Skæbnen

Eleanor mistede sine søskende da hun var lille og nu 14 år efter har hun besluttet sig for at finde hendes to forsvunde søstre Aleyna og Melanie. Sammen med sin kæreste Louis tager de ud på en rejse for at finde eleanors søskende. og tusind tak til det flotte cover som er lavet er 1.D Specials

43Likes
46Kommentarer
1483Visninger
AA

11. kapitel 10 genforeningen

Kapitel 10

 

Aleynas synsvinkel

 

Okay så er det nu eller aldrig, lige nu stod jeg ved indgangen til den cafe vi skulle mødes, eller rettere den cafe hvor jeg skulle møde mine forældre, Eleanor havde skrevet at de var på vej og at min far også kom. Jeg gik langsomt og satte mig ved et ledigt bord og bestilte mig en varm kakao. Jeg tog min mobil op fra tasken og så at klokken var 13.55 eleanor sagde de ville være her kl.14.00

 

Jeg kunne mærke mit hjerte banke virkelig hurtigt, som havde jeg løbet et maraton. Hvordan skal jeg mon opføre mig, hvordan så min far mon ud, lignede jeg mest min mor eller min far, ahh jeg bliver skør af alle de her tanker jeg føler at mit hoved var ligeså tung som et kæmpe sten. Men jeg ved at jeg ikke kommer til at slippe for mine tanker før jeg møder mine rigtige forældre. Og lige da jeg havde tænkt på min forældre så jeg eleanor komme ind af døren, har jeg mon stadig en chance for at løbe væk ? Og der kom de min forældre jeg må indrømme min mor så ret godt ud i forhold til sin alder en køn brunette med tydelige kindben og en ret så flor krop, jeg kunne godt se ligheden mellem mig og min mor kindbene havde jeg arvet fra hende. Min far var en høj man, som egentlig også så ret godt ud, han lignede en business man som man så i bladene måske lidt ældre min højde havde jeg helt sikkert arvet fra ham.

 

De kom nærmere og nærmere og mit hjerte begyndte at banke hurtigere og hurtigere og pludselig stod de foran mig eleanor kom over til mig og gav mig et kram og satte sig ved stolen ved siden af mig holdte min hånd og sagde

” aleyna mød dine forældre” ” øhhh eehhhm Hej ” hvad gør man i situationer som denne giver jeg dem hånden? ” Åhh hvor er du dog smuk min skat, må jeg ikke please kramme dig” min mor stod der med udstrakte arme og tåre i øjnene og jeg kunne ikke andet end at give hende et kram. Hun holdte stram om mig og jeg kunne mærke hun indsnusede mit duft. Hun gav slip og kiggede mig i øjnene ” please tilgiv mig min skat, tilgiv mig for ikke at kunne være hos dig i alt den tid, jeg giver aldrig mere slip på dig min skat ” jeg kunne ikke andet end at smile til hende med tåre i øjnene og kramme hende igen denne gang hårdere det var som om at hvis jeg gav slip vil hun forlade mig. Jeg trak mig ud af krammet og så over på min far han kiggede mig dybt i øjene og kom tættere på mig ” det er virkelig dig” han tog min hoved i sine hænder og kyssede min mande og krammede mig derefter. Jeg kunne mærke hans skuldre ryste jeg vidste han græd som om det var gået op for ham at det her var virkeligt og ikke bare en drøm. Jeg kunne ikke tro det, de var virkelig mine forældre. Jeg kunne ikke lade være med at græde endnu mere, og mor kom også over til mig og far og krammede med. ” i må ikke glemme mig ” lød det ovre fra eleanor som jeg kunne se også havde grædt, hun rejste sig op fra sin stol og kom over til os og der stod vi midt i en cafe og gruppe krammede mens vi alle græd. Det måtte nok se underlig ud for dem som sad i cafeen, men jeg kunne ikke være mere lige glad jeg var endelig genforenet med min familie.

 

Eleanors synsvinkel

 

Vi valgte at gå tilbage til hotellet med aleyna, efter vores store grædetur i cafeen og flere timers hyggesnak valgte vi at tage tilbage til hotellet. Louis havde skrevet at drengene virkelig gerne ville møde aleyna så jeg spurgte hende om hun ville møde drengene og det ville hun gerne, hun er også bare den bedste.

 

Louis sydsvinkel

Louis "hvem er det du taler med" lød det fra Zayn ikke nogen sagde jeg ”når drenge jeg har nået vigtig jeg skal fortælle jer, Okay jeg er ikke særlig god til sådan noget så jeg har Brug for jeres hjælp" " spyt bare ud bror" ”nu hvor mig og eleanor har været sammen i 3 år Vil jeg tage det næste skridt”. ”Hvad mener du med næste skridt louis” ” jeg mener at jeg vil giftes”. ”hvaad” lød det fra alle fire ” ja i hørte rigtigt”

” jamen du ved vi altid vil støtte dig, hvornår har du så tænkt dig at frie” sagde niall

” når alt det her med aleyna er overstået og vi er tilbage til London vil jeg gerne frie”

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...