos hende her for tiden, fx dig som hendes kæreste sagde han kunne du være der for hende, og jeg er ked af det med hendes søskende jeg håber i finder dem snart sagde lægen Da jeg kom over til eleanor kunne jeg se hun allerede havde fået det bedre, da hun opdagede jeg var kommet smilede hun. Jeg ville spørge hvad der skete over i parken men var bange for at ødelægge hendes humør.

Jeg gik bare over til hende uden at sige noget og lagde mig bare ned hos hende, hun sagde heller ikke noget, vi lå bare og kiggede hinanden dybt i øjnene, faktisk så var det øjeblikke som de her jeg lagde mest pris på. Jeg huskede dengang jeg for første gang så hende. Jeg skulle mødes med niall og var allerede forsinket, det regnede som helvede og jeg kørte ret så stærk med bilen.

Pludselig så jeg den kønneste brunette vente på bussen jeg kunne ikke få øjnene væk fra hende hun var så smuk. Men til mit uheld kom jeg til at køre i en vandpyt og det hele sprøjtede ud over hende jeg skyndte mig ud af bilen og ville sige undskyld, men jeg fik ikke chancen for hun begyndte at råbe af mig og bande. Da hun var faldet mere til ro tilbød jeg hende om jeg ikke kunne købe noget nyt tøj og derefter en kop kaffe. Vi sad og snakkede timevis over en kop kaffe og jeg havde   fuldstændig glemt alt om niall tro mig han var ikke glad næste dag. 

Vi begge to faldt i søvn i ved siden af hinanden, efter vi vågnede op sagde jeg lad os tage hjem til mig hun nikkede bare. Vi var på vej ud til min range rover sport som var parkeret lidt ud for hospitalet sammen med en flok fans, vi gik hold i hold ned til bilen da vi kom hjem til mig gik vi direkte hen Til stuen jeg kigge på Eleanors smukke ansigt og sagde Eleanor hvad skete der over i parken i dag hun sagde fint jeg skal nok fortælle det det var der jeg miste min søskende jeg kunne se at hun begyndte at få tåre nede af hendes smukke kinder jeg to hendes tæt ind til mig jeg kunne ikke lide at se min prinsesse græde

 

hej det var så kapitel 2 håber i kunne lide den:) 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...