It's the words you doesn't say

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 5 sep. 2014
  • Opdateret: 10 okt. 2014
  • Status: Igang
Luke Hemmings. Guitarist, sanger, populær, og enhver piges drømmeprins. Men han har en bagside, som kun hans nærmeste venner kender til. Han vil have opmærksomhed fra ALLE piger. Og det fik han også... Indtil Alison Bridge flyttede til. Han gør ALT for at få hendes opmærksomhed, og hun gør ALT for at holde ham ude. Dog er han på vej til at ændre sig, men det er ikke en ændring han vil erkende Imens er Ashton Irwin (Lukes bedste ven) på nippet til depression, og kun EN holder ham oppe.

6Likes
9Kommentarer
263Visninger
AA

3. Kapitel 2 - Lukes synsvinkel

Jeg kunne stadig mærke hendes blik i nakken, da jeg åbnede døren ud til parkeringspladsen. Hvad fanden gik det ud på? Hvorfor kiggede hun lige pludselig på mig på den måde? Jeg stod i mine egne tanker, så jeg så slet ikke den pige der kom gående op på siden af mig. ”Hej Luke” Smilede hun. Det gav et sæt i mig. ”Hej” svarede jeg, og vendte mig mod hende. Hvad var det nu hun hed? Lou.. Lis.. Lisa. Det var det hun hed. ”Skal du med til Lauries fest i weekenden?” Spurgte hun, og sendte mig et flirtende bilk. ”Det ved jeg ikke rigtigt” svarede jeg bare, og trak på skulderen. Hun så en anelse skuffet ud.

”Jeg synes du skulle tage at komme” Sagde hun håbefuldt. ”Der er nogen der snakker om, at det kan gå hen at blive årets fest.” Jeg nikkede bare fraværende. En af Lisas venner kladte på hende. ”Nå vi ses Luke” Sagde hun, og begyndte at gå.

Jeg nåede hen til min bil, og låste op for den. Jeg satte mig ind, og startede den. Jeg sad i mine egne tanker, mens jeg kørte, og så slet ikke det egern der kom løbende. ”Shit!” Råbte jeg, og dyttede højt. Egernet sprang fremad, og jeg fik på mirakuløst vis undviget den, uden hverken bilen, eller egneret fik en eneste skræmme. Jeg rystede chokeret på hovedet, og fokuserede mere på vejen.

Jeg parkede bilen i indkørsel, og steg ud. Da jeg tog fat i håndtaget, opdagede jeg at den var låst. Selvfølgelig. Jeg låste op, og gik hen til køleskabet.

”Hej Lucas.”

Jeg fnøs ved navnet.

Jeg er ude. Du skal ikke vente på mig. Er hjemme sent. Der er mad i fryseren.”

Jeg krøllede irriteret, og en anelse såret papiret sammen. ”Som om du ikke var ligeglad” Mumlede jeg for mig selv og gik gennem det store hus, og ind op mit væresle.

Jeg smed mig på sengen, og tænkte på at lave de lektier jeg havde for, men opgav tanken. Jeg kunne alligevel ikke finde ud af det. Jeg greb fat i min mobil, og skrev hurtigt til Micheal.

Luke: ”Hey”

Micheal: ”Hey”

Luke: ”Vil du hjem til mig i aften?”

Micheal: ”Kan ikke. Lektier.”

Luke: ”Nå okay. Ses imogen så.”

Micheal: ”Ses”

Jeg lagde min mobil på bordet, og overvejede at skrive til Calum. Jeg droppede det, og sukkede tungt.

Jeg lå på min seng, og tænkte på Ali. Hvorfor er det jeg så gerne vil have hendes opmærksomhed? Jeg vidste godt hvorfor jeg ville have den normalt. Det var fordi jeg ikke kunne få den andre steder fra. Jeg fandtes nærmest ikke herhjemme, så piger der gav mig opmærksomhed var en rar følelse. Men jeg var meget mere opsat på at få hendes opmærksomhed, end nogen andens, og jeg anede ikke hvorfor. Jeg tænkte på hende. På hendes brune hår. De mørke altid bekymrede øjne. Hendes perfektformede læber. Det var ligesom om jeg vågnede fra en drøm, og jeg rystede på hovedet. Hvad fanden er det der er i vejen med mig?

Jeg valgte til sidst (Af ren kedsomhed) at give mine lektier et forsøg. Jeg vidste ikke rigtigt hvordan jeg skulle komme igennem det, men jeg staretde bare fra bunden. ”Otte tredjedele delt med syv komma…” Jeg mumlede stille for mig selv, mens jeg forsøgte at pløje mig gennem den sidste af mine matematikopgaver. Mit problem i matematik var ikke, at jeg var dårlig til det. Det var bare, at jeg ikke orkede at lave dem. Jeg lukkede min bog, og rejste mig for at gå ned efter min frysepizza.

”Selvfølgelig” Vrissede jeg, da jeg åbnede fryseren bare for at finde den tom. Jeg smækkede lågen, og tog et æble med i hånden. ”Aftensmad. Er det virkelig for meget at forlange?” Jeg havde fået en vane med altid at snakke med mig selv, når der ikke var nogen hjemme, og det skete ret så tit.

