Skæbnen

Eleanor mistede sine søskende da hun var lille og nu 14 år efter har hun besluttet sig for at finde hendes to forsvunde søstre Aleyna og Melanie. Sammen med sin kæreste Louis tager de ud på en rejse for at finde eleanors søskende. og tusind tak til det flotte cover som er lavet er 1.D Specials

43Likes
46Kommentarer
1492Visninger
AA

14. kapitel 13 daten

Aleynas synsvinkel

Jeg gjorde mig klar til daten med cameron, han havde ikke fortalt hvor vi skulle hen selvom jeg virkelig havde prøvet at få det ud af ham, men hvad kunne jeg sige drengen var sku for stædig han blev ved med at sige at en overraskelse var en overraskelse. Så jeg havde valgt at tage en flot kjole med med blomster og en cardigan ovenover så det kunne give en mere afslappet look. For en gangskyld valgte jeg at krølle mit hår, og lagde en let makeup som ikke var så overdrevet. Jeg kiggede på mig selv i spejlet og nikkede tilfreds jeg så godt ud faktisk havde jeg ikke følt mig så godt tilpas med mit udseende indtil nu. Jeg tjekkede uret og så at der var 10 minutter tilbage til jeg skulle mødes med cameron så jeg tog min taske og listede over til hoveddøren så stille som muligt og for en gangs skyld var heldet med mig for jeg blev ikke opdaget. Jeg havde aftalt at mødes med cameron nede for enden af gaden da jeg ikke ville have at Freja skulle opdage cameron og ødelægge det her for tro mig det er lykkedes hende at ødelægge hele min dag igår seriøst kvinden havde rodet i sin værelse med vilje så jeg kunne Ryde op, og med rod så mente jeg altså ikke bare lidt rod men meget altså virkelig meget rod, det tog mig sku hele 4 timer at gøre rent. Noget siger mig at hun har opdaget at min familie har fundet mig og gerne vil have mig tilbage så hun prøver bare at gøre livet til et helvede for mig, hvilket er derfor jeg ikke ville have hun skulle finde ud af det med cameron. Jeg var endelig nået til enden af gaden, hvilket egentlig er længere end hvad man lige skulle tro. Der gik nok omkring 1 minut før cameron kom waov han så godt ud han havde taget nogle sorte stramme jeans på og havde taget en skjorte ovenpå. Da han kom over til mig tvivlede jeg på om jeg mon skulle kramme ham, men det behøvede jeg åbenbart ikke at tænke så meget over for han krammede mig som var det, det mest naturlige i verden. Han gav slip på mig og kiggede på mig og smilede stort " waaov du ser godt ud" " du ser nu heller ikke værst ud " svarede jeg med et lille blink og et kæmpe smil klistret på mit ansigt. Vi stod bare der og kiggede på hinanden i hvad der føles som sekunder, det var cameron som brød øjenkontakten tog min hånd og flettede sin hånd i min, det var nærmest som om at vores hænder var lavet til hinanden vi gik langsom uden at snakkede ikke fordi der var en akavet stemme nærmere som om at vi begge ikke gad at ødelægge stemningen som om det her var en drøm og vi snakkede ikke for så ville vi måske vågne. Før jeg havde set mig omkring var vi endt ved stranden og for anden gang denne aften åbnede jeg munden " cameron hvad laver vi her?" " det ser du snart smukke, bare vær tålmodigt et lille øjeblik mere tro mig det er værd at vente for " jeg svarede ikke jeg kiggede bare lige ud spændt for at se hvad han havde fundet på.

*************

" cameron..." Jeg vidste virkelig ikke hvad jeg skulle sige jeg var blevet mundlam foran mig stod der et tæppe med en picnic kurv og hundredvis rosen blade på sandet med små stearin lys som gjorde hele stemningen mere romantisk, " jeg sagde det var værd at vente på smukke" hviskede han stille i mit øre han var tættere på end jeg havde troet. Jeg kiggede på ham og smilte jeg lænede mig langsomt mod ham men cameron stoppede da der bogstavelig talt kun var et millimeter til vores læber ville smelte sammen " er du sikker" hviskede han jeg svarede ikke jeg lukkede den lille mellemrum der var og smeltede vores læber sammen. Jeg mærkede sommerfuglene i maven og vidste jeg havde taget den rigtige beslutning.

***********

Mors synsvinkel

Jeg sad i bilen med Kevin ved min side, jeg tænkte på aleyna hun havde fortalt mig at hun skulle på date gad vide hvordan det gik ? Jeg håber bare at hun ikke kommer til at knytte sig for meget til denne cameron eftersom der nok ikke var så lang tid til hun skulle med os tilbage til London hendes rigtige hjem. Jeg ville for helst i verden ikke havde at min datter skulle blive såret." Er de okay " jeg kiggede til min venstre side og så at det var Kevin der spurgte " jeg er okay Kevin jeg tænkte bare på aleyna" " åhh okay hvad tænkte de præcis på hvis jeg må spørge" " selvfølgelig Kevin du er jo trodsalt som en ven for mig, jeg tænkte bare på at der ikke er så lang tid til at aleyna skal med os tilbage til London " " hvordan kan de være så sikker på at frøken Freja vil underskrive de papire miss" " åhh tro mig hun underskriver dem" " vi er ankommet miss" " åhh ja det er jo også rigtigt. Jeg gik ud af bilen og op til hoveddøren jeg kunne fornemme at Kevin var lige ved siden af mig jeg bankede to gange på døren før Freja åbnede den " din tid er oppe "

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...