Jeg vågnede med et sæt. Døren nedenunder blev smadret ind mod væggen. Jeg mærkede frygten tage over. Min mor var fuld. Jeg løb hen og låste min dør, og lagde mig tilbage i sengen, mens jeg hørte min mor skrige mit navn. Jeg kneb mine øjne sammen, og lagde min pude hen over mit hoved.

 

Jeg hørte min alarm bibbe. Jeg kørte mine hænder hen over mit ansigt, og sukkede tungt.

 

Jeg trådte ind af døren til fysik lokalet. Jeg følte mig træt, og tung i kroppen. ”Woooow” Sagde Calum da han så mig. ”Dude du ser forfærdelig ud” Sagde han, og kiggede skeptisk på mig. Jeg rullede bare mine øjne. ”Ih tak man” Svarede jeg sarkastisk. Jeg satte mig ned ved siden af ham. Klokken ringede, og toturen begyndte.

Jeg kunne mærke mine øjnlåg blive tungere og tungere for hvert et ord Mr. Chapp sagde. Mit hoved smertede, og jeg følte at jeg skulle brække mig. Det føltes som om timen varede hele mit liv, så jeg ånede lettet op, da klokken ringede ud.

Calum og jeg gik ned mod cafeteriet i akavet stilhed. Der var ikke mange derinde, så vi stod ikke i kø i særligt lang tid. ”Hvad sker der for dit humør i dag Luke?” Spurgte Calum stille, da vi sad ved bordet. ”Jeg er bare træt” Svarede jeg stille, og kiggede ned i min mad. ”Hej” Sagde Alison glad, og satte sig overfor mig. Jeg havde slet ikke set hende komme. ”Hej” Svarede Calum. Jeg nikkede bare til hende. ”Hvorfor har du nederen på i dag Luke?” Spurgte hun muntert. Jeg sukkede invendigt. Jeg åbnede munden for at svare, men Calum kom mig i forkøbet. ”Han er bare træt” Sagde han, og gjorde nar af mig. Jeg gloede bare olmt på ham, mens Alison grinede.

Ashton og Micheal kom ind lidt efter, og sluttede sig hurtigt til os. ”Skal du slet ikke spise noget Ali?” Spurgte Micheal, og kiggede den tomme bordplads foran hende. ”Nej jeg… Fik meget morgenmad” Svarede hun. Micheal skulle lige til at spørge nærmere ind til det, men hun afbrød ham. ”Nå men jeg regner med at se jer alle sammen til festen i morgen.” Sagde hun med energisk stemme. ”Jeg ved ikke…” Sagde jeg tøvende, og hun rettede straks blikket mod mig. ”Jo du gør! Du kommer. Han kommer” Sagde hun henvendt til de andre drenge. Jeg sukkede. ”Jeg kommer” Hun klappede i hænderne. ”Yay så skal vi alle sammen med”

Hvis jeg skulle være helt ærlig, så orkede jeg det ikke rigitg. Jeg elskede bare at se Alisons øjne lyse op, når man gik med til noget hin gerne ville. Vent hvad? Jeg får mærkelige tanker for tiden. Sukkersødt. Det er noget jeg skal vende mig af med.

Da klokken ringede overvejede jeg at skippe timen, og ligge mig syg derhjemme.

Jeg valgte dog at tage resten af dagen med et suk, og da klokken ringede ud fra sidste time, følte jeg at min hjerne ville eksplodere. Jeg trådte ud fra klassen og fik et chok, da Alison prikkede mig på skulderen. Hun sendte mig et af de grin jeg fandt så sexet. ”Hvad så Baby er du her for endelig at erkende at jeg er den eneste ene?” Spurgte jeg med forførende stemme, og blinkede til hende. ”Ha.Ha.Ha. Nej Luke” Grinede hun sarkastisk. ”Jeg ville høre om du var okay?” Sagde hun med et bekymret skær i øjnene. Det føltes som falshback. Det skete hele tiden. Hun spurgte om jeg var okay, jeg svarede jeg bare var træt. Det var ligesom en cirkel. Rundt og rundt og rundt og rundt. ”Luke!” Hun knipsede med fingrene foran mit ansigt ”Luke! Helt ærligt hvad sker der?” Spurgte hun, nu med tydelig bekrymring. ”Ikke noget” Sukkede jeg, og begravede mit ansigt i mine hænder. ”Hej Luke” Sagde en flirtende stemme bag mig. Jeg vendte mig om, og stirrede lige ind i et par grå øjne. ”Hej Victoria” Sagde jeg træt, og overvejde bare at vende mig om. ”Skal du med til Lauries fest?” Spurgte hun, og blinkede et par gange. ”Ja det skal jeg vidst” Svarede jeg, og blinkede til hende, og vendte mig derefter om. Ali rullede bare øjne af mig. ”Det er bare sådan du er ikke?” Spurgte hun med et grin. ”Og du kan lide det” Svarede jeg bare, og kørte kort min hånd henover hendes kind.

Jeg vendte mig og gik. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